AMORPHIS – POEM
AMAGER BIO, KØBENHAVN
05.03.16
Af Dahlstrøm
Foto: Emme Schebeska
Det er med med store forventninger jeg tager til Amorphis koncert. Og når det foregår i Amager Bio, som er mit yndlingssted, bliver forventningerne ikke mindre. Til trods for at vi kun er i marts, kunne Amorphis koncerten, for undertegnede, gå hen og blive årets største koncert på dansk grund.
POEM
Græske POEM var opvarmning. Bandet udkommer snart med deres andet album, Skein Syndrome som de spillede fra start til slut. Som sædvanligt så det svært ud, at få gang i publikum. Korslagte arme og en ´bevis hvad i er værd´ attitude mødte det græske band da de entrerede scenen. POEM lagde ud med deres første single ”Passive Observer”. En fed start der fik de første blandt publikum til at rocke lidt med hovedet. Nummeret er godt skruet sammen og især forsanger Giorgos Prokopiou og trommeslager Stavros Rigos imponerede mig live. Den yderst melodiske ”Fragments” med et smukt mellemspil blev efterfulgt af ”The End Justifies The Means” som for mig var højdepunktet i POEM’s setlist. Det resterende af koncerten var en blanding af virkelig gode momenter, hvor bandet fangede mig med deres progressive rock og andre gange stod jeg efterladt, undrende over de skift og længere lettere kedelige sektioner.
Jeg synes at POEM var gode og det endte da også med, at de blve hyldet en smule af publikum der råbte POEM, POEM, POEM.
Amorphis
Når man i lang tid har glædet sig til noget, kan den sidste ventetid være uendelig lang. De tyve minutter der var imellem de to bands virkede i hvert fald uendelige på mig. Ca. 22.30 begyndte den smukke og dejlig lange instrumentelle intro til ”Under The Red Cloud”. Stemningen steg og jeg fandt mig selv stående med gåsehud ala ”Ecstacy Of Gold” indmarchen fra Metallica. Introen fungerede perfekt. En efter en kom medlemmerne fra Amorphis ind på scenen, sluttende med forsanger Tomi Joutzen. Festen var i gang og hvilken fest. En meget overbevisende ”Under The Red Cloud” blev efterfulgt af deres nye store hit ”Sacrifice” som blev leveret knivskarpt. Lad mig med det samme sige, at Hr. Joutzen efter min mening, har et af de fedeste growls og jeg nød at Amorphis spillede hele syv sange fra deres nyeste album, hvor der er mere fart og mere growl. Andre vil nok efterlyse nogle af de gode gamle sange, men jeg kommer ikke kun for at høre en greatest hits koncert. Apropos growl så spillede Amorphis ”Bad Blood” præcis som jeg havde drømt om. En smuk melodisk guitar fra Esa Holopainen og en helt fantastisk hård og lækker growl fra Hr. Joutzen. Efter ”Bad Blood” kom der en del sange fra bagkataloget. ”Sky Is Mine”, ”Wanderer”, ”On Rich And Poor” og ”Drowned Maid” blev smukt leveret som så mange gange før, dog savnede jeg samme energi som blev leveret i starten, ikke at det var dårligt, det gik bare fra suverænt til rigtig godt.
Mit favoritnummer fra den nye skive ”Dark Path” satte atter fart i tingene efterfulgt af en skuffende version af ”The Four Wise Ones”. Den orientalske lyd på nummeret fungerede desværre ikke live. ”Silent Waters”, ”My Kantele” og ”Hopeless Days” blev alle spillet med god energi og publikum nød åbenlyst de gode gamle sange. ”Housee Of Sleep” afluttede den ordinære setlist. Det var som altid en publikumsfavorit og som det skal være, sang publikum kor på sangen. ”You don’t know, You don’t know nothing yet, About the dreams I have, I will make you sleep” gjaldede op mod bandet som tydeligt nød fællessangen. Amorphis bukkede og takkede og vendte kort efter tilbage med tre ekstranumre. ”Death Of A King” og den orientalske lyd fungerede fint i modsætning til tidligere. Tomi Joutzen afsluttede med at få os alle til at råbe ”Death Of A King” imens vores knyttede næver, gentagne gange, hyldede bandet. De sidste (fælles)sange var storhittene ”Silverbride” og ”The Smoke” der afsluttede en fantastisk aften med Amorphis. Med meget få skuffelser og en hel del højdepunkter levede Amorphis op til mine forhåbninger. Smukt, skønt, fantastisk.
