LEMLÆSTENDE PÅSKEÆG

DEATHRITE + EMPIRE OF DOOM

BETA2300, KØBENHAVN
23.03.2016

Foto og tekst: Thomas Thomsen

 

Onsdag aften gæstede tyske Deathrite København på deres turne rundt på udvalgte spillesteder i Europa. Til at varme kedlerne op havde de inviteret odenseanske Empire Of Doom.

Om det var efterdønningerne efter tirsdagens terrorhandlinger i Bruxelles eller metalfolkets forberedelser til de forestående påskefrokoster, kan jeg af gode grunde ikke gøre mig klog på. Men faktum var, at der alene var solgt en håndfuld billetter forud for onsdags aftens metalliske påskeæg.

Men med et par fotografer, nogle frivillige og folk der erhvervede sig en billet i døren, nåede vi måske op på en 25-30 tilhørere i alt.

Empire Of Doom

Odenseanske Empire Of Doom sømmede publikum godt og grundigt til vægs, med deres cocktail af stoner core og slugde metal, der kunne få selv det mest stålfaste bygningsstillads ud på gyngende gyngende grund.

Deres optræden var en hæsblæsende omgang ud i en skærebrændende vokal, frådende guitar, tonstung bas og heftige trommeslag.

Et støjinferno af dimensioner, hvor det mere eller mindre lige var en tand for højt til at kunne kvalificeres deres lyd på rette vis.

Ja, nu kan det godt ske I vil beskylde mig for, at være støjallergisk og sige at jeg hører hjemme på et alderdomshjem. Der hvor underholdningen hovedsagelig består af musik der hører sig hjemme i en tv-udsendelse på TV2 Charlie, serveret med en volumenstyrke der knapt kan overdøve baggrundsstøjen fra en lyddæmpet opvaskemaskine. Men den tager jeg gerne på mig.

For når man lytter til bandets studieversioner af de numre som de spillede, så er der sgu kvalitet, at spore. Tag eksempelvis ”Tongue Of The Pigeon”, ”Like A Queen” og “Selfish”, som er bevis på deres musikalske kvaliteter.

Men det hjælper desværre ikke, at det hele kommer til at fremstå som et sammensurium af miskmask. Det var sgu en skam.

Find det rette lydniveau. Så garanterer jeg for, at jeg nok skal tage mine kritiske ord i mig igen. For de her drenge kan spille kvalitetsmusik.

Deathrite

Jeg ved ikke, hvad tyskerne havde forventet. Men forhåbentlig mere end det de blev mødt i København. For det var flad fornemmelse, at der ikke var mødt flere frem til deres optræden. Det var sgu som, at få et gækkebrev uden angivelse af prikker fra afsenderen.

Men trods få tilhørere gjorde Deathrite deres for, at bevise deres evner udi dødsmetal, grindcore og punk.

Lyden virkede til, at have fundet sit fornuftige niveau, hvor decibelene ikke forårsagede skade på kvaliteten.

Og det var sgu æt så ring’ endda, hvis man skal citere en gammel fiskereklame. Nuvel, den kritiske hausfrau med bayerske øl i hænderne og sauerkraut under armhulerne ville jo nok kun stille sig tilfreds med et tryk på mute knappen. Men den gamle her var tilfreds og det er det der tæller.

Deathrite havde bestemt deres momenter, hvor man kunne nikke tilfredsstillende med på deres toner, hvad enten det var en dødelig skræmmende vokal, hidsig guitarspil eller for den sags skyld den fundamentale bas for slet ikke, at tale om det temposkiftende trommespil.

Der var fart over feltet og hvis der efter den hæsblæsende opvarmning var rester tilbage af det føromtalte bygningsstillads, så blev det da godt og grundigt pulveriseret som en bulldozer ville begå sig i en porcelænsbutik.

Det skuffende fremmøde i betragtning skal de have stor applaus for deres spillelyst. Ikke mindst da de efter at have takket af og var parate til at gå af scenen gav et ekstra nummer på publikums opfordring.

Takken skal ikke lyde til søens folk, Grønland eller Færøerne, men til forsangeren fra Empire Of Doom som konstaterede ”One more song, let’s have a party it’s Wednesday”. Efter lidt tysk ordveksling på scenen blev den serveret. Det allersidste dødsstød.

Deathrite er bestemt et bekendtskab værdigt. Så for dem der ikke var mødt frem, kan det blot konstateres, at de gik glip af tysk dødsmetal af bedste skuffe.

 

Sætliste Deathrite:

Der var ingen sætliste, at stjæle eller tage billede af. De spillede bare og mit kendskab til dem udi automatisk genkendelse af numrene var begrænsede. Men de spillede i hvert fald ”Toxic Hammer”.

Sætliste Empire Of Doom:

Tongue Of The Pigeon
Man Made Law
Frostivity
Like A Queen
Selfish
Silver Death
Big Bang
Tiger Smell

Deathrite og Empire Of Doom 029 Deathrite og Empire Of Doom 036 Deathrite og Empire Of Doom 068 Deathrite og Empire Of Doom 093 Deathrite og Empire Of Doom 100

 

Deathrite og Empire Of Doom 136 Deathrite og Empire Of Doom 137 Deathrite og Empire Of Doom 152 Deathrite og Empire Of Doom 162 Deathrite og Empire Of Doom 187

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *