Opeth indtog Koncerthuset

Opeth + Sahg
DR Koncerthuset, 7.11.2016
Af: Kristian P. Mølgaard
Foto: john-son
10/10

Udenfor Musikhuset var der bidende koldt og ikke et øje, bortset fra en ensom pige fra Irak, der skulle til sin første koncert overhovedet, tilrejst fra Malmø, hvor hun var på kursus.
Den første koncert i sit liv, og så med mægtige Opeth. Tøsen havde noget at se frem til.

Efter at have tilbragt en times tid backstage med bandet og en enkelt Corona, en tur på scenen vist rundt af Per ”Sodomizer” Eriksson fra Bloodbath, der er deres faste guitarroadie, indkøb af et par kolde Royal, et par sandwishes og nogle flasker vand, indfandt vi os på første række på balkonens venstre side.
Da opvarmningsbandet Sahg fra Norge gik på, var der ikke mange på de fine siddepladser. Bandet leverede en omgang stoner-rock, der var okay, men som tiden gik, gik hen og blev en smule ensformigt. bevares, der var nogle lysende øjeblikke og bandet er bestemt ikke decideret dårligt, men der manglede noget i musikken, som altså blev jævnt kedelig i længden.

Kl. 21.10, da den velkendte intro var ved at død ud gik Joakim Svalberg bag keyboardet, Axe tog plads bag trommerne og Martin Mendez fandt sin plads. Titelnummeret på den nye skive ”Sorceress” gik i gang og kort tid efter entrede Michael Åkerfeldt og Fredrik Åkesson scenen til stor jubel blandt den nu fyldte sal.

En aften med Opeth i topform begyndte. Og det blev en skøn kavalkade i numre der gik lige i blodet, lige fra brutale numre som ”Demon Of The Fall” til ”Face Of Melinda” og til ”In My Time Of Need”.
Åkerfeldt var i topform og fik også hilst på sin mor, der var blandt publikum – han startede ellers med at beråbe til håndsoprækning blandt publikum, om han skulle tale engelsk eller svensk gennem aftenen. det blev (desværre) til svensk, for det svenske med Stockholm-accent var til tider svær at forstå. Det kom der dog også nogle ret sjove episoder ud af. Og et jubelbrål kom, da Michael Åkerfeldt sagde ”Tak” på svensk, hvorefter en publikummer råbte ”Hva’ siger du?” – Åkerfeldt sukkede og svarede opgivende ”Thank you very much!”.
Bandet nød tydeligvis aftenen og på trods af jetlag, som de stadig led af efter US-touren, leverede de total varen.
Jeg har set Opeth mange gange og det er som om de hver gang topper oplevelsen.
Klimaks kom med ekstranummeret, den ultra-geniale ”Deliverance” – en mørk scene, hvor introen er dundertalen fra ”Riget”, af læge Stig Helmer, der dundrer mod danskerne. ”Danska jävla!” og direkte over i det fantastiske nummer. Det bliver ikke større.
Med en fuldt udsolgt Koncerthuset, kan vi kun håbe mestrene har fået mod på at besøge Dannevang lidt oftere.

Setlist:
Sorceress
Ghost Of Perdition
Demon Of The Fall
Wild Fowers
Face Of Melinda
In My Time Of Need
Will O’ The Wisp
Cusp Of Eternity
Drapery Falls
Heir Apparent
The Grand Conjuration
Deliverance

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *