Heaven’s Basement klar til VEGA

Den britiske rock-kvartet Heaven’s Basement udgav i februar deres debutalbum, som de 7. april vil fremføre live på scenen i Lille VEGA, hvor de får selskab af to engelske supportnavne.

Heaven’s Basement, der blev dannet i 2008, er blevet kendt for at turnere intensivt og levere nogle ekstremt energiske koncerter. De udgav deres første ep, Heaven’s Basement, i 2008, og efter endnu en ep i 2011 (Unbreakable), var de i starten af året klar til at udsende deres debutalbum, Filthy Empire.

Førstesinglen ”Fire, Fire”, fra september 2012, opnåede en 12. plads på den amerikanske Active Rock-hitliste og banede vejen for Filthy Empire, der udkom i februar. Albummet har fået gode anmeldelser, bl.a. 4/6 af det engelske rockmagasin Kerrang, og har affødt yderligere to singler, nemlig “Nothing Left to Lose” og “I Am Electric”.

Heaven’s Basement har faktisk også turneret sammen med Bon Jovi som support. Bandet har desuden spillet support for bl.a. Papa Roach, Halestorm og Black Veil Brides, som de gæstede VEGA sammen med søndag den 24. november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *