Autopsy udgiver nyt!

En god nyhed ramte for få dage siden de sociale medier.Vi skal ikke længere tilbage end juni 2013 for at finde den seneste Autopsy udgivelse, “The Headless Ritual”, men på trods af det er de legendariske dødsmetallere allerede i april klar til at udgive deres syvende album.

Albummet får titlen “Tourniquets, Hacksaws And Graves” og udgives den 29. april igennem Peaceville Records.

“The Headless Ritual” scorede i august 2013 8/10 i Metalized med ordene “Selvom Macabre Eternal var et fremragende album, så er The Headless Ritual simpelthen bare et skridt op ad stigen. De doomede stykker er både tungere og mere ildevarslende, og det virker som om, de hurtigere punkede stykker bare er mere veleksekverede.”

Lad os således håbe, at Autopsy med deres nye udgivelse er klar til at tage endnu et skridt op ad dødsmetallens rangstige.

Wes Benscoter, der også stod bag arbejdet med “Macabre Eternal”, har lavet artwork:

Autopsy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *