Ny omgang Mighty Fight Night

Mighty Music er klar med 4. udgave af den populære metalkonkurrence MIGHTY FIGHT NIGHT i Pumpehuset, og åbner op for tilmeldinger.

Siden 2011 har Danmarks største metalselskab Mighty Music årligt afholdt den succesrige musikkonkurrence, med propfyldte shows på The Rock, Pumpehuset og VEGA.

I år vender konkurrencen tilbage d. 7 marts til Pumpehusets fede rammer hvor præmien for det vindende band er en plads på Danmarks største metalfestival COPENHELL, og en professionel udgivelse af en EP eller album igennem Mighty Music.

Hvis du er seriøs omkring dit band, så kan du sende din musik (minimum to numre i MP3 format), en beskrivelse af dit band og et bandbillede til info@mightymusic.dk. Deadline er 27. januar 2014.

Headlinere er sidste års Mighty Fight Night vindere FALL OF PANTHEON og århusianske BLOOD LABEL (billedet), der udsender deres debut på Mighty Music i 2014.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *