Anmeldelse: MOTHERS FINEST @ Royal Stage, Hillerød – 4. august 2022

KONCERTANMELDELSE:

MOTHERS FINEST, Royal Stage, Hillerød – 4. august 2022

Tekst og fotos: John-son

**

For et par uger siden blev den udsendte her blæst bagover i Hillerød.

Det “sorte” band med hvid leadguitarist og den hårdeste funk-rock ever: MOTHERS FINEST kom sgu til DK alligevel. Danmark var nemlig først ikke inkluderet på touren – men heldigvis blev det ændret – for er I gale, hvor de leverede (som altid).

Bandet fra Atlanta, Georgia blev dannet 1970 og album-debuterede i 1972. De var kontroversielle idet de tillod sig at spille heavy funk, forstået på den måde at der blev rykket hårdt i funk-heavy rock, soul og blues – meget stramt leveret med Joyce “Baby Jean” Kennedy i front af bandet med 4 sorte og 2 hvide, der også var specielt dengang. I 1976 kom albummet ”Mothers Finest” så med sangen “Niggizz can`t sang rock n`roll”. Det rystede lidt i US.

Og med en vis Gary Moore (nej, ikke ham fra Irland), men kaldet Moses Mo på møgbeskidt bluesy, funky og heavy guitar. Kunne blive ved – men denne gang var det med ny bassist; Juan Van Dunk, da Wyzard desværre havde forladt skuden. Han var blevet mærkelig, fortalte Baby Jean efter showet – men hold kæft Van Dunk leverede glimrende. Doc og Dion på henholdsvis sang og trommer – far og søn og så med mor i front. Og hvor forrygende hun dog er. Hun er altså på vej mod 75, men wow en stemme, kæmpe respekt. De leverer alle så imponerende HVER GANG.

Spilleglæde en masse og jeg fik endda uglet mit hår (nå ja dun, ikke så meget tilbage jo) af Moses Mo, der klovner men hele tiden er i kontrol med fedt hegn. Nøj, et groove den mand har – og superfed solo med munden og det hele. Fed guitarist, men også mr. Hayes spiller fed spade her.

Og ja, de spillede den der… ”Baby Love”.  Denne gang med fed stemningsfuld flot opbyggende start og folk var så meget på. Deres signatursang helt klart som jeg aldrig trættes af. Desværre kom der ikke nok mennesker, kun ca. 375 – i den nye hal i Hillerød – med navnet Royal Stage.

Yderligere kom sangene lige fra hjertet og igen med den møg-tunge og funky/groovy bund så som på numre som “Micky`s Monkey”, “Cant Fight this Feeling” og “Give it Up”. Det lød som en drøm men selve showet var dem selv. Ikke meget lys at lege med, men når jeg ser mine billeder, bliver jeg dog glad – for der var lige nok. Var nærmest i ekstase i himlen over hvor fedt dette var. Vildt sublimt swing, timing og nerve de har, og stor spilleglæde trods alle de år på bagen.

Første ekstra nummer var sgu min fave på seneste album fra 2015 “Goody 2 shoes & the Filthy Beasts”, nemlig den tunge “My Badd” med et groove der er til at dø over.

Et af verdens bedste live bands – STADIG – punktum. Tak for denne gang, kom igen asap. Love Ya!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *