HateSpheres sanger Esse rapporterer fra Antfarm, hvor han prøver at få varmet stemmen op, så den kan klare et par dage mere hos producer-onkel Tue Madsen.
Dag 11, 16. august 2015 – op på vokalhesten
Så snart jeg slog øjnene op søndag morgen prøvede jeg stemmen af. Den var ikke uden skrammer, men den virkede, så jeg kunne ånde lettet op. Jeg fik checket ud, for Jimmy havde lovet at redde op til mig på sofaen de kommende nætter, og traskede på denne lune og solbeskinnede morgen ad Brabrandstien mod Åbyhøj. Herlig gåtur!
Hjemme hos Tue var det blevet svømmepølsrummets – og studie boks – tur til at få malet loftet, så en stige måtte hentes ind, lamper skrues ned, og mikrofonen måtte flyttes ud. Jeg stod derfor lige bag Tue i kontrolrummet. Lidt spøjst, men funktionelt. Inden loftet var malet, og jeg blev smidt tilbage ind i boksen, fik vi en hidsig sag i banken – velsagtens inspireret af samarbejdet med Trevor Strnad (The Black Dahlia Murder), der jo gav rigtig god mening.
Da klokken nærmede sig 16 nul dut, måtte jeg kaste håndklæddet i ringen. Jeg var efter den tredje sang på dagen for træt til at fortsætte. Det passede nogenlunde med Pepe dukkede op og lyttede på den seneste og pladens hurtigste og korteste sang, som han endnu ikke havde lyttet på i vores fælles Dropbox-mappe. Det er sgu egentlig meget smart, at vi kan sidde i hver sin ende af landet og alligevel med få klik kan lytte med, hvad der foregår. Moderne mekanik, der dur. Nå, men med Pepe ved vores side, fik vi lyttet og sat tingene rigtigt sammen.
Med 5 sange ned kunne jeg med ro i sindet drikke mig en kold bajer hjemme ved Jimmy og færdiggøre endnu tekst. ‚”Master of Betrayal‚”kom den til at hedde. Nu skal det ikke lyde som om, jeg er helt uforberedt. Temaerne og ideerne er nogenlunde på plads, inden jeg skriver teksten. Dog skriver jeg bedst og mest fokuseret under pres, og det er som regel den første ide, der er den bedste i mit tilfælde.
Dag 12, 17. august 2015 – med udmattet gåpåmod
Lidt groggy vågnede jeg på Jimmys sofa og fik givet ‚”Master of Betrayal‚”-teksten den sidste finpudsning, før jeg måtte ud i regnvejret. Egentlig havde jeg tænkt at tage bussen, men jeg endte med at gå barfodet gennem Aarhus‚Äô regnvåde gader. Bare tæer i regnvejr var sgu noget, der vakte århusianernes opmærksomhed, så det blev et helt socialt eksperiment for mig at se, hvor mange hoveder jeg kunne vende på de knap 5 km til Antfarm.
Uden mad og drikke dur helten ikke, så jeg skulle lige styrke mig på en leverpostejmad med agurk og en kop kaffe. A winning combo! Igen startede jeg med sangen, jeg netop havde lagt sidste hånd på, for der stod ideerne klarest. De blev også ført ud i livet, om de var tænkt. Men allerede herefter kunne jeg mærke udmattelsen. Jeg begyndte pludselig at koldsvede, så der måtte en pause, en kaffe og en sweater til at få mig på gled igen.
Pausen gjorde underværker, og jeg fortsatte ufortrødent, mens de hovedsageligt positive reaktioner på mine vokaler tikkede ind på sms’en. Dog mente Mike, at jeg ikke behøvede at starte alle sange med “urgh”eller “bladr”, hvilket jeg SLET ikke forstår. Fred være med det. Vi sletter nok et par på et tidspunkt.
I dag var jeg ekstremt hurtig og havde 3 sange færdig inden kl.15, og selvom jeg kun manglede en sølle sang, så må den vente til i morgen. Jeg er simpelthen for smadret. Men jeg må sige, at det fantastisk at arbejde sammen med Tue. Det er afslappet og ingen stress. Han går rundt og hygger med alt muligt, når jeg holder pause. Så skal der lige skrues en dims ud af væggen eller flyttes en reol. Og nu sidder eksempelvis og hænger ud alene nede i studiet, drikker hans kaffe og klapper hans hunde, mens han støvsuger ovenpå. Det er sgu indbegrebet af studiehygge!
