Hell’s Domain på mini-tour med Dark Tranquillity

Århusianske Hell’s Domain har vind i sejlene for tiden. på mandag udkommer deres debutalbum, der allerede scorer gode anmeldelser rundt omkring. Således vil du kunne læse Nolders anmeldelse af pladen i det kommende nummer af Metalized, hvor han giver den et rent 9-tal i karakter. Han har desuden også interviewet bandet, hvilket du også kan læse i det næste nummer af Metalized, der er på gaden 1. oktober.

Udover gode anmeldelser er det netop annonceret at bandet tager på en tre-dages tour med ingen mindre end de svenske melo-death konger Dark Tranguillity. Datoerne er i december i Tyskland og bliver det danske bands første møde med de udenlandske scener.

Den 14. Dec kan Hell’s Domain desuden opleves i Pumpehuset til Anti X-mas Bash. På lørdag d. 21. september holder bandet releaseparty på Escobar i Århus.

Datoerne i Tyskland er disse, hvis du er på de kanter og vil tjekke en gang god dansk thrash metal:
5. Dec – Magnet – Berlin
6. Dec – Zeche Carl – Essen
7. Dec – Logo – Hamburg

Lyt til et nummer fra debutalbummet her:
http://youtu.be/qrbSADXV5yM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *