MAZABRE + RED WARSZAWA
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
30.07.17
Af Matilde Schmidt
Foto: Jimmi Brandt Pedersen
Vejret artede sig sært hele søndagen, men da jeg ankom til Pumpehusets gårdhave i aftensolen, var der reggaemusik og grill. Reggae og grill er jo egentlig fantastisk, men det gjorde mig noget nervøs, var jeg kommet til at tage fejl af datoerne (igen)? Lidt desorienteret fik jeg forvildet mig ned i bunden af gården til indgangen, jeg fulgte simpelthen de andre i sorte T-shirts, og som jeg nærmer mig slagteri-plastik-truck-gardinet, så begynder jeg at forstå, at jeg ikke er kommet den forkerte dag. Det er metalfolket der er ved at fylde Pumperen, og jeg begynder igen at blive rolig.
Sikkert igennem indgangen, og med overfrakken parkeret i en dejlig garderobeboks til en flad tikrone, som man ikke får igen, så bevægede jeg mig ind i salen, som var pænt pakket en søndag aften i sommerferie-juli. Om det var de gale tosser i Red Warszawa eller de gale massemorder-metallerne fra USA, de Chicagobaserede Macabre, der trak folk til trods sommerodds, det må stå hen i det uvisse. Tilbage står det faktum, at aftenen i Pumpehuset så ud til at blive helt igennem lækker: God musik, et oplagt publikum og et spillested der oftest leverer varen hvad angår lyd og bar.
MACABRE
Macabre er nye for undertegnede anmelder, jeg blev lokket af en meget entusiastisk fotograf, Jimmi, som mente at det Macabre, det måtte da være hårdt og brutalt nok til Matilde. Jeg tog udfordringen op, og lod mig lokke med. Som den gode reporter jeg påstår jeg er, så havde jeg naturligvis lyttet hjemmefra, og sat mig lidt ind i bandets forhistorie. Macabre er death metallens, altså dødsmetallens fædre vil nogen påstå, mest på grund af deres tekster som har en stor forkærlighed for massemordere og hvad de gjorde ved deres ofre. Jeg var faktisk bange allerede inden jeg sagde mit navn i døren, og fik jakken ind i skabet.
Macabres tre mands konstellation har eksisteret siden 1982, og bandet er kendt for en stil der blander thrash, speed, hardcore og hvad der ellers er af relaterede og ikke relaterede subgenrer. Jeg vil beskrive det som Metallica møder Napalm Death og nogen jeg ikke kender. Dog kan vi slå fast at de er selvudnævnte ophavsmænd til det de kalder murdermetal, så det kalder vi det da bare. Intet problem, gamle mænd der underholder med død og lemlæstelse i så store mængder, vil jeg ikke diskutere noget som helst med.
Selve koncerten, altså efter at Rune fra Red Warszawa var færdig med at ’rive alle de forbandede porrer ned fra scenen’ som han selv sagde bagefter, så gik Macabre på, og så indledte de en lydprøve. Mine noter siger: Boring, kedeligt, hvad sker der? Hvorfor laver de lyd nu?
Forsangeren, den meget flinke Corporate Death, blev ved med at råbe PI CHECK, PI CHECK.. Mine første tanker var, at jeg jo sætter stor pris på et band, der sætter pris på god lyd til deres betalende gæster, så derfor var jeg længe om at blive virkelig irriteret, men til sidst var det virkelig belastende, det blev bare ved. Jeg overvejede bare at skride, Red Warszawa havde været hele turen fra Valby til Pumpehuset værd, men jeg havde også denne her enorme mangel på dødsmetal, og den fik mig til at blive hængende. Plus jeg var anmelderen fra Metalized, så jeg havde vel også en eller anden form for forpligtelse til at blive, om det så var til en bitter ende. Det må her tilføjes, at da jeg efter koncerten hang ud med Pumpehusets lysmand, fortalte han at bandet var kommet drønende fra Holland, og at der på grund af trafikale vanskeligheder, ikke havde været tid til at lave soundcheck inden.
Pludselig, nærmest midt i lystjekket gik Macabre i gang med første nummer, og derfra gled det fint resten af aftenen. Macabre svinger fra meget melodisk og stille metal, til sprød og tyndbenet speedmetal, og vokalen ryger også i alle retninger. Forsangeren fortalte gerne forhistorier om alle seriemorderne, der har inspireret til teksterne, eller rettere, som teksterne handler om, og det blev til tider lidt for ’morfar fortæller gyserhistorier’-agtigt. Det forandrer dog ikke på den musikalske oplevelse, og den var i top. Jeg kan godt lide de her bands, med gamle gutter, og det må jeg på 37 år gerne kalde dem, der bare kan deres kram, og som liver op med deres instrumenter i hånden. Der var mosh-pit, der var den ’brune’ tone, og der var momenter af død og ødelæggelse, som kunne føre til headbanging-ekstase. En enkelt sang fandt dog vej til min notesblok ”Nightstalker Richard Ramirez”, både fordi den var lige så tung og hurtig som jeg foretrækker, men også fordi sangen blev introduceret, efter en længere udredning naturligvis, med ordene:
– Manden rev moderens skød ud, bare for at se hvor han kom fra!
Tag den København, og det gjorde vi! Macabre er kendt for deres leg med musik, lyrik og vokal, og det skal jeg love for vi fik. Som Macabre-novice har jeg ikke et begreb om setlisten, og det lykkedes hverken fotograf eller jeg selv at få gaflet en kopi, næ, for Macabre havde modsat de fleste andre bands vi oplever, ingen sætliste liggende og flyde foran hvert enkelt bandmedlem. Om de var cool og kunne den udenad, er for erfarne og derfor har spillet den samme 100 gange, det vil jeg lade stå hen i det uvisse. Jeg kan bare sige, at vender Macabre tilbage i Pumpehuset, så ved jeg præcis hvem i mit sædvanlige koncert-gå-ud-slæng jeg skal lokke med – hvis de gamle tosser ikke også er foran der, og har set Macabre mange gange tidligere. Jeg skal bare være sikker på nogen følger mig hjem næste gang, for aldrig har jeg set så mange potentielle seriemordere blandt mine medkøbenhavnere, da de også bevægede sig igennem den stille og mørke nat, længe efter alle mønsterborgerne var gået i seng.
RED WARSZAWA
Red Warszawa var akkurat lige så tossede som de plejer, lige så tossede som vi forventede og lige så stive, perverse og nøgne som de selv havde lyst til og behov for. Længere behøver en anmeldelse af en Red Warszawa koncert faktisk ikke være, hvis ellers læseren af anmeldelsen, kender de stive tosser fra den yderste vestegn.
Red Warsawa er et dansk Heavy Metal-band fra Ballerup dannet i 1987, hævder de selv, og mens de gik i gymnasiet. Meningen var at lave polsk metal, og derfor navnet Red [Rød] Warszawa. Når navnene på bandmedlemmerne er Lækre Jens, Morbus Chron [som ellers er en rigtig træls og sjælden tarmsygdon], My Tight Ass og Heavy Henning, så er stilen ligesom lagt. Red Warszawa blev for alvor kult i min gymnasietid, på grund af deres jingler, for den dengang vanvittigt populære Børneradio. Red Warszawa er kendt som Danmarks mest politiske ukorrekte band nogensinde, personligt vil jeg sige Shu-bi-dua på Ritalin og coke. Altså folkelige på den uartige og helt fucked-up måde, som kun metalhoveder forstår at skabe sig sindsyge. Man kan kun elske dem, og med et tekstunivers der er helt ude i hampen, eller nok er skrevet derude, så bliver det sgu ikke mere metal. Lækre Jens var klædt i papmache og latex, Henning i underhylere og kokosnødder, og senere var vi så heldige at se, at teksten ’Hennings Løg Er Meget Længere End Hans Pik’ også har rod, om man så må sige, i virkeligheden. Han rev simpelthen boller og diller ud gennem underhylerne, og Metalized var naturligvis på, eller i?, pletten, og fik et fremragende skud af frithængende dingledadler. Vi fik naturligvis også lov at bringe billederne til jer, vores trofaste læsere, og håber I stadig bevæger jer ind på Metalized efter chokket. Lækre Jens og My Tight Ass fik skålet, snavet og drukket, se billederne, de fortæller alt om den fest Red Warszawa selv havde, og hvordan den smittede resten af Pumpehuset. Salen var kogende under ’opvarmningen’, og der var hardcore fans, en rejst hele vejen fra Odense, bare for at stagedive og snave med Lækre Jens. Der blev smidt med de obligatoriske porrer, som jeg stadig ikke har fået opklaret hvorfor der smides med, og bandet var så vilde undervejs, at de ikke var til at stoppe. Sætlisten blev udvidet, og det var tydeligt for enhver, at Red Warszawa ikke er vant til at være opvarmningsband, for pokker de spiller en dobbeltkoncert i Templet i Lyngby senere på året. Red Warszawa er så forfriskende og livsbekræftende, og de siger alt det vi ikke må sige højt for de ’voksne’. Sidste nummer sendte Jens ud til publikum, der kvitterede med et brøl:
– Den her går ud til alle de menstruerende kvinder i salen…
Hvorefter sangtitlen lød noget i stil med ”Helt Op I Bagen”, og det gav jo god mening med den hilsen. Efter koncerten takkede Red Warszawa med ordene:
– Vi ses i Helvede… OG på Hundige Centerpub!
SÆTLISTE, SÅDAN CIRKA:
Søren Autonom
Skinboy
Technoparty
Slå Ihjel
Hurra skolen brænder
Analfabet
Fjæsing
Tror Du Det Er For Sjov Jeg Drikker
Julemandens Selvmordsbrev
Bøsse Dræbt Med Stegegaffel
Barbiedukkeland
Straf
Op med bagen
