NEWS

_CSC1337

Artillery skød Templet i sænk på magisk vis

Comments

ARTILLERY + IMPALERS
TEMPLE OF DOOM, TEMPLET, KONGENS LYNGBY
01.12.2017

Tekst og foto: Thomas Thomsen

Fredag aften var sidste ombæring med Temple Of Doom på spillestedet Templet i Kongens Lyngby. På plakaten var Artillery der havde fået følgeskab af sønderjyske Impalers.
IMPALERS
Se, hvis du uden kendskab til sønderjyske Impalers, tog dig den frihed, at du lukkede øjnene, inden de gik på scenen, og blot lyttede til deres musikalske evner, ville du tro, at du var taget en tur tilbage til 80’erne.
Dengang det danske fodboldlandshold viste kvaliteter ud over alle grænser. Og her tænker jeg ikke på nedturen i Vesttyskland i ’88.
Dengang hvor Metallica lige havde spyttet Kill ’Em All, Ride The Lightning og Master Of Puppets ud på hylderne i datidens pladebutikker.
Dengang hvor du var farlig, og hørte til en af dem, de andre ikke måtte lege med på grund af din hang til thrash metal.
Dengang hvor ridser i vinylen kunne høres, som var det en lærerindes lange negle, der langsomt men ganske forfærdeligt, blev trykket ned over kridttavlen, med det formål at skabe en larmende ro, blandt de uvorne elever.
Kort sagt. At du stod over for et band, der havde set dagens lys 80’erne.
Langsomt men sikkert åbnede du dine øjne igen, for at se op på scenen. Med det resultat, at du fik øje på fire unge gutter fra grænselandet.
Forsanger og rytmeguitarist Søren Crawack, bassist Kenneth Frandsen, lead guitarist Thomas Carnell og trommeslager Rasmus Kjær sad af gode grunde ikke, og så med på tv i de glade firsere.
Om de har været i tv-arkivet og støve gamle udsendelser op med nedlæggelsen af den russiske bjørn, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men, det er sådan set også pisseligegyldigt i denne sammenhæng. Men en ting er sikkert. De har været i de musikalske arkiver.
Der var en vej, og det var frem. Frem uden at se sig tilbage. Ikke så mange svinkeærinder på vejen. Sigtekornet var indstillet. Med et mål for øje. Det skulle være hurtigt og fræsende i overbevisende stil.
Og overbevisende var kvartetten. At de så samtidig tager sig den frihed – eller frækhed om man vil – at spille ”Symptom of the Universe” (Black Sabbath), ”Halloween” (Misfits) og ”Prowler” (Iron Maiden) vidner om tro på egne evner.
Og de evner kan Impalers roligt stole på.
Impalers var ikke trash. Det var thrash, som det skal spilles på ægte vis.
ARTILLERY
”Bandets bedste markeder er i Mellem- og Sydamerika, og ærligt talt Danmark; det er fandeme pinligt, at bandet skal 10.000 kilometer væk for til fulde at finde den opbakning, de har fortjent.”
Sådan sluttede min gode ven – Steffen Jungersen – sin anmeldelse af Artillery’s koncert fra deres optræden i Amager Bio den 15. oktober 2017.
Forklar mig så lige en ting, som jeg finder uforståeligt. Ja, måske svaret allerede, er givet mellem linjerne i ovennævnte citat.
Da Metallica spillede deres fire koncerter i Arenaen tidligere på året, var Artillery ét blandt 10 mulige danske bands, som kunne opnå den hæder – hvis man kan udtrykke det på den måde – at supportere amerikanerne med det danske islæt.
Afstemningen resulterede i, at Artillery sluttede uden for top 4, og dermed missede muligheden for, at supportere verdens største thrash metal band på en af de fire aftener.
Hæderen gik i stedet til Hatesphere, Aphyxion, I’ll Be Damned og Defecto. Ikke fordi jeg skal forklejne deres kvaliteter – for det besidder de alle – men det forekommer mig den dag i dag fortsat uforståeligt, at Artillery ikke var blandt de fire.
Ja, jeg vil nærmest gå så langt som at sige, at det havde klædt de danske koncertarrangører – eller det dersens store band fra Guds eget land – hvis, de havde udpeget lige netop Artillery til at spille support alle fire aftener. Men sådan gik så ikke!
Fredag aften indtog de Templet i Kongens Lyngby, da Temple Of Doom rundede koncertåret 2017 af.
Nu var der ikke mennesketomt i Templet, men der er sikkert set flere til andre koncerter, på det intime spillested. Og det var da heller ikke fordi, at publikum ikke nød det, som de blev udsat for. For det gjorde de. Og bandet nød det. Alle nød det.
Efter en times mesterlig opvisning i, hvordan thrash metal skal leveres, kan man sådan set kun give den gode Jungersen ret i hans antagelse. ”Ærligt talt Danmark; det er fandeme pinligt, at bandet skal 10.000 kilometer væk for til fulde at finde den opbakning, de har fortjent.”
Selv om guitarist Michael Stützer ikke hører de til højeste personer på denne jord, er hans guitarspil af meget høj klasse. Det kan og skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved.
Et andet faktum er, at forsanger Michael Bastholm Dahl er i besiddelse af en af de bedste vokaler, men kan stille sin øregang til rådighed for. Kælen som en kat, der i et overraskelsesangreb hugger kløerne i sit bytte.
Det er måske de to herrer som tager rampelyset (ikke af egen ond vilje), når Artillery indtager scenen, men bandet er meget mere end det.
Guitarist Rune Gangelhof spiller lige så fængende og sikkert, som skægget er på grænsen til, at vikle sig ind i guitarstrengene.
Og i dagens anledning lod Danni Lyse Jelsgaard trommerne komme på overarbejde, suppleret af bassist Jonas Guldfeldt Viuff der med en yderst nærværende publikumskontakt. Begge vikarierede de for Josua Madsen og Peter Thorslund i deres fravær. Men de virkede yderst rutinerede i det etablerede selskab og ikke mindst sammenspillede.
Når man så endelig øjner deres sætliste igennem, vidner det om kvaliteter, der er en kongelig hofleverandør værdig.
Men et nummer sprang særligt i øjnene – eller ørerne om I vil. ”When The Magic Is Gone” var alt andet fraværende for magi. Det var MAGISK. Ikke særligt kendetegnende for den hvirvelstorm som du kan blive fanget i, og som ellers var kendetegnende for Artillery fredag aften. Men, det var det helt særlige øjeblik, hvor du stod tilbage og tænkte; hvad fanden var det de lige, der ramte mig der.
Artillery skød Templet i sænk på magisk vis.

DET SPILLEDE DE:

ARTILLERY
The Almighty
The Challenge
In Defiance Of Conformity
Live By The Scythe
Beneath The Clay (R.I.P.)
By Inheritance
When The Magic Is Gone
Legions
Khomaniac
Terror Squad
Into The Universe

IMPALERS (sådan cirka)
Symptom of the Universe (Black Sabbath)
Terrestrial Demise
Ghost
Prepare For War
Color Me White
Megalodon
Styx Demon
Halloween (Misfits)
Prowler (Iron Maiden)
Death In Fire
God From the Machine
I Am Revolution