1-DAY HARDCORE SHOWDOWN udvider med en warm-up dag.

Igennem fire år har musikfestivalen 1-DAY HARDCORE SHOWDOWN vokset sig større og større. Sidste år var kombinationen af et kvalitetsprogram og festivalstemningen en så stor succes, at arrangørerne i år har valgt at udvide programmet til også at omfatte et warm up event, aftenen før.
”Sidste år var meget velbesøgt, men flere var kede af, at de ikke kunne nå at se alle artisterne i det tæt pakkede program, hvis de også ville opleve festivalstemningen på pladsen. Derfor har vi valgt at udvide med en aften mere, så der bliver tid til det hele og vi samtidigt kan præsentere endnu mere vækstlag”, forklarer Jesper Frydenlund fra 3rd Tsunami Agency, der er én af festivalens arrangører.
1-DAY HARDCORE SHOWDOWN løber af stablen lørdag den 16. august, igen i år i Beta, Amager Bio og på Musiktorvet. Warm up’en afholdes fredag den 15. august i Beta.

1-DAY HARDCORE SHOWDOWNs MISSION
For festivalen er musikken det bærende element, men hvor miljøerne omkring den hårde musik ofte tager form af en øllet og bøvet virkelighedsflugt, så vil 1- DAY HARDCORE SHOWDOWN byde indenfor i til en event, der i stedet bruger punk, metal og hardcore til at fokusere på omtanken for den verden, vi lever i.
Programmet samler derfor nogle af de mest toneangivende, progressive samt genre-definerende bands, hvor fællesnævneren er integritet, engagement, intelligens, stillingtagen og respekt. På den baggrund er headlinere er i år de politiske grind-mestre i NAPALM DEATH med en anciennitet på over en menneskealder og de skelsættende punkrockere i BUZZCOCKS.
Der vil som de tidligere år være vegetarisk og vegansk mad til billige penge fra Anne’s Gademad, utallige boder med musikstande samt organisationen Anima, der siden begyndelsen har støttet op om arrangementet og været en vigtig del af eventen.

ARTISTER 2014:
BUZZCOCKS (UK), NAPALM DEATH (UK), MURPHY’S LAW (US), DOG EAT DOG (US/NL), WOLFxDOWN (DE), SCARRED BY BEAUTY, EXPIRE (US), ST HOOD (FIN), RUINED, NIGHT FEVER, IRON (S), PARASIGHT og EVRA.

BILLETTER:
1-DAY HARDCORE SHOWDOWN 16/8 – købes til 295,- : http://www.billetnet.dk/event/380797

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *