AC/DC udgiver nyt album den 2. december

”Rock Or Bust” er bandets første album i seks år og indeholder 11 tracks. ”Rock Or Bust” er efterfølgeren til det ekstremt succesrige album ”Black Ice” der debuterede på 1. pladsen i 31 lande da det blev udgivet i 2008. Det har på nuværende tidspunkt solgt næsten 8 millioner eksemplarer på verdensplan. ”Rock Or Bust” blev indspillet i foråret 2014 i Warehouse studierne i Vancouver og AC/DC arbejder endnu en gang sammen med producer Brendan O’Brien og mixer Mike Fraser.

Fra den 27. september vil Turner Sports give fans en smagsprøve på det nye track ”Play Ball” som en del af 2014 Major League Baseball Postseason kampagnen. Indholdet bliver vist i adskillige uger på TBS, der dækker dette års American League Postseason, såvel som hos andre medier i Turners portefølje.

”Rock Or Bust” er det først AC/DC album i 41 år uden Malcolm Young. Tidligere på året udsendte AC/DC en pressemeddelelse om at Malcolm tager en pause fra bandet grundet sygdom. Og grundet sygdommens natur vender Malcolm desværre ikke tilbage til AC/DC.

Efter udgivelsen af ”Rock or Bust”, tager AC/DC på en verdens tourné i 2015. Stevie Young, Angus og Malcolm Youngs nevø spiller guitar på ”Rock or Bust” og vil også være med på deres kommende tourné.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *