Behemoth/Abbath/Entombed A.D./Inquisition
Amager Bio d. 29/01-16
Af Stampe
Foto: Emma Schebeska
INQUISITION:
Amager Bio kunne med glæde melde om udsolgt til aftenens brag og bad folk om at komme i god tid. Dette råd fulgte denne skribent og fik som tak lov at stå som sild i en tønde i forområdet, mens den sidste lydprøve blev afsluttet inde i den aflukkede sal. Forområdet var omdannet til det største merch-område jeg længe har set. Hvad jeg til gengæld ikke så, var den lovede udstilling som Behemoth ville hive med på touren. The Congregation, som udstilling hedder, er lavet i samarbejde med Toxic Vision, som har stået for gruppens påklædning i musikvideoer og på scenen. Den virkede meget interessant og det ærgrer mig derfor at den ikke var der som lovet. Eller hvis den var, at man havde skjult den for mig. Da dørene til den store sal endelig blev åbnet, strømmede folk ind og der var en pæn sjat folk allerede til første band, Inquisition. Lyset blev slukket og intromusikken blev spillet og så gik trommeslager Thomas ”Incubus” Stevens på scenen, rystede på hovedet af et eller andet og gik igen. Lyset blev tændt og øl blev drukket, og så blev introen spillet igen 5-10 minutter senere. Denne gang lykkedes det bandet fra Colombia (de bor nu i staten Washington) at komme i gang med nummeret ”Force Of The Floating Tomb” fra seneste udspil Obscure Verses For The Multiverse, gruppens sjette album, som udkom i 2013 og fik pæne ord med på vejen af Metalized. Inquisition består kun af to medlemmer. Føromtalte incubus på trommer og så gruppens hovedmand og skaber, Jason ”Dagon” Weirbach på sang og guitar. ”Det er sgu noget fjol med tomandsbands” udtalte min sidemand, og det kan han have helt ret i, men de gæve gutter i Inquisition gjorde det sgu godt. Måske på grund af den sene start, var der ingen snik-snak til publikum men udelukkende musik fra fire af deres seks skiver. Alle sangtitler og pladetitler fylder en halv bog, men før du kunne sige ”Embraced By The Unholy powers Of Death And Destruction” fra albummet Invoking The Majestic Throne Of Satan, var vi nået til sidste nummer og Dagon adresserede publikum for første og eneste gang. ”Vi er meget beærede over at spille her med sådan et fantastisk publikum og et fantastisk line-up. Vi arbejder i øjeblikket på et nyt album der gerne snart skulle være færdig”, sagde frontmanden og satte gang i sidste nummer, ”Infinite Interstellar Genocide”. Jeg har set Inquisition live før, da de varmede op for Behemoth sidst de var i Amager Bio, sammen med Cradle Of Filth, men denne gang ramte duoen plet. Lyden var god, sættet var intenst og på grund af Behemoth’s store scenegrej, og Abbath’s ditto foran, havde de to gutter fra Inquisition lige præcis den plads de behøvede, og druknede denne gang ikke på Amager bios store scene. Rigtig god opvarmning.
ENTOMBED A.D.:
Næste band på scenen var de svenske death ’n’ rollers fra Entombed A.D., der blev dannet i 2014 da Lars-Göran Petrov, bedre kendt som L-G, gik ud af det oprindelige Entombed og dannede sit eget. Jeg har set Entombed en hel del gange, men har aldrig været fan, så mine forventninger til koncerten var ikke høje. Bandet gik på uden så meget pomp og pragt, og sparkede sættet i gang med et nummer fra deres kommende skive. ”Midas In Reverse” hedder nummeret og albummet Dead Dawn udkommer sidst i februar. Jeg har smuglyttet til det og var positivt overrasket, så det var en god start for mig. Resten af salen kom mere med da ”Strangers Aeons” fra Clandestine blev spillet som nummer to. Crowden, som var ekstremt stillestående under Inquisition, har vokset sig dobbelt så stor og er begyndt at røre på sig. Der bliver headbanget og kastet horn, og da L-G opfordrer publikum til moshpit, får han hvad han beder om. Aftenens første pit. L-G, der er en fornøjelse at se på scenen, med sit store smil og små interaktioner med publikum, virkede i tvivl om han skulle snakke på engelsk eller svensk til os, og det blev til en blanding. Han spurgte på et tidspunkt om han skulle snakke svensk, og fortsatte derefter på engelsk: ”What I heard was a mix, so we’ll do it in english”. Han kom dog fra tid til anden med fraser på svensk, men som min svenske kone sagde: ”Han snakker så hurtigt at selv jeg ikke forstår hvad han siger”. Bassist Victor Brandt, der er et monster af en mand, optrådte for øvrigt i en War Pigs-trøje, så bandet har nok været i Kødbyen og spise på restauranten inden. Der har de nok smagt på Mikkeler-øllet, for alle var i en festlig stemning, der virkelig smittede af på publikum. Igen var lyden god, der hvor jeg stod, cirka i midten og lidt tilbage, men jeg har hørt fra andre rundt omkring i salen, at lyden skulle være dårlig. Det var på intet tidspunkt tilfældet hvor vores gruppe stod. ”Copenhagen screeeeam”, råbte L-G og publikum svarede i stor stil. ”Hvordan har i det oppe på balkonen?” spurgte han på et tidspunkt, og fik en fesen respons tilbage. ”I er for seje eller for fulde til at hilse. Det er ikke til at se på heavy metalfolk hvad der er hvad. Ansigtsudtrykkene er ens”. Numrene som Entombed A.D. spillede var en blanding af nye og gamle, og da L-G præsenterede det næstsidste nummer, ”Wolverine Blues” kom der virkelig knald på publikum, der tilsyneladende hovedsageligt kender de gamle numre. Tryk på var der også da L-G præsenterede sidste nummer: ”This is LEFT HAND…” ”PAAAAAATH” skreg publikum og koncerten sluttede på toppen, og selv en ikke-fan som undertegnede var godt underholdt af de sympatiske svenskere.
ABBATH:
Aftenens main support stod den tidligere frontman i Immortal for. Olve Eikemo, eller Abbath Doom Occulta, forsøgte først at tilegne sig rettighederne til bandnavnet Immortal, men en retssag satte en stopper for det, og så måtte den gode Olve danne sit eget band, der bare hedder Abbath. Her fik han selskab af King Ov Hell (God Seed, ex-Gorgoroth) på bas og Kevin ”Creature” Foley på trommer. Foley forlod dog ret så hurtigt bandet og det samme gjorde liveguitaristen Per Valla, så det var spændende at se om Abbath overhovedet havde et band denne aften på Amager. Scenen var blevet ryddet for de to opvarmningsbands gear og et ophøjet trommesæt med røg under, så det så ud som om det svævede, blev indtaget af en gut i Creatures maske. Det var dog næppe Kevin Foley der var vendt tilbage, men antageligvis amerikaneren Gabe Seeber der bar hans maske. King Ov Hell og Abbath kom også på scenen og sammen med liveguitaristen Ole André Farstad sparkede de koncerten i gang med ”To War!”. ”This is Winter, fucking, bane” fortsatte Abbath, og sætlisten var naturligt nok domineret af numre fra bandets eneste skive, der udkom en uge før koncerten. Der var dog heldigvis også tid til at spille nogle Immortal-numre. Ikke fordi der er noget galt med Abbath-skiven. Bevares, jeg var indledningsvis lidt skuffet over at den ikke lød præcis som en Immortal skive, men efter en del gennemlytninger er jeg alligevel endt med at blive helt glad for det. Men når man ny har et så prægtigt bagkatalog som Abbath har, med sin tid i Immortal, ville det være synd og skam ikke at udnytte det. ”Dette er et nummer fra Blizzard Beasts” fortalte Abbath, og dét ville publikum godt høre. ”Nebular Ravens Winter” blev afløst af ”Warriors” fra Abbath og Kings projekt, der bare hed I. Salen var nu proppet til bristepunktet, men Abbath havde taget et forfærdeligt irriterende stroboskoplys med, som jagtede flere ud af salen, med ytringer som ”satans irriterende lys” og ”jeg skulle have taget solbriller med”. Selv måtte jeg også tit bare stå at lytte, da det ikke var til at holde ud at glo på det lys, og skulle der have været nogle epileptikere til stede, var de nok faldet om af det latterlige lys. Nuvel, det var det eneste malurt i mit bæger og Abbath leverede en præstation der var above and beyond hvad jeg havde forventet. Især sidste sektion af aftenens sætliste var en magtdemonstration, med det fænomenale nye nummer ”Fenrir Hunts” der blev afløst af ”Tyrants” og ”One By One” fra den geniale Immortal-skive Sons Of Northern Darkness. Efter de ligeledes gode nye numre ”Coun The Dead og ”Endless” afsluttede Abbath sin toppræstation med det geniale Immortal-nummer ”All Shall Fall”. En pragtfuld koncert, der kun blev skæmmet af det irriterende lys.
BEHEMOTH:
Så var det endelig blevet tid til aftenens hovednavn, og nu var salen så proppet at det nærmest var umuligt at komme frem og tilbage efter øl eller på toilettet. På scenen havde stagehands ryddet Abbaths gear af vejen og foran et kæmpe backdrop, stod et trommepodie flankeret af en skærm på hver side og et par trapper der ledte derop. Her stillede liveguitarist Seth og bassist Orion sig op, og oplyst bagfra af skærmene og hævet op over jorden af trapperne, lignede de to imponerende og mastodontiske statuer fra oldtiden. Især Orion er jo et stort skrummel, men begge så ud som om de var larger than life. Med Inferno på gryder og Nergal bagved sit karakteristiske frygtindgydende mikrofonstativ, var vi klar til at få serveret hele gruppens seneste mesterværk, The Satanist, fremført for første gang fra ende til anden. Tonerne til åbningsnummeret ”Blow Your Trumpets Gabriel” lød og så kan det ellers være at folk var på. Der var massiv sing-a-long til de indledende linjer, og moshpits selvom lige netop dét nummer ikke indbyder til den slags. Det var folk i pitten ligeglade med og gav den gas. Behemoth gør altid et stort nummer ud af deres påklædning, fremtoning og gear, og denne aften var ingen undtagelse. Nergal kom ind med en sådan én kande i kæde som han viftede frem og tilbage, mens røgen væltede ud af den, som intro til den sorte messe, nummeret ”Messe Noire”. Der var kraftige hey-chants fra hvad der lød til at være det meste af salen, da ”Ora pro Nubis Lucifer” gik i gang, og der var sing-a-long og ildsøjler under selve nummeret. Imponerende og flot. Som sædvanligt, fristes man til at sige. Jeg har set Behemoth stort set samtlige gange de har været i Danmark, jeg har set den i Sverige og Belgien og jeg har set dem på hjemmebane i Polen og jeg har altid været godt underholdt. Men i aften manglede der et eller andet. Som The Satanist skred frem, stod jeg med en stille undren. Hvad er der galt? Behemoth er et af mine yndlingsbands, sceneshowet er flot, musikken er fantastisk (The Satanist var mit top pick for albums der udkom i 2014) så det var ikke dét der var galt. Enten kan mesterværket The Satanisk ikke bære at blive spillet fra ende til anden, eller også, og det er nok mere sandsynligt, så var hele Behemoth’s performance for indøvet og todimensional. Jeg følte ikke at de rigtigt nåede ud over scenekanten til mig. Det er klart at et band som Behemoth, med deres imponerende sceneshow og ritualistiske ting, skal øve inden de går på scenen, men denne aften på Amager, føltes det lidt for teateragtigt. Nergal råbte ”Copenhagen are you ready?” og det lød ret mekanisk. Publikum svarede dog godt igen, så det kan være at det bare var mig der stod tilbage med denne fornemmelse. Numrene fra The Satanist kom og gik, og det var sådan set først da Behemoth begyndte på de gamle numre, at det hele blev vækket til live for mig igen. Første nummer efter ”O Father, O Satan, O Sun” der er sidste nummer på The Satanist, var et gammelt nummer fra 1995-ep’en And The Forests Dream Eternally, nemlig nummeret ”Pure Evil And Hate” der blev skrevet som en hyldest til bands som Bathory, Motörhead og Venom. Et vældigt punket nummer fyldt med energi, der satte blodcirkulationen i gang igen. Efter ”Antichristian Phenomenom” sagde Nergal: ”Siden dag ét er en besked blevet viderebragt. Ved dagens enden, ved aftenens ende vil vi CONQUER” ”AAAAAAAAALLLLLLL” skreg publikum tilbage og gik grassat til hittet fra Demigod. Aftenen og den visuelt flotte koncert sluttede på et højdepunkt med den sædvanlige afslutter ”Chant For Eschaton 2000” og koncertens sidste pit var en realitet. Behemoth reddede noget af aftenen ved at spille de gamle numre, men desværre har jeg set dem meget bedre mange gange før. Ikke at det var dårligt på nogen måde. Det var det bestemt ikke, men jeg manglede sgu det sidste for at være helt oppe at ringe, og kan ikke lade være med at tænke forskellen på Entombed A.D. som jeg er ret ligeglad med, og Behemoth som jeg elsker, på denne aften, var publikumskontakt og spilleglæde. På de parametre slog alle tre opvarmningsbands Behemoth. Desværre.
Inquisition Setlist:
Force Of The Floating Tomb (Obscure Verses For The Multiverse)
Ancient Monumental War Hymn (Nefarious Dismal Orations)
Dark Mutilation Rites (Magnificent Glorification Of Lucifer)
Master Of The Cosmological Black Cauldron (Obscure Verses For The Multiverse)
Embraced By The Unholy Powers Of Death And Destruction (Invoking The Majestic Throne Of Satan)
Infinite Interstellar Genocide (Obscure Verses For The Multiverse)
Entombed A.D. Setlist:
Midas In Reverse (Dead Dawn)
Strangers Aeons (Clandestine)
Second To None (Back To The Front)
Living Dead (Clandestine)
Pandemic Rage (Back To The Front)
The Winner Has Lost (Dead Dawn)
Eyemaster (Wolverine Blues)
Wolverine Blues (Wolverine Blues)
Left Hand Path (Left Hand Path)
Abbath Setlist:
To War! (Abbath)
Winterbane (Abbath)
Nebular Ravens Winter (Immortal Cover)
Warriors (I Cover)
Ashes Of The Damned (Abbath)
Fenrir Hunts (Abbath)
Tyrants (Immortal Cover)
One By One (Immortal Cover)
Count The Dead (Abbath)
Endless (Abbath)
All Shall Fall (Immortal Cover)
Behemoth Setlist:
Blow Your Trumpets Gabriel (The Satanist)
Furor Divinus (The Satanist)
Messe Noire (The Satanist)
Ora Pro Nubis Lucifer (The Satanist)
Amen (The Satanist)
The Satanist (The Satanist)
Ben Sahar (The Satanist)
In The Abscense Ov Light (The Satanist)
O Father O Satan O Sun (The Satanist)
Pure Evil And Hate (And The Forests Dream Eternally)
Antichristian Phenomenom (Thelema.6)
Conquer All (Demigod)
Chant For Eschaton 2000 (Satanica)
Se flere billeder her