KATAKLYSM
SUPPORT: ABORTED + SEPTICFLESH
LILLE VEGA, KØBENHAVN
11.01.16
Af Simon og Mick Kjær
Foto: Emma Schebeska
2016 starter med et brag. En helt normal mandag udviklede sig fra første toneslag til, at være proppet med torden og lynild. First up var belgiske og rutinerede Aborted, med deres slå på panden musik. Dødsmetallerne leverede en overraskende god live lyd fra start – her især shinede Sven “Svencho” de Caluwé godt igennem med hans gutturale vokal og energi på scenen. Det hele faldt lidt sammen, efter lydstikket fra guitarist Mendel bij de Leij’s guitar faldt ud, hvilket medførte til latter mellem de andre bandmedlemmer, som aldrig stoppede – morsomt, men svært at tage seriøst når der bliver spillet god brutal dødsmetal samtidigt. Crowden blev først ordentligt varmet op efter en wall of death i slutningen af koncerten, som nok skulle være kaldt lidt før. Opvarmningen til opvarmningen, gjorde os opvarmet til de græske guder fra Septicflesh. Personligt har jeg aldrig haft det største forhold til bandet, men hold op en overraskelse. Og holy shit så sad Krimh på trommerne. Diktatorisk, teatralsk og ikke mindst professionelt. Ville man blive godt stiv skulle man blot tage en tår, hver gang vokalist Spiros Antoniou beklædt i armor-kluns sagde ”My friends”. Symfonisk dødsmetal i høj klasse. Dagen derpå sidder jeg nu og hører deres plader og min begejstring er slet ikke den samme, uden den græsk teatralske live-atmosfære. Klart et band, der skal opleves live for den fulde oplevelse. Hovednavnet Kataklysm ser hårde ud, men bærer alligevel præg af de kendte venlige canadiske manerer. God kontakt til publikum med kække kommentarer og high-fives. De rutinerede straight forward dødsmetallere lagde ud med ”Breaching The Asylum” fra deres nyeste album Of Ghosts and Gods (2015). For min skyld kunne de godt skippe meget af det nye materiale, og spille mere fra In the Arms of Devastation (2006) – personligt fordi jeg synes, det er en af de fedeste metalplader, der nogensinde er lavet. En sang som ”Soul Destroyer” ligeledes fra Of Ghosts and Gods indeholder et breakdown, som er på kanten af fesen, hvor jeg tænkte ”Slap lige af morfar”. Det var bare ikke så tight, som jeg huskede dem i pumpehuset i 2014, hvor deres nye plade ikke var udkommet. Deraf sagt kunne de stadigvæk sætte en stor bunke headbanging i gang med deres tonstunge riffs – især fra den altid heftige ”Crippled and broken”, som rundede aftenen af med krampe i nakken.
Se flere billeder her