ROYAL METAL FEST
VOXHALL + ATLAS + RADAR, AARHUS
06.04.2019
Tekst af Nargiz og Mariann
Foto: Mariann
WORLD WAR 5 Atlas 14:15
– “Nå, men hvad handler V.verdens krigs musik om?” spurgte mor-mor.
– “Alle er nogle idioter. Hvilket jo er i overensstemmelse med sandheden” – sagde en klog person. “Og hvis mormor skal have en sætning mere på hvad “de råber”, så er det noget med, at verden er et råddent sted i dybt forfald. Både politisk, moralsk, faktuelt og mentalt. Men det går nok alt sammen”.
Så det var måske dérfor WORLD WAR 5 gav t-shirt til dem, som ikke rejste hånden op, da frontmanden hurtigt evaluerede koncerten undervejs. T-shirts blev kastet fra en scene, der blev delt mellem stativer, hvor WORLD WAR 5’s hjemme-’sprayede’ t-shirts hang og musikere med deres respektive instrumenter. Halvt merchbod og halvt scene kan man vel godt kalde det. Hvis undertegnede er i samme kategori som “alle idioter” (skrevet med glimt i øjet), vil jeg på samme vis anmelde aftenen. Folk hyggede sig, og jeg morede mig da også over de ironiske indslag. Musikalsk mindede musikken om noget man hørt før. De var groovy og havde en slags hardcore-attitude, men jeg kunne godt tænke mig en tand mere punch in your face og færre genbrugs t-shirt til folk. Når det så er sagt, var det en fest, hvor man griner med den rådne verden og 5. verdenskrig i bevistheden.
Af Nargiz
SÆTLISTE:
Retrograde
Exposed
Terror
Haunt
Gee
Megalomaniacs
Grind
Increase
DARK RISE Atlas, 15:20
DarkRise er et band med musikere, der enten er født i en musikalsk familie eller begyndte at spille musikalske instrumenter i den klassiske og jazzede genre, mens vi andre sad og spillede “Supermario”.Til min mindre skuffelse var hverken klassisk eller jazzet til at føle på under liveshowet. Jeg kendte ikke det brutale dødsmetalband før få uger inden Royal Metal Fest 2019. Under deres liveshow var det sjovt, at se bassisten skøre grimasser og have overgearet tilstedeværelse på scenen. Det brutale dødsmetal band er nogle herlige gutter, der tager pis på dem selv og deres begrænsede engelsk-færdigheder. Og nå ja, dansk er heller ikke mit modersmål, så vi forstod hinanden trods begrænset sprog. Trommeslageren Alex, der lige havde tæsket løs på trommer med variation og musikalitet så så stille ud, at for et kort øjeblik troede jeg, at der måtte være tale om en anden. Ingen sved på panden. Frontmanden Thibauds dybe growl og tunge guitar-riffs, giver vitterligt indtryk af at man befinder sig i mørket. Skiftende rytmer og musikalske modulationer frister oggør, at man vil høre mere. Det var ærgerligt at de spillede på et tidspunkt, hvor folk ikke var helt så klar på at moshe efter førstedagens bytur. Det så dog ud som om trofaste fans i battleveste var klar. En af dem, der kom fra udlandet for at deltage i Royal Metal Fest 2019, sagde også, at han blev glædelig overrasket. Han kendte nemlig ikke DarkRise, før den pågældende dag. Jeg håber også selv, at opleve dem til et liveshow snart igen.
Af Nargiz
SÆTLISTE:
And Then To Kill Myself
Fire
Papierkram
Lobotomized
Liar Liar
Old Assholes
NORDJEVEL Voxhall, 16:05
Da jeg så udvalgte bandmedlemmer backstage, inden de skulle gå på, kom jeg til at sige: “Looking good”, til Dødsadmiralen. Til min overraskelse var hans reaktion selvironisk og energisk, som om de var bare klar til at give den gas! Bandet med eks-medlemmer fra black-bands som Dark Funeral, Abbath, Morbid Angel åbnede en portal på Voxhall, der øsede ondskab ind over Smilets By. Uh, de var onde med deres lange søm, der stak ud af underarme og skinneben, mens de stod med omvendte kors på begge sider af scenen. Klokker, gregoriansk kor og levende lys var en ikke desto mindre magisk tilføjelse til stemningen. Hvis det, at se Abbath på scenen med sit meget sjove sceneshow, er en form for selvbevidsthed om black, er Nordjevel den udgave af black, hvor sceneshow og musik er et velgennemført skuespil. Som det er kendetegnet for mange norske black metalbands, bliver jeg glad i låget over at kunne høre den skelsættende lyd for netop denne genre. Nordjevel, var bestemt ikke en skuffelse! For ikke at nævne vokaler, der godt kunne passe til en gyserfilm om demonuddrivelser. Ifølge encyclopedia metallum handler deres tekster bl.a. om anti-religion. Med det in mente, minder nogle Nordjevel-numre musikalsk mig om et andet fantastisk norsk black metalband – Antestor. Men kun musikalsk og langt fra lyrisk!!!
Af Nargiz
TONGUES Atlas, 17:00
De unge black/death/doom metallere i Tongues forstår at gøre noget ud af sceneshowet. Med knogler om halsen, mørkt tøj og kropsmaling var stemningen sat. Thorbjørns vrælende vokal passer perfekt ind i det nøje tilrettelagte kaos, som jeg vil beskrive lydbilledet som. Det får en tungere lyd til denne koncert, end det umiddelbart har på indspilningerne, men det gør for så vidt ikke så meget.
Den oplevelse, der står tydeligst i hukommelsen fra denne koncert, er forsangeren Thorbjørn, der træder væk fra mikrofonen og går rundt på scenen og skriger i vilden sky. Øjnene er rette mod himlen, og siden af kroppen er vendt mod publikum. Skriget virker, om ikke dybtfølt så i hvert fald dybt fra kommende. Fra dette øjeblik kan jeg ikke lade være med at se på ham som værende en galning, der skal tilbage på sindssygeanstalten, inden han finder flere knogler at binde om halsen på sig selv og sine bandkammerater.
Af Mariann
ETHEREAL KINGDOMS Radar, 17:00
Jeg har set bandet optræde i København og har siden snakket med frontkvinden Sofia. Det viser sig, at hun har en stor forkærlighed til klassisk musik, hvilket kan mærkes på Ethereal Kingdoms musikalske stil. Visuelt er Sofia god til at skabe en teatralsk oplevelse af den dramatiske slags. Ethereal Kingdoms har da også teaset med spøgelseshistorier og special effects til Royal Metal Fests s andendag. Og ja, der var lagt op til operateater, growl, kor, dansere med røgelse ud af ansigtet, visuals med aktnumre, skuespil – an mas! Jeg er vant til at se opera og teater, men at se så meget ske på scenen var for storladent til min smag. Måske var det fordi, der var tale om en komprimeret udgave af spøgelseshistorien. Alene Sofias vokal er en total oplevelse i sig selv, hvilket forsvandt lidt i visuelle og auditive indtryk. Hendes stemme strækker sig fra en operastemme til metalmusikkens uhyggelige growl. Showet ville måske fungere bedst, hvis der decideret var tale om en musical med mellemakter, blackout og sceneskift. Men for en metalfestival ville spøgelseshistorien være bedst tjent med mottoet “less is more”.
Af Nargiz
SÆTLISTE:
Praeludium
Sovereign
Distance
Interlude: I Reign
Embrace me
Beginnings
Silent Dance
Interlude: I know The Last Page
Apparition
GOD DETHRONED Voxhall
Er du anmelder eller kender en anmelder skal du vide: Det hollandske blackened band vil aldrig oplyse sin sætliste før deres show. Dog vil de med glæde gøre det efter showet. Så har jeg lært det og giver besked videre til andre nybegyndere. Bandet har spillet et utal af koncerter og festivaler sammen med bla. Marduk, Decide og “you name it”. Nogle vil sige, at frontmanden er ham fra filmen “Breaking Bad” – Walter White. “Du ligner en anden”- vil svaret være, for det er han ikke! Henri Sattler, hedder han og er grundlæggeren (1990) af det hollandske ekstremmetal band.
ALKYMIST Atlas 19.00
Som anmelder ønsker jeg at møde op til en koncert mindst en halv time før start. Det er slet ikke noget, man kan tale om til Royal Metal Fest. For uden mad og drikke duer anmelderen ikke. Med kartoffelsmag i munden og lugten af mad er jeg mødt op til en allerede igangværende doom-aften med fuldt hus. En smule skuffet er jeg dog at se Alkymist i lyset, da deres liveshow fungerer bedst, når de næsten ikke kan ses. Nuvel, dette behov for en visuel oplevelse kan kompenseres med musik! For Alkymist er et band, der i den grad har numre, der både giver plads til eksistentielle tanker og fanger en med deres numre. Luftguitar, auidiensens begejstrede small-talk mellem numre og efter showet var til at høre og se på. En enkelt gang hørtes bassen lidt atonal og anelse tilfældigt. Basstrengen blev justeret ned til den rigtige tone undervejs af bassisten Kaspar Luke. Men trods det lykkedes det igen københavnere at skabe en slags transendensiel oplevelse på en lørdag aften. Publikum nærmest “forsvandt” åndeligt. Langsom og dyb bas, østen-inspirerede toner og distortion lyde føltes som en rejse gennem tankemylderets urolige univers.
Af Nargiz
SÆTLISTE:
Myling
Djinn
Paradise
Ghost
Draugr
IMPLORE Radar, 19:00
Det er blevet tid til at smadre øregangene på Radar endnu engang. Denne gang er soundtracket til destruktionen leveret af tyske Implore.
Det er en intens koncert med tempoet i top. Og dette ikke kun i musikken. Bandet har taget en god energi med på scenen. Hvor forsanger og bassist, Gabriel “Gabbo”, lidt gemmer sig bag sine mange tatoveringer og det lange, slidte hår, mens hans skråler aggressivt, er guitarist Markus ikke bleg for at vise sig frem. Han praktisk talt flyver rundt på den begrænsede sceneplads. Stortrommen bliver brugt som afsats til at hoppe ned fra, og guitaren flyver rundt. Fra publikums side bliver de ømme nakkemuskler tvunget i arbejde efter gårsdagens strabadser, men når går den ikke længere: der må og skal headbanges.
Bandet formår at holde energinivauet i top under hele koncertens 45 minutters varighed. Desværre drukner Gabriels vokal lidt i lydbilledet, men heldigvis er musikken af en sådan kvalitet, at festen sagtens kan fortsætte til trods.
Som afslutning bliver der spillet et lidt mere groovy nummer, og afslutningsvis bliver guitarer kastet og smadret ned i scenen på ægte rockstar-manér, før bandet træder ned og mødes i et gruppekram på siden af scenen.
Af Mariann
ASPHYX Voxhall, 20.00
Det er en sand fornøjelse at se en frontmand, Martin van Drunen moshe rundt med alle os “almindelige mennesker”, når han ellers ikke står på scenen. Det er lige før, man skulle anmelde Asphyx’ frontmand ikke kun som vokalist, men også som en luft-guitar-spiller. For når han ikke udfører sin rolle som vokalist, spiller han luftguitar, går hen til sine bandkammerater og er synlig på scenen. Samtidigt med det spotter han den enkelte fan i flokken. Musikalsk var Asphyx ikke desto mindre en sand fornøjelse. Ej, hvor gad jeg godt at se dem igen! Opskriften til en vellykket aften er afveksling i musikalske, tunge og hurtige, nærmest nådesløse rytmer. Om det var noget for de mest hårdkogte metalfans, der synes at hollændere gør ikke noget nyt eller ej. Folk havde en fest og var med på en god omgang moshpit og råbe med på “D-d-d-d-d-deathhammer!”.
Af Nargiz
DECLINE OF THE I Atlas, 21:15
Hvis læseren har læst mine anmeldelser for de øvrige bands på årets Royal Metal Fest kan vedkommende nok mærke undertegnedes begejstring for årets program. Bandet Decline of the I er en af bidragsydere tilårets program. Jeg kendte ikke det franske enmandsprojekt, som senere blev til et band med yderlige musikere. Indledningsvis hører vi talte ord, mens man ser en sort-hvid video af en kvinde med lukkede øjne, der ryster sit hoved fra side til side.Lyset i klar blå, tyrkis og lilla farver flimrer til i takt med musikken. Hele showet er en slags total-oplevelse af forskellige distortion, vokal og guitar, der genremæssigt hælder mere til den blackede side af metal. Blandingen af stærke videooptagelser, der kører i baggrunden suppleret med franske citater, vakte min nysgerrighed, om hvad mon det hele handler om. Ifølge det store metal-encyklopædi er der tale om en slags triologi over en fransk neurobiolog, kirurg, filosof og skribent Henri Labori. Musikalsk formåede franskmænd at skabe en atmosfærisk stemning, der bogstavelig talt, drog publikum nærmere scenen i samlet flok.
Af Nargiz
ROTTEN SOUND Radar, 21:15
Sidste koncert på Radar på dette års Royal Metal Fest, spilles af finske Rotten Sound. Finsk death og black metal inspireret grindcore. Fremmødet på Radar bevidner Aarhus publikummets utrættelige lyst til god smadder. Spillestedet er tæt pakket. Ellers føles det sådan moshpitten optager så meget plads på gulvet. Den hurtige musik sætter nemlig godt gang i moshpitten, og enkelte springer til højere niveauer og crowdsurfer. Folk er vilde med råddenskaben, der vælter ud af højtalerne.
Bandet har en super fed lyd, der gør sig godt i Radars lokaler. På trods af den grindede lyd og stil er der stadig plads til guitarsoli. De tunge passager mellem guitarsoli og andet lir flår indvoldene ud af kadaveret for i næste nummer at sætte tempoet op, så der bliver trampet rundt i skidtet.
Imponerende nok står Radar endnu efter de finske smadder-kommandanter er trådt af scenen. Rotten Sound er trods alt også mennesker, og de virker ganske stille og rolige mellem numrene, hvor forsangeren, der går under navnet (eller måske rettere bogstavet) “G”, præsenterer numrene. Menneskeligheden stopper dog så snart første tone slår an, og albuedansen genoptages.
En god afsltning på et udmærket tiltag med Radar som en del af Royal Metal Fest. Men næste gang kunne man efterspørge lidt ekstra tid så man ikke behøver at sluge både gåbajer og Crocell dog’en på vejen.
Af Mariann
TRIBULATION Voxhall, 22:20
Første gang jeg hørte svenskerne var i Malmö, da de var opvarmningsband for det ukrainske band “Jinjer”. Jeg kendte dem ikke på det tidspunkt, og i første omgang mindede de mig om det formidable danske band “Slægt”. Som forberedelse til årets festival, lyttede jeg til Tribulation og deres interviews. Svenskerne tog mig med storm! Aftenen indledes med Edith Piafs “La Vie En Rose” på bedste “noir”-inspireret vis. Efterfølgende opvartes vi med endnu en smuk guitarsolo, der sætter gang i aftenen. Numre, jeg har hørt et utal gange, virkede nærmest nyskabende og organiske. Når en musiker formår at mestre sit instrument træffer der et tidspunkt, hvor live-show forvandles til en kunstnerisk performance. Det er ofte disse finurlige detaljer, der skaber en slags afhængighed, der får fans til at komme til koncerter som “de bare skal se”. Sådan var det, at se Tribulation live. Musikere, der indlever sig så meget i musikken, at det får en afsmittende karakter. Jonathan Hultén havde sort slør for ansigtet, guitar var bundet med alle mulige tråde – ren goth! Han dansede nærmest en slags ballet-dans med sin guitar og leve sig ind i musikken. Tribulation havde medbragt et banner, hvor bandets navnvar stavet med “V” i stedet for “u”, som i “TribVlation”, hvilketskubber til grænser. De gør musikken, liveshows og musikvideoer til deres eget! Det gør de med en tilstedeværelse, anerkendelse, enorm ydmyghed og taknemmelighed over for deres fans. En egenskab, der er sjældent set i moderne samfund.
Af Nargiz
URKRAFT Atlas, 23:35
Min sidemand sagde: “Åh, det er godt at se, at der er gang i dem” under dødsmetalbandet Urkrafts reunion show på Royal Metal Fest. Der var da også gang i dem, især bassisten Jeppe Tander. Under det ene nummer havde de en gæstevokalist i Asbjørn fra Crocell. Men det var som om, folk trods gensynet med Urkraft, var trætte og ikke helt kunne hamle op med live-showets energiske niveau. Jeg må indrømme, at jeg selv var træt og nåede ikke at notere særligt meget fra aftenen. Men en ting jeg husker var en førstegangsoplevelse af et band med musiknumre, der fanger én uden at være en irriterende ubuden gæst, som man bare ikke kan få ud af hovedet. Ikke mindst kunne jeg godt lide guitaren, der appellerede til min melodisk dødsmetallede smagsløg.
Af Nargiz
SÆTLISTE:
Place Of Coldness
Blessed Be The Human
Beast This Great Summer
Our Treacherous Fathers
The Only Gods
A Scornful Death
The Horrors Of An Empty Tomb
Primordial Diaspora
Håbets Tyranni
Eternity’s Chamber
SUFFOCATION Voxhall 00:35
Jeg så Suffocation dengang, de gæstede Copenhell, og var imponeret over den brutalitet de formår at skabe med vokal, trommer og hegn. Dérfor havde jeg glædet mig til at se dem igen. Da jeg var træt allerede under Urkraft, der spillede før, var jeg tæt på at droppe anmeldelsen af Suffocation. Men et overbevisende liveshow, som jeg overværede fra balkonen forpligtede mig til at føre min frivillige indsats til dørs. Suffocation var ikke et band, der inkluderede publikum synderligt meget. Men det havde de nu ikke behov for at gøre, da det var som om, det var helt naturligt, at folk skulle gå bersærk til koncerten. Crowdsurfing og moshpit – som var det sidste dag på jorden. Et super tight program for aftenen, der sluttede med en taknemmelig frontmand og fans, der fik sætliste og knuckles.
Af Nargiz
Således afsluttedes årets metal fest(ival) i Midtbyen. Det skulle tage dage at komme sig over tømmermændene, headbanging og søvnmangel, men vi fra Metalized venter allerede i længsel på næste års program.