Mighty Fight Night fuldender line-up

Mighty Music er klar med de fire Mighty Fighters der skal dyste i den 4. udgave af den populære metalkonkurrence MIGHTY FIGHT NIGHT, der afholdes i Pumpehuset d. 7 marts.

Siden 2011 har Danmarks største metalselskab, Mighty Music, årligt afholdt den succesrige musikkonkurrence, med propfyldte shows på The Rock, Pumpehuset og VEGA. D. 7 marts vender konkurrencen tilbage til Pumpehusets fede rammer, hvor præmien for det vindende band er en plads på Danmarks største metalfestival COPENHELL, samt en professionel udgivelse af en ep eller et album igennem Mighty Music.

Udover de tre udvalgte bands, havde endnu tre bands muligheden for at få et wildcard, og den sidste plads til metalbraget i Pumpehuset. Her var det publikums stemmerne der afgjorde det sidste og fjerde band til Mighty Fight Night 2014. Her trak Panacea det længste strå og endte med at vinde den sidste plads.

Det fulde lineup til Mighty Fight Night 2014:
Defecto
Heidra
Panacea
Abscission

Headlinere er sidste års Mighty Fight Night-vindere, Fall Of Pantheon, og århusianske Blood Label, der markerer udgivelsen af deres debut album, Skeletons til Mighty Fight Night.

www.billetto.dk/mighty-fight-night-2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *