Koncertanmeldelse: AMARANTHE + DRAGONFORCE + INFECTED RAIN @ Amager Bio, Kbh – 27.02.2024

Koncertanmeldelse:

AMARANTHE + DRAGONFORCE + INFECTED RAIN @ Amager Bio, Kbh – 27.02.2024

Tekst: Stephen Rocky Skriver

Foto: Thomas Thomsen

 Tag 3 og betal for 2 kunne overskriften til denne powerfyldte metal aften lyde. To af tidens moderne og populære metal bands, britiske Dragonforce og svenske Amaranthe, er på fælles headlinertur plus support med Infected Rain fra Moldovia. Flere af koncerterne på deres europatur er udsolgte også denne aften i en stopfyldt svedende varm Amager Bio sal, hvor fans af computerspillet Guitar Hero, power metal drager og melodisk dødsmetal dansere var mødt op.

INFECTED RAIN

’Vi er fra fucking Moldovia’, som den skrigende, growlende og hæsblæsende sangerinde Lena Scissorhands i Infected Rain råber ud til publikum undervejs i deres godt halve times koncertshow. Infected Rain er som at stå under åben himmel i et rasende aggressivt regnvejr af nu-metal, groove metal og melodisk dødsmetal storm.

Der er tæt pakket i salen fra starten og Infected Rain giver den fuld skrald hele vejen, så musikanlægget bliver testet med over 100 dB. Jeg må undervejs en tur baren for at hente en kold fadøl, men også for at få det metal regnvejr lidt på afstand. Det virkede til tider lidt rodet i sangene. Bandet vil ikke være meget uden den kropstatoverede Lena i front, når hun indpisker en stemning, imens hun vildt flagrer sit meterlange flammefarvede orangerøde hår rundt og skriger og growler sine sange ud om ”Realm of Chaos” og ”Pandemonium”.

Hen i midten af showet spiller Infected Rain sangen ”Dying Light”, hvor Lena kommanderer alle til at sætte sig ned i salen, mens der er en kortvarig stille passage i sangen. Det virker fedt og giver en særlig fællesstemning i salen, indtil Lena skriger højt ’1-2-3 JUMP!’. Alle flyver op i fælles metalcore hop og dans. Man kan ikke klandre Infected Rain for ikke at give den ’fucking’ max gas som supportband, men jeg tilstår også, at jeg godt kunne vente til kl. 20, hvor Dragonforce skulle på som headliner 1.

INFECTED RAIN SPILLEDE

Pandemonium
The Realm Of Chaos
Vivarium
Fighter
Dying Light
Never To Return
Because I Let You
Sweet, Sweet Lies

DRAGONFORCE

Scenen var sat i hver side med 2 gammeldags spillemaskiner i mega størrelse, som vi husker dem fra grillbaren tilbage i 1980’erne, hvor vi hang ud og spillede arcadespil (videospil) for 5 kr. pr. spil. Det viste sig hurtigt i showet, at de godt tre meter høje spillekonsoller også kunne bruges til at stå på toppen af, hvorfra de to guitarhero virtuoser Herman Li og Sam Totman kunne høvle deres teknisk overlegne guitarsoloer af ud over publikum.

Dragonforce var tændte fra starten, som satte de strøm til et live computerspil på scenen, vi alle sammen blev revet med ind i. Kendere af Dragonforce ved, at de smider om sig med ekstrem power metal i overhalingsbanen i en retro tilbedelse af den gamle videospilverdenen, som det fremgik af de gamle computerspil, der samtidig blev vist på spillemaskinernes videoskærme på scenen. Cool lavet. Dragonforce er som et action computerspil og de udstråler en mega festlig spilleenergi og aktivitet på scenen. Frem og tilbage. Op og ned. Som var de selv med i et arcadespil. Ingen står stille og det hele serveres med underspillet humor. Det er en fest i salen og helt op til balkonen.

De fem glade ’Dragoner’ fra London giver den hele guitararmen som vanligt, hvor især guitarvirtuoserne Herman Li og Sam Totman spiller deres leadguitarer med overlegen lethed. Det er vildt at se og høre på, når de i vanviddet af skiftende lysshow, strobolys og røg og damp, løber rundt, driller hinanden og på samme tid afslappet og utrolig avanceret høvler deres soloer af i en showopvisning med guitaren som ’sværdet’ i Dragonforce uendelige kamp for retfærdighed mod tyranner, drager og alskens ondskab i videospilverdenens fantasilandskab af kongedømmer. Eller så noget i den hen-retning.

Forsanger Marc Hudson synger fremragende, rent, højt og energisk. Han er en festlig del af Dragonforce showmanship og sørger for at alle i salen bliver medinddraget med råb og fælles kor. I sætlisten er vi nået til en af de nye sange ”Power of the Triforce” og Marc kommer ind med en kæmpe plysdyr høne og siger til folket: ’Nu skal I være med. Der er to regler: Vi skal have hønen tilbage, når sangen slutter! – og I skal holde hønen i live under hele sangen også jer på balkonen’, hvorefter Marc kaster hønen ud i salen, nummeret starter og hønen crowdsufer faretruende højt rundt, som var den blevet smidt ned i en for varm frituregryde. Det var gak og løjer, og hønen nående salen rundt og op på balkonen til stor festivas for alle. Med vanlig respekt fra alle metal fans kom den hoppende høne tilbage på scenen, da de tre sidste akkorder stoppede sangen.

Dragonforce udsender deres niende studiealbum Warp Speed Warriors i midten af marts 2024, hvorfra to af sangene ”Power of the Triforce” (den med hønen) og den festlige disco-power-metal-sang ”Doomsday Party” er på sætlisten i aften. Man kunne have håbet de havde flashet et nummer mere fra den nye plade eller taget et par klassikere med som fx ”Three Hammers” eller ”Valley of the Damned”. I stedet sluttede sætlisten med to coversange ”My Heart Will Go On” (Céline Dion cover) fra Titanic filmen og ”Wildest Dreams” (Taylor Swift cover), der selvfølgelig blev udsat for Dragonforce tempo og timing.

Nuvel, så er en Dragonforce koncert aldrig slut, før publikum har fået Guitar Hero mesterhittet ”Through the Fire and Flames”, der er blevet Dragonforce signaturnummer. Således lukkede et festligt inferno af ultimativt guitarlir, som kun Herman Li og Sam Totman kan høvle af i en urimelig vanvittig harmonisk guitarsoloopførelse og så var det ’Game Over’ for Dragonforce computershowet.

DRAGONFORCE SÆTLISTE

Revolution Deathsquad
Cry Thunder
Power of the Triforce
Soldiers of the Wasteland
The Last Dragonborn
Fury of the Storm
Doomsday Party
My Heart Will Go On (Céline Dion cover)
Wildest Dreams (Taylor Swift cover)
Through the Fire and Flames

AMARANTHE

Så var det svenske Amaranthes tur til at bombardere os med deres massive moderne dance-powermetal. En unik blanding af moderne techno metal og melodisk dødsmetal. Altid smeltet sammen i stærke sange, et godt omkvæd, et tight spillende band og forankret i front af Amaranthes vartegn – de tre forsangere med hver deres vokalstyrke. Nils Molin på ren vokal, Mikael Sehlin der growler og kronprinsesse Elize Ryd, der har en fortryllende sangstemme og udstråling, man ved første blik og lyd føler sig draget af.

Amaranthe skuffer aldrig live. Det gjorde de heller ikke denne aften i rocksauna Amager Bio, hvor de gav os fuld power med drys på sætlisten fra deres netop nyudgivet album The Catalyst, som scenekulisserne også gav udtryk af. Futuristisk metal i en digital verden.

Det var fuld energi fra først sang ”Fearless” over i ”Viral” og ”Digital World”. Fans sang med og stemningen var i top. Det buldrer derudaf. Forsangerne shiner hver især med deres udtryk, mens de for fuld energi enten skifter plads mellem de tre sangpodier forrest på scenen eller synkront ruller hovederne rundt i en hastighed som en roterende vindmølle i et stormvejr, så deres lange hår roterer til metallens hårdtslående takter. Guitaristen Olof Mörck får ind imellem plads til at rive nogle fede guitarsoloer af, trods det at de er kortvarige rammer de som lyn på de rette steder. Amaranthe spiller metal med tempo, timing og teknik og vi bliver en festlig del af deres veltrimmede techno-metal-dance-party. Bedre end en håndfuld Red Bull energi drik.

Undervejs kommer et par af deres stille sange ”Amaranthine” og ”Crystalline” der begge starter dæmpet og flot med Elizes smukke sangstemme først, mens de langsomt eksploderer i stor lyd sammensmeltet med de to mandlige sangere i fælles duet. De to sangere får også lov til at gå bersærk i metalcore sangen ”BOOM!1”, hvor især Mikael growler faretruende, så vanviddet står ud af hans øjne. Jeg var tre meter fra scenen. Midt i infernoet sammen med et svedigt publikum af både unge, ældre, mænd og kvinder.

Tiden er gået hurtigt i Amaranthes festlige selskab, hvor vi alle gav den max gas sammen. Nu var der kun tre ekstranumre tilbage med ”Archangel”, ”That Song” og ”Drop Dead Cynical”. Amaranthe satte et flot punktum for en heftig koncertaften med to af tidens moderne metal bands. Jeg fortsatte videre ud i nattemørket med omkvædet til Drop Dead Cynical kørende i hovedet.

AMARANTHE SÆTLISTE

Fearless
Viral
Digital World
Damnation Flame
Hunger
Strong
PvP
Interference
Crystalline
Re-Vision
BOOM!1
Amaranthine
Afterlife
The Nexus
Archangel
That Song
Drop Dead Cynical

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *