Få billetter tilbage til Blues Pills koncert

Fredag d. 28. november spiller Blues Pills på Templet i Lyngby og dagen efter på 1000Fryd i Aalborg.
Bandet er noget af en sensation, da de er strøget til tops på salgslisterne i mange lande og er det bedst sælgende debuterende band som Nuclear Blast nogensinde har udgivet.

Medlemmerne i bandet var ikke meget over 20 år gamle, da de i 2011 fandt sammen om den klassiske blues-rock som nu har væltet anmelderne omkuld. Grundstenene til gruppen blev lagt, da de to tidligere medlemmer i amerikanske Radio Moscow – bassist Zack Anderson og trommeslager Cory Berry – gik sammen med den svenske sangerinde Elin Larsson.

Templet melder om få billetter, og i Aalborg skal man nok også være hurtig på aftrækkeren da 1000Fryd max huser 100 betalende gæster.

http://www.1000fryd.dk/index.php?ufo=koncert&id=2727

http://www.templet.dk/portfolio/item/28-november-blues-pills-usfs-support/

https://www.youtube.com/watch?v=bO3I5aa2C_M

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *