ROYAL METAL FEST
VOXHALL + ATLAS + RADAR, AARHUS
05-06.04.2019
Tekst af Nargiz og Mariann
Foto: Mariann
DEADNATE Atlas, 16:00
Årets Metal Royale i den jyske side af Danmark åbnes af årets danske håb – Deadnate. Jeg har haft fornøjelsen af at se bandet optræde tidligere i år til “Temple of Doom”. Det energiske band med unge mænd fangede min opmærksomhed med guitaristen i midten og to vokalister på hver side af scenen. Deadnates stil virkede progressiv, og mindede mig lidt om noget jeg har hørt før. De bliver sammenlignet med Gojira, hvilket er jo en kæmpe kompliment til dem! Første gang jeg så dem i Lyngby, blev jeg ikke specielt imponeret af drengenes clean-vokaler. Det blev heller ikke bedre denne gang. Personligt kan jeg ikke forstå søde clean-vokaler i metal. Nuvel, det er jo ikke for sjov, de er udnævnt til at være årets danske håb. At blive misforstået som værende en nyskabende kunstner er jo historisk set kendetegnet for trendsættere. Det skal dog understreges, at Simon Juuls growl er en fin overraskelse og kompenserer for den søde clean-sang. Mere af det, tak! Hvis man skal se dem til Copenhell-Family Reunion skal man være forberedt på ikke at stå stille med korslagte arme. Bassisten Frederik Fammé går amok og har en enormt smittende energisk tilstedeværelse på scenen. Ikke mindst vil man automatisk aktiveres af sangene, der svinger godt og hele tiden har passager, der byder på nye passager.
Af Nargiz
SÆTLISTE
Tribes of giants
Dead horizon
Mountain
Black lung
Demystified
Concrete flood
THE INTERBEING Voxhall, 16:45
Det københavnsk baserede band har ifølge Mighty music fået 5/6 stjerner af GAFFA for “Edge of the Obscure”, er håndplukket af Metal Hammer UK for at optræde i deres showcase og sammenlignes med de almægtige “Fear Factory” . Som om det ikke er nok med roser, vil jeg tillige fremhæve deres formidable musikvideo “PINNACLE OF THE STRAIN”. Visuelt minder den mig om smuk blanding af czekiske stopmotion film og den makabre ende af surrealismen. Bandet får lov til at åbne RMF2019’s bal i Voxhall med et lysshow, der flimrer i takt med musikken. Scenen er udsmykket med store bannere i blå nuancer med et motiv, der godt kunne ligne “Aliens” i en apokalyptisk verden. Også introen med dronede og kosmiske lydbilleder og røg på begge sider af scenen under sangene danner en særlig atmosfære i rummet. The Interbeing byder på et arsenal af musikalske variationer, der trods modsætninger som f.eks. metallisk lyd og melodisk synth lyder enormt harmonisk. Musiknumre byder på bouncende passager, rap, brakes m.m. i velovervejede portioner. Jeg er sikker på, at når fans har lært teksterne at kende, vil der være stor fællessang under kommende liveshows, da numrene er enormt fængende. Under koncerten spottede jeg to små piger, der dansede til de tunge toner og valgte at snakke med dem. Den kommende generations uundværlige mening skulle bare være med i min anmeldelse. Og jeg må sige – der er håb for fremtidens danske metal musik og den kommende generation af metal fans! Godkendt!
Af Nargiz
SÆTLISTE
Spiral into existence
Deceptive Signal
Sins of the mechanical
Depressor
Purge the deviant
Pinnacle of the strain
Pulse within the paradox
LINGUA IGNOTA Atlas, 17:45
“Katharsis” – et bedre ord, kan jeg ikke finde for at beskrive Lingua Ignotas live-optræden. Det græske ord, der betyder ‘renselse’, handler om, hvordan en kunstoplevelse “udsætter” beskueren for dramatiske og æstetiske oplevelser, der vækker empatiske og stærke følelser. Sådan føltes det at se Kristin Hayter, kvinden bag projektet “Lingua Ignota” og hendes performance-kunst. Kristins barske fortælling om hustruvold er ikke for sarte sjæle. Hvis nogen skulle kunne klare mosten, ville det nok være RMF- åbensindede lytterskare.
Med sporadisk placering af lamper blandt publikum og orgelmusik i højtalerne indledes aftenen. Kristin går rundt blandt publikum, kigger dem i øjnene og råber. Det giver associationer med en dæmonuddrivelse, men er måske mere en desperat bøn til Gud. Åbingsnummeret hedder O Die O Guistizia cara Dio (iflg. google-translate: O Gud, O Retfærdighed, Kære Gud). Man får en forskrækkelse, når trommer og distortion pludseligt lyder fra højtalere. Aftenens heltinde samler lysledningerne, går midt blandt publikum og kaster igen lamperne ned på gulvet, som om hun slår nogen. Mens hun samler lysledningerne, vikler hun sin meget tynde krop i dem, hvilket pirrer mine nerver. Jeg er nervøs for, at hun vil kvæle sig selv i dem, da de også vikles om hendes hals. Hendes stemme er ubærelig sorgbetynget. Den dybe stemme og growl minder om en desperat kvinde-gråd.
Nogle kom ind for kort at tjekke Lingua Ignota ud og gik hurtigt igen. Selvom nogle grinte af hendes optræden, vil jeg give den yngre generation anerkendelsen for at give det et forsøg! Samtidigt vil jeg understrege karakteren af den sørgelige performance, hvilket ikke alle kan eller formår at sætte sig ind i. På godt og ondt. Det er ikke et show, hvor man bliver glad i låget, da man konfronteres med håbløshed og et “ukendt sprog”, der kradser ens indre.
Af Nargiz
SÆTLISTE
O Die O Guistizia cara Dio (iflg. google-translate: O Gud, O Retfærdighed, Kære Gud)
Woe to All
All Bitches Die (?)
Jolene
Above all Others
Disease of men (a cappella)
Post Scriptum: Om kompositionen “All Bitches Die” blev en fremført eller ej, kan hverken kunstneren eller jeg huske. Men en ting var øjensynligt – Kristin gav alt hvad hun ejede af sine følelser til os! Det var rigeligt og voldsomt! Et show, der er for dem, der kan klare mosten!
SKINNED Radar, 17.45
Grundet dobbeltjobbing med både foto- og anmeldertjans kom jeg desværre lidt forsinket til Skinneds koncert, hvilket ærgrede mig frygteligt meget. Da jeg ankommer til Radar, (der ligger et stykke fra de primære spillesteder, men mere om det senere) er der godt gang i festen. Fuld smadder som vi siger i Aarhus.
Det er lige så ondt, som det er amerikansk. De har fart over feltet, de erfarne herrer, og både brutalitet og musikalitet ligger i top. Disse herrer fra Colorado er heller ikke bange for at putte melodi i dødsmetallen. De har en del mere eller mindre melodiske passager, som fungerer godt. De får fyret godt op under festen med deres smitsomme energi og de tunge toner, der brager ud gennem højtalerne. Der bliver headbanget, så hovederne næsten triller. Selv forlod jeg koncerten med en følelse af at være småberuset til trods for min ædru tilstand. Hvem har brug for bajer, når man har fee’ dø’?
Det store fremmøde på Radar bevidner at Aarhus i stor stil er en dødsmetal-by. Radar er nok to tredjedele fyldt under Skinned koncerten, hvilket er et rigtigt fint fremmøde, beliggenheden taget i betragtning. For ikke Aarhus-kendte ligger Radar 5-10 minutters gang fra VoxHall og Atlas, hvor Royal Metal Fest primært finder sted.
Det eneste negative at nævne om koncerten er den korte varighed. 35 minutter var ikke nok. Skinned var uden tvivl festivalens højdepunkt for undertegnede. Jeg krydser, hvad krydses kan, for at få lov til at opleve Skinned på dansk jord igen og så med længere spilletid, tak!
Af Mariann
FAANEFJELL Voxhall, 18:35
Danskere skulle absolut have alt ud af Royal Metal Fests program for de sølle 595 kr med 25+ bands. Og der skulle saftsusme presses så meget juice ud af den, at den luksus man bør have for at fordøje stærke indtryk forblev ved den luksuriøse ende af ønsketænkningen. At opleve den norske saga-fortælling var “et kold gys” efter Lingua Ignota. Nå! Snap out of it!
Ved første lytning grublede jeg over hvorvidt Faanefjell havde stærke inspirationer fra et andet norsk black-metal band ved navn Antestor fra 1993. Faanefjell havde ganske fine numre, trods sammenligning. Visuelt og musikalsk var de exceptionelt gode til at skabe en norsk “fjeld og natur”-stemning. Frontmanden med gevir og ulveskind på begge skuldre havde en varieret growl – dyb og (u)naturlig. Det er som om folk var i chok over hele herligheden, da det var først under andet nummer folk ligesom vågnede op. Faanefjell er et band med fængende norske toner og black. Især fangede deres trommeslager min opmærksomhed, med sin evne til ikke kun at slå på trommer og holde rytmen, men til også at skabe musik. med sin evne til at skabe musik udover at slå på trommer og holde rytmen.
Af Nargiz
XENOBLIGHT Atlas, 19:35
For vinderen af den danske udgave af Wacken Metal Battle 2018 er Himmelbjerget ikke højt nok – De kræver større og vildere højder! Frontkvinden Marika knuste Hotel Cecil i København tilbage i februarmed sit karismatiske nærvær. I aften var det som om, det var bassisten Steffen Hagelskjærs tur at brillere. Efter sigende røg et kabel ud af bassistens pedal under showet, men det klarede han også. Nogle gange kan ens erindringer spille én et puds, hvilket kunne skyldes, at jeg ser for mig en musiker, der nyder at spille for en begejstret fanskare foran ham. Bassens lyd var mere tung i mixet og gav en bedre bund, end de andre gange jeg har set og lyttet til Xenoblight. Er man ny i metalmiljøet ville man nok være provokeret over Marikas opfordring til at gøre sig klar til “Wall of death” inden aftenens næstsidste sang “Kill Yourself”. Man plejer at se Marika at crowdsurfe under deres sidste sang, og i aftenens anledning blev hun båret rundt foran scenen. Er Xenoblight i nærheden af din by? Så sørg for at se dem live inden deres helt store gennembrud!
Af Nargiz
SÆTLISTE
Obsidian Chromatism
Nocturnal Manifestations
—————–
Descension
Virus
—————–
Transcendence
Shapeshifter
Oblivion
—————–
Kill Yourself
Predominance
DEFEATED SANITY Radar, 19:35
Da jeg ankommer til Radar, endnu engang en kende forsinket grundet afstanden mellem spillestederne, er det tyske Defeated Sanity, der arbejder på at smadre publikums øregange. Endnu engang er der smadder på programmet. Josh Welshman er et bæst. Hans dybe bestialske growl, og det sammentrukne ansigt understreger stilen: brutal og teknisk dødsmetal. Det tekniske kan ingen i rummet være i tvivl om. Der bliver skiftet tempo og taktarter så ofte, at selv et taktfast menneske har svært ved at finde headbang-takten. Der blev spillet tapping på den 5 strengede bas i imponerende tempo. Trommeslager Lille Gruber, der i sin tid var med til at danne bandet, havde en blæser rettet mod sig under hele koncerten, der gav ham et noget så yndigt L’Oreal look. Hvis man da kunne se bort fra sveden. Jeg bebrejder ham dog ikke, for der var fart over feltet. Også bæstet Josh svedte. Ja, faktisk så meget at én af hans sveddråber forvilder sig fra hans ansigt, gennem luften og rammer min kind, da han headbanger. Nuvel, jeg stod upfront, men så har man prøvet det med.
I en pause mellem to numre lyder det begejstret: “Det er derfor, man er taget til Aarhus!” fra en publikummer. Min sidemand udnævner genren til at være “Tysker-Øf”. Uanset hvad man kalder det, var det en interessant oplevelse. Jeg selv blev dog træt i hovedet af de mange skift og trak udenfor efter en rum tid i det mørke lokale.
Her kan i en kort sidebemærkning nævnes Den Tunge Radios campingvogn, der hyggede om festivalgængerne udenfor Radar med radio over højtalere, borde i solen og en hyggelig snak. For selvom man er til hævi og smadder, kan man godt have brug for at sidde med bentøjet oppe for en stund inden aftenens næste brag.
Af Mariann
VOMITORY Voxhall, 20:35
Ifølge en Capital Chaos TV video med trommeslager Tobias Gustafsson fra januar 2014 havde bandet besluttet sig for at stoppe, da de ikke kunne få det private liv, daglige job og band til at fungere sammen. Tobias gik så langt som at sige, at der vil ikke være flere shows med dem – “Vomitory” graves ned for evigt.
Tidsmæssigt er der heller ikke noget bullshit her, da Vomitory er det eneste valg på plakaten fra halv ni til lidt i ti! Ifølge Royal Metal Festivals egen pressemeddelelse genopstår Vomitory fra de døde i anledningen af bandets 30-års jubilæum. Vomitory starter aftenen med noget intro hvor orgelmusikken forstyrres med korte guitar-distortion. Med frontmanden der brøler og duka-duka trommer, er der dømt død og krig på dansegulvet. De svenske giganter, både højdemæssigt og i anciennitetsår i metallens verden, giver udtryk for at have Danmark som et elsket sted at spille. Jeg må have set uengageret ud i sidemandens øjne, da han puffede til mig og råbte: “Prøv lige, at vise respekt til manden!”. Det må jeg give ham ret i; var det ikke for min dedikation til at nedfælde stikord for at anmelde så tæt på realiteten som muligt, ville jeg komme ud fra dansegulvet… eller måske, krigsgulvet med fedtet hår og gennemblødt t-shirt. Anmeldere og fotografer, audiens med ekstase i ansigtet og dans, der ligner anfald taler for sig selv.
Af Nargiz
AUTHOR&PUNISHER Atlas, 21:50
Lyden i aften var så høj, at det både gjorde ondt og hang tungt over min i forvejen trætte krop. Måske er det uundgåeligt, når Royal Metal FestsRMF2019’s tætpakkedebyggede program blandes med Tristan Shones selvbyggede instrumenter. Tristan er elektroingeniører en elektroingeniør og er både skaberen og knuseren af tunge lydbilleder! “Tung og industriel Metal” med store “T” og “M” for de mest obskure soundscape-fans af distortion, steam- og cyber-lignende look. “Grid-iron” er blot en lille del af den store selvbyggede instrument. Det er en slags metal-stryger, som han drager med sin højre hånd frem og tilbage, mens hanmensmedens han står midt i musikinstrument- maskineriet. Grid-iron skaber en tung lyd, som vitterligt “straffer” lytternes øregange. Med drejeknap forsinker han lyden, medens han forvrænger stemmen med en halvrund mikrofon, der dækker underdelen af hans ansigt. Den ene mikrofonen består af 6 mindre mikrofoner og den anden er bundet til halsen. Enmandsprojektet er en oplevelses værd! Modtaget og “godkendt” af metal-publikum med dans bestående af robotbevægelser, jubelråb som “More! Mere!”, klapsalver, og jubel.
Af Nargiz
SÆTLISTE
Disparate,
Pharmacide,
Nazarene,
Women & Children
Nihil Strength
The Barge
Terrorbird
Speaker is Blown
Ode to Bedlam
Apparition
Beastland
Night Terror
INCANTATION Radar, 21:50
Det var blevet mørkt og koldt udendørs, og tiden var kommet til mere amerikanerdød at varme sig på. Bandet Incantation opstod i ‘89, og til trods for mange udskiftninger i især live-opsætningen gennem de sidste tre årtier spiller de med overbevisende evne. Trommerne tonser derudaf, mens John McEntee formaner ord om død og gore. Lyden er perfekt afstemt. Intet drukner, og alt lader til at gå op i en højere enhed.
Incantation sætter fut i fejemøget og hiver det aarhusianske publikum rundt i manegen. Der bliver moshet så meget at McEntees mikrofonstativ vælter. Han når dog at træde til siden uden at blive ramt, og publikummet på forreste række får hurtigt stativet rejst igen, så koncerten kan fortsætte uden yderligere problemer.
De mange fremmødte har en fest, og flere står troligt i Incantation T-shirts. Hvorvidt de er købt i festivalens merchbod tidligere på dagen, eller de har set nattens mørke før, er kun til at gisne om. Det var dog tydeligt at mærke, at der var et par inkarnerede Incantation fans i crowden. Dette gav ekstra krydderi til koncertoplevelsen. Bandet lod til at feede på energien fra publikum og vice versa.
Dødsmetallen i højt tempo fra en veloplagt gruppe lukker og slukker fredagens program på Radar.
Af Mariann
TAAKE Voxhall, 23:05
Taake, med Hoest som det eneste originale medlem, er kendt for holdninger, der deler vandene. I aften var der dog ikke provokation på programmet. Om det var “nordblod, kan ikke vaskes af” eller noget andet han sagde, var svært at tyde. Til gengæld var musikkens med ægte norsk metal lyd ikke til at tage fejl af. Desværre var det som om, guitarspillet nogle steder forsvandt og andre steder blev lidt ujævnt. Hoest har en varieret growl, der på et tidspunkt gik fra lave toner til høje. Nuvel, det er koncertaftenens oplevelse, der gælder i sidste ende. De corps-paintede musikere, formåede at skabe et vildskabs show med mikrofonstativet i vejret og norsk snus i munden. Taake er et band, som mange er rigtig glade for. Jeg håber, begejstringen også vil ramme mig en dag, da jeg godt kan lide de norske toner i Taakes black-metal band.
Af Nargiz
IMPALERS Atlas, 00:20
En afskedstur for de haderslev-aarhusianske thrashere rammer Royal Metal Fest 2019. Impalers har eksisteret siden 2007, og ifølge et interview de gav til blastbeast.dk kan gutterne lide at smadre ting. Måske vil de også smadre den begejstring deres fans måtte have for dem? Det var første gang, jeg så dem live, og jeg var på samme tid, imponeret og forvirret. Imponeret over det energiske sceneshow og nærvær de havde på scenen. Forvirret fordi de er på afskedstur. Det frister at sige: “Er vi ikke kun lige begyndt?” Nuvel, min undren kunne skyldes de facto, jeg ikke kendte dem før årets Royal Metal Fest. Den energiske nerve havde en smittende effekt, da publikum så ud til at være glade og tilfredse trods en pivfalsk twin guitar.. Melodisk fangede de mig med det samme, selvom jeg, desværre, var kommet forsinket til deres koncert. Gedigen thrash med punkede trommer! Af en eller anden grund mindede Impalers mig om et andet thrash band Havok fra USA. Angiveligt skyldtes det frontmandens sorte krøllede hår eller måske var det det energiske nærvær på scenen. En hyldest-sang var der også til tyske thrashere “Sodom”, da netop de er Impalers’ inspirationskilde. Klokken var mange, men publikum råbte: “Mere”! Det var ikke fordi, der var for lidt moshpit til at gøre dem trætte. Jeg tror, fordi den trofaste fanskare er endnu ikke færdige med Impalers. De forplumrede meldinger om bandets afsked giver håb. Mange har sagt farvel, få har formået at pille nallerne væk fra den magiske “hegn”!
Af Nargiz
SÆTLISTE
Destroy the Meek
Megalodon
Terrestrial Demise
Singularity
The Celestial Dictator
Napalm in the Morning
Terrorborn
From Ashes to Iron
Color Me White
Into Doom
Prepare for War
God from the Machine
Death in Fire
The Hammer
I Am Revolution