Koncertanmeldelse: BLUE ÖYSTER CULT @ slagthuset, MALMØ, SVERIGE – 28.05.2025
Tekst: Stephen Rocky Skriver
Foto: John-son
Det klassiske hardrock/metalband Blue Öyster Cult (BÖC) fra New York er på deres såkaldte ’On Tour Forever 1972-2025’. Ikke nogen dikkedarer med at kalde det ’Farewell tour’, næh, Blue Öyster Cult spiller livekoncerter, fordi de kan lide at spille deres særlige rockmusik for et dedikeret og trofast publikum, der har lyttet til dem siden midten af 1970’erne. Det kunne man også se på de mange fremmødte fans, hvor gennemsnitsalderen var på den modne side af de 50 år. Men vi var kampklare. Havde forberedt os godt ved at tæske de gamle Blue Öyster Cult-lp’er igennem på hi-fi grammofonen flere dage før.
Danmark var ikke med på europaturen, desværre, men heldigvis er Malmø i Sverige tæt på, og Slagthuset ved Central Stationen havde onsdag aften åbnet Saluhallen og sluppet Godzilla løs i en tæt pakket og næsten udsolgt sal. Vi havde fyldt Metalized-bandbussen med fire old-school fans – Cultösaurus Erectus Godzilla Tours – som alle havde deres favorit Cult-sange med i bagagen fra den svundne tid.
På turen over Øresundsbroen havde jeg berettet mine medrejsende om min første Blue Öyster Cult-koncert i Falkonersalen i København tilbage i maj 1978. Blue Öyster Cult havde dengang udsendt deres femte studiealbum, Spectres, i 1977 – den med storhittet ”Godzilla” på – og var taget på verdensturné med et spektakulært sceneshow med datidens state-of-the-art moderne laserlysshow, som indhyllede Falkonersalen i et grønt astronomisk univers til sangen ”Astronomy”. Sjældent oplevet siden. Alt står stadig for mig lysende klar fra den aften, om man så må sige.
Jeg havde set frem til gensynet – og genhøret – med mine gamle, mystiske guitarrockhelte af Blue Öyster Cults oprindelige kerneduo, sangeren/leadguitaristen Donald ”Buck Dharma” Roeser (77 år) og sangeren/rytmeguitaristen Eric Bloom (80 år). Ja, de er blevet et par såkaldt ældre herrer. De to har spillet sammen i kulten siden slutningen af 1960’erne, og med fingrene på gribebrættet er de garanter for den særlige Blue Öyster Cult sound. Spillelysten og -glæden var tydelig at mærke fra scenen og ud til folket sammen med det velspillende band, der nu har rocket sammen i stort set mere end 20 år. Fremragende Richie Castellano på keyboards, guitar og sang, Danny Miranda på bas, samt Jules Radino på trommer.
Lyset gik ned. Det røde lys tog over, og ind kom de fem cultmestre, og lagde hårdt ud med to helt gamle sange, ”Transmaniacon MC” og ”Before the Kiss, a Redcap” fra debutalbummet i 1972. Jo, jo, så var vi helt tilbage til starten. Lyden var desværre lidt for lav – og nej – det var ikke fordi, vi har hørt for høj rock og metal, lige siden dengang. Måske…! Det hjalp lidt efter lidt, med et bedre mix og justering af lyden i salen. Det var nærmest ’hyggeligt’ at se Bloom og Buck Dharma spille op til hinanden, for de er helt klar veteranerne i bandet, og havde bragt den hemmelige BÖC karisma med til os alle.
Der var dog ikke meget gang i sceneshowet under koncerten, og skal da indrømme, som mere end fem årtiers gammel koncertgænger, at jeg savnede et par Blue Öyster Cult detaljer. Hvor var det unikke bandlogo? Det omvendte spørgsmålstegn, aka tegnet for planeten Saturn. Det kunne godt have hængt som stor lysillustration på bagscenen eller siddet på stortrommen. Det sås dog på Eric Blooms sorte guitar. Heller ingen tør-is-røg, som man brugte i 70’erne eller stort bagtæppe med et pladecover-design. Det ville have pimpet showet lidt op, men nuvel, så var det rockmusikken og selskabet, vi var kommet for at se og høre i Blue Öyster Cult-logen.
I de næste godt to timer leverede Cult-veteranerne et sæt, der spændte over hele deres karriere og inkluderede en række publikumsfavoritter, nyere numre og et par sjældent spillede sange. Hvert nummer blev godt modtaget af det begejstrede og glade publikum. Nogle højdepunkter var især ”Golden Age of Leather” med a capella-introen sammen med salen og fællessangen til storhittet ”Burnin’ for You”, hvor hele salen var med. Dharma, der om nogen har den lækre BÖC-sound med sin stemme og sin særegne ’osteguitar’, viste flere gange, at han stadig mestrer de lækreste nærværende guitarsoloer. Flere gange undervejs i sætlistens mange fede numre spillede Richie Castellano også med på guitar, imens Eric Bloom passede keyboards, så Castellano kunne få lov til at høvle nogle virkelige heavy soloer af i både ”Tainted Blood” og ikke mindst guitarsoloduellerne i klassikerne ”Harvest Moon” og ”Last Days of May”. Tilmed synger Castellano fremragende og passer 100 procent ind i BÖC-universets særlige karma.
Det hele peakede for mig, da vi nærmede os slutningen på den officielle sætliste med en næsten 13 minutter lang udgave af den smukke ”Then Came the Last Days of May” fra 1972-debutalbummet, Blue Öyster Cult, hvor både melodi og sang går op i en højere enhed for til sidst at ende i den føromtalte storslåede guitarduel mellem Castellano og Dharma. Og så selvfølgelig den hamrende, tunge, onde slæber – monsterhittet ”Godzilla” fra 1977 Spectres-pladen. Til slut den melankolske og skræmmende hymne ”(Don’t Fear) The Reaper” fra 1976 fra Agents of Fortune med et væld af lækre guitarsoloer til stor jubel fra salens stærkt svedende seniorpublikum. Sangen blev i aftenens anledning dedikeret til den nylig afdøde rockguitarist Rick Derringer med respekt.
Så var det næsten slut, men det sidste tog var ikke kørt fra Malmø endnu. Vi ville have mere. Et taktfast publikum fik den svedige, aldrende rockkult tilbage på scenen igen. Sætlisten, som min fotograf havde taget et foto af inden showet, viste ”CU in Black” og ”Cities on Flame With Rock and Roll”. Vi ville have mere. Ved hjælp fra 110 procent dedikerede gamle Cult-fans helt oppe ved scenekanten, råbte Slagthuset på ”Astronomy”.
Det gjorde jeg også med pegefingeren rettet mod loftet, som Eric Bloom havde gjort det for 47 år siden i maj 1978, hvor netop Bloom’s pegefinger havde sendt et grønt laserlys direkte mod en spejlkugle i Falkonersalens loft, som forvandlede koncertstedet til et astronomisk stjerneunivers. Var det stort? Ja, tak! Med det i mine tanker lukkede jeg øjnene og hørte starten til ”Astronomy” – ‘Clock strikes 12 and moon drops burst, out at you from their hiding place. Like acid and oil on a madman’s face, his reason tends to fly away’. Langsomt byggede sangen sig op for til slut at kulminere i en lang, lang guitarsolo og gentagende højtlydende kor med teksten ’Astronomy – a star…’. Netop som første omkvæd skulle lyde, så jeg Eric Bloom løfte højre arm og pege op mod Saluhallens loft. Jeg synes, jeg i øjeblikket fik kontakt med Bloom, for hvis der var nogen, der vidste, hvad netop den løftede pegefinger betød, så var det os to. Jeg så laserlyset for mit indre. Stjernerne glimtede i rummet. En kvindelig svensk fan ved siden af mig fangede samtidig mit kosmiske blik, og universet blev pludselig her og nu i ét.
Blue Öyster Cult er på ’Tour Forever’, og vi fik endnu to ekstra bonussange med den heavy ”See You in Black” og sangen om de 3000 guitarer, der skriger, så mine ører smelter, og pigerne går rock and roll. Titlen er Cities on Flame With Rock and Roll” fra 1972. Ja, den er over 50 år gammel, den sang, men Eric Bloom shinede max med sin rå vokal, og der var dobbelt bonus med lange guitarsoloer fra Dharma og Castellano. Vi fik to timers kraftfuld opvisning fra rock-dinosaurerne, som var de en trampende Godzilla, der nedlagte Slagthuset på en onsdag aften.
Vi forsvandt alle ud i natten, befriet fra alverden larm og galskab, og vi sang højlydt ’Cities on flame with rock and roll, three thousand guitars they seem to cry, my ears will melt, and then my eyes. Let the girl, let that girl rock and roll, Cities on flame now, with rock and roll’.
Blue Öyster Cult leverede et flot spillet sæt i Malmø. Tak fra en trofast fan gennem mere end 50 år for de kosmisk medrivende sange, den tunge musik og tekster, der ofte både er provokerende, skræmmende, sjove og tvetydige – og det hele tit pakket ind i samme sang. Vi kan vist roligt sige: “We Don’t Fear The Reaper anymore.”
Blue Öyster Cult setlist
Transmaniacon MC
Before the Kiss, a Redcap
Golden Age of Leather
That Was Me
Burnin’ for You
Cagey Cretins
Harvest Moon
The Vigil
Hot Rails to Hell
E.T.I. (Extra Terrestrial Intelligence)
Then Came the Last Days of May
Tainted Blood
Godzilla
(Don’t Fear) The Reaper
>>> Bonus
Astronomy
See You in Black
Cities on Flame With Rock and Roll
Setlisten er plukket fra disse album
Blue Öyster Cult (1972)
Tyranny and Mutation (1973)
Secret Treaties (1974)
Agents of Fortune (1976)
Spectres (1977)
Mirrors (1979)
Fire of Unknown Origin (1981)
Heaven Forbid (1998)
The Symbol Remains (2020)
Blue Öyster Cult – On Tour Forever
Buck Dharma – lead guitar, forsanger, kor (1967–)
Eric Bloom – forsanger, kor, guitar, keyboards, synthesizers (1969-)
Danny Miranda – bas, kor (1995–2004, 2017– )
Richie Castellano – keyboards, guitar/lead guitar, sang, kor (2007–) bassist i 2004-2007
Jules Radino – trommer, percussion (2004–)