JAILBREAK – FÆNGSLET, HORSENS, LØRDAG DEN 13. AUGUST 2022
Tekst: Jesper Lienhøft
Foto: Caddy
NOGLE GANGE ER VI IKKE RIGTIG KLOGE
På en solbeskinnet lørdag i august, var der budt op til dans i det gamle Fængsel i Horsens. Endagsfestivalen Jailbreak skulle stå distancen blot en uge efter at det halve af Jylland havde rejst sig efter fem dages festival i nabobyen Skanderborg. Det skal hermed indrømmes, at det var med en vis skepsis, at undertegnede drog mod Horsens. Der skal dog ikke herske tvivl om, at navnene på plakaten bestemt ikke fejlede noget. Langt fra. Der var lagt op til en dag med musik der spændte fra Hardcore Rock ’n’ Roll og til den blidere ende af Heavy Metal. Nu er Fængslet i Horsens faktisk et eminent sted til at afholde sådan et event. De gamle mure og den lidt dystre stemning giver bare det ekstra krydderi, der gør oplevelsen lidt bedre. At temperaturen sneg sig derop, hvor vi blege danskere sjældent oplever den, er simpelthen ikke arrangørernes skyld. Men… der manglede desværre steder, hvor folk kunne søge skygge, hvilket gjorde, at folk trak sig fra pladsen, og søgte skygge langs de gamle fængselsmure. Arrangørerne gjorde, hvad de kunne, blandt andet ved hurtigt at opstille vandposter til fri afbenyttelse, således at alle gæster kunne få væske nok (uden alkohol, red.). Alt i alt leverede arrangørende et fedt og alsidigt arrangement… Ja, vi håber på en gentagelse (og den kom så inden denne anmeldelse røg i trykken, red.).
SKULLCLUB
Jyske Skullclub havde fået æren af at åbne ballet. De skulle stå distancen på scenen i Vestsalen. Undertegnede skal hermed blankt indrømme, at Skullclub – ikke tidligere – har passeret mit ellers så ikke-kræsne øre. Ganske enkelt en fejl. Deres “Punk for Pirates” musik giver bare en lysten til både at rykke de efterhånden hårdtprøvede nakkehvirvler frem og tilbage, men også hive det store smil frem, hvor man bare tænker, det her er sgu da fu…. fedt. Hvorvidt gutterne fra Kolding rammer stjernerne en dag, skal jeg lade være usagt, men på denne lørdag, til dette arrangement, gjorde de deres bedste, og de gjorde det faktisk rigtig godt! Så go’ for it guys!
JESPER BINZER BAND
Jesper Binzer kan altså bare noget. Hans stemme, energi og ikke mindst karisma, er jo bare fænomenal. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at undertegnede havde taget ham som kone nummer to, havde det været tilladt. Når han så samtidig akkompagneres af Søren Andersen på lead guitar, så burde opskriften til en Michelin-stjerne jo sidde lige i skabet. Eller? Jesper Binzer Band nåede desværre bare ikke helt derop. Hånden på hjertet. Så er der milevidt fra Jesper Binzer når han med D-A-D på Copenhell, cementerer D-A-D´s status som Danmarks absolut bedste liveband, og til hans sideprojekt som vi oplevede i dag. Nu skal det ikke lyde som om musikerne fra Jesper Binzer Band, ikke kan deres håndværk, for det kan de i den grad… Til UG med både kryds og slange. Men mange af numrene virker desværre meget ens. Ja, næsten på kanten til det monotone, hvilket er ærgerligt. Jesper Binzer har jo gennem de sidste tusind år bevist, hvor dygtig en musiker og sangskriver han er. For at citere en tilskuer: “har man hørt et nummer, har man hørt de fleste”. Dette er måske lige at skære hårdt nok ind til benet. Men ungersvenden havde altså en pointe (desværre, red.). Jesper Binzer Band åbnede dermed festen på Jailbreaks store scene i 30 graders varme foran et svedende men dog entusiastisk publikum. Mit hjerte banker, og vil altid banke for dansk rockmusik. Men de få fremmødte og den ubarmhjertige varme, var en stor modstander for Jesper Binzer Band denne lørdag. Desværre!
KING BUFFALO
Trioen fra New York kan da i den grad noget helt særligt. Med en, for undertegnede, helt ny oplevelse. Med en kombination af stoner- og 70’er rock fik undertegnede da ellers en på opleveren. En meget markant guitar, kombineret med en endnu mere markant tromme, gav en helt sublim oplevelse. Vokalen druknede langt hen ad vejen i det massive lydbillede. Men hvad gør det, når musikken bare var fantastisk. Bandet opstod i New York tilbage i 2013 med, hvad de selv betegner som en kombination af psykedelisk/progressiv rock. Helt ærligt, så er der efterhånden så mange betegnelser på den musik, der sendes ud i universet. Om det er Heavy Metal, Black Metal, Power Metal, eller om vi er ovre i Stoner, Psykedelisk, Hard- eller Punk Rock. Det kan være noget af en jungle at finde rundt i. Men hvad Buffalo Kings leverede her i Horsens var bare så fedt. De spillede med nerve og intensitet, og så er der bare ikke noget at sætte fingre på i forhold til deres musikalske evner, for det har de alle tre. King Buffalo, det var første gang for den grønne skribent, men med garanti ikke den sidste!
HAMMERFALL
For i hele hule hæwlede, alle hans tissetrolde og rumpenisser. Hammerfall kom, og bankede ikke kun Horsens, men det halve af Østjylland på plads i en grad som undertegnede aldrig havde troet jeg skulle opleve. Med blod, sved og hårdt arbejde har Hammerfall siden opstarten i 1993 slået deres navn fast som, hvad undertegnede vil kategorisere som ÆGTE SVENSK HÅRD ROCK, når det bare er bedst. Nu har alle bands gode dage og dårlige dage. Men ved Odins ølvåde skæg, hvor ramte Hammerfall bare dagen i dag. Med høj sol og ølglade publikummer tordnede bandet simpelthen tværs igennem det gamle statsfængsel, som var det et stykke bagepapir brugt lidt for mange gange. Der skal heller herske tvivl om, hvorvidt de fremmødte rock ’n’ roll fans var nærværende, for det var de bare. Nuvel, pladsen foran den store scene kunne sagtens have rummet flere mennesker. Men dem der nu havde valfartet til kachotten i Horsens, fik fornøjelsen af et godt gammeldags hard rock band, når det bare er bedst. Hammerfall ikke blot kom og gav os en lektion rock ´n’ roll. De satte samtidig standarten for, hvordan resten af aftenen skulle afvikles.
Hvis man absolut skal påtale de mørke pletter på en koncertoptræden, hvilket en i dette forum unavngiven anmelder fra EB er ekspert i, så må undertegnede konstatere, at i lige præcis denne optræden, så rakte evnerne ikke til at finde det mørke og negative ved Hammerfalls koncert. Men nu er undertegnede jo heller ikke selvbestaltet ekspert og ansat ved en morgenavis.
Hammerfall leverede ikke mindre end en episk præstation. De gråhårede veteraner, formåede uden brug af hverken bomber eller benzin, at spille sig direkte ind i publikums hjerter.
ACCEPT
Accept havde reelt et stort ansvar at leve op til. Først og fremmest havde Hammerfall lige givet deres måske bedste koncert i de sidste 10 år. Men hvis vi gik og troede at dette ville være et pres der påvirkede de efterhånden pensionsmodne tyskere, så tro om. Hold nu k… hvor de bare knuser alt hvad der kommer i nærheden af dem i genren ægte Heavy Metal. Nu har Accept aldrig været undertegnedes favoritband (langt fra, red.) men det skal ikke lægges dem til last. For Accept leverede ikke mindre end en fantastisk og velspillet koncert. Det var også ret tydeligt at se hvilken del af dagens fremmødte, der var kommet for at opleve Accept i Horsens. Når man kiggede ned over publikum, var hårpragten enten grånende eller egnet til en satellitklipning (en tur rundt om månen) Men hvad betyder det, når man oplever et band der bare viser spilleglæde, er til stede og nærværende på en måde så publikum ikke var i tvivl om at de nød at være der. Skulle naboerne til det nu omdannende “Hotel Gitterly” være i tvivl om hvorvidt Accept leverede varen, så blot spørg dem om de kunne høre publikum synge med på bandets monsterhits som “Balls to the Walls” eller “Metal Heart”. For filan min elskede gamle moster kunne sgu høre de glade og engagerede publikummer, og hun bor altså et sted lige uden for Køge. Accept: I vandt sgu et hjerte og fik jer en ny fan i dag.
SABATON
Sabaton har gennem de sidste par år, vundet mere og mere terræn, som et powermetal band der ved, hvad de vil, og ved hvordan de skal komme dertil. Lad os bare lige slå fast. Ja! Sabaton har en fantastisk sceneopsætning. En næsten full size kampvogn, sandsække, bazookaer samt ild og eksplosioner i en mængde, der får Golfkrigen til at ligne et folkeskoleteaterstykke. Når det så er sagt, så bærer deres sceneshow en stor del af deres performance. Hånden på hjertet, havde Sabaton trådt ind på scenen uden krudt og kugler, havde de ikke tiltrukket tilnærmelsesvis den mængde publikummer, som de gjorde denne lørdag aften. Sabaton skal i undertegnedes optik være glade for, at de i Danmark har en loyal og trofast fanskare. Bandets optræden virkede mekanisk og så gennemtilrettelagt, at havde en flue landet på scenen, ville det have kastet alvorlig grus i maskineriet. Jovist har Sabaton gennem de sidste snart 23 år produceret hits, og det var tydeligt at mærke glæden fra publikum, når hits som “Bismarck”, “Great War” og selvfølgelig “Hell and Back” kom ud over scenekanten. Mange bands har gennem tiderne haft en tendens til at fylde deres sætliste med alt for mange numre fra deres sidste album. Den fælde faldt Sabaton heldigvis ikke i. Retfærdigvis skal det nævnes at de i deres 17 numre lange sætliste kun havde taget fire numre med fra deres sidste album “The War to end all Wars”, hvilket gav plads til bandets ret stabile bagkatalog. Undertegnede har siden 2013 oplevet Sabaton flere gange. Blandt andet på Copenhell og faktisk også på Smukfest. Desværre var oplevelsen den samme som de to forrige gange. Musikken er gennemgående triviel og på kanten til kedelig. Krig, ære, mod og testosteron kan bare ikke bære en hel koncert. Sabaton overlever i undertegnedes optik udelukkende på deres spektakulære sceneshow, hvilket jo er en anelse absurd.
Der var bands som undertegnede ikke nåede at høre. Så gutterne fra Electric Guitars, Phil Campbell and his Bastards Sons, samt lukke og slukke gutterne fra Steve ’n’ Seagulls. I er hverken overset eller glemt. Blot gemt “for a better day”.
Horsens, Jailbreak. Tak for et fantastisk arrangement.
