Koncertanmeldelse:
ERRA + Silent Planet + Invent Animate + Sentinels @ Lille Vega, København – 28.02.23
Tekst og foto: Kasper Sanderhoff Larsen
Det er altid dejligt, at man på en helt almindelig tirsdag, kan opleve et totalt udsolgt Lille Vega, som er klar til en solid omgang metalcore. Ikke mindst fordi man ofte får skudt i skoene, at både metal og ikke mindst metalcore genren er død, men det var de bestemt ikke denne aften.
SENTINELS
Da aftenens første band, amerikanske Sentinels gik på kl. 19:30 var de mange fremmødte i Lille Vega klar. Amerikanerne spiller deres egen unikke blanding af progressivt metal og metalcore, med stærke Meshuggah vibes. Dygtige musikere, men forsangerens vokal var ikke den stærkeste denne aften, selvom han forsøgte at leve op til det høje niveau som guitarist og rytmesektionen leverede.
Visuelt er det et fedt band at iagttage – trommeslageren sidder konstant med et kæmpe smil på og aftenens mest funky bassist bevæger sig rundt på scenen og har sin egen fest. Der bliver leveret polyrytmer til den store guldmedalje, og guitaristens hænder hopper rundt på gribebrættet, hvor der bliver tappet mere end der bliver leveret almindelige riffs. Desværre er det svært at høre detaljerne i guitaren, da bassen ligger for højt i lydbilledet, men en god begyndelse på aftenen.
INVENT ANIMATE
Aftenens andet band Invent Animate er en mand nede, da deres bassist har måtte droppe koncerten til fordel for sygesengen. Dette klarer bandet dog med bassistens indspillede tracks på deres bærbar. Det giver dog nogle problemer både før og under koncerten. Forsanger og nyeste medlem, Marcus Vik styrer dog dette i stiv arm, og da PC svigter overdrager han tjansen med at underholde publikum til guitaristen, som dog hurtigt afviser dette med “nope i’m not doing this”. Da bandet endelig kommer op at køre gør de en rigtig god figur.
Bandet har en god energi og lyder meget som Architects anno 2010. Lyden er betydeligt bedre end da Sentinels spillede, og på trods af den manglende bassist står jeg tilbage med følelsen af, at det er et band jeg har lyst til at høre mere til.
SILENT PLANET
Da aftenens næstsidste band går på, er det tydeligt at mærke hvorfor de er den direkte support til aftenens hovednavn, da de har sangene, de gode riffs – og med forsanger Garrett Russell har de en super energisk frontmand.
Hans meget teatralske optræden er selvfølgelig en smagssag, men når han synger kan man mærke at han mener det. Ikke mindst når han synger Trilogy, som beskriver hans mentale nedbrud under bandets forrige turné. Noget der resulterede i at Russell frivilligt lod sig indlægge på en lukket afdeling. Alt dette fortæller han fra scenen, og det tydeligt at mærke, at han er glad for at være ovenpå igen og at være i København i aften.
Der er også rigtig mange af aftenens tilskuere som har glædet sig til at opleve det californiske band. De kvitterer også med stor jubel og moshpits under koncertens tre bedste sange Native Blood, Panic Room og XX (City Grave).
ERRA
Inden koncerten med aftenens hovednavn bliver publikum underholdt med en god omgang 80’er hits med sange fra Tears For Fears og Phil Collins. Der bliver sunget godt med, og stemningen er derfor i top da ERRA indtager scenen og ligger ud med Gungrave. Det er tydeligt at bandet er super professionelle – intet er overladt til tilfældighederne, og hvor Silent Planets optræden var kaotisk, bevæger ERRA sig rundt på den lille scene som om det var planlagt på forhånd.
Lydene er ikke helt afbalanceret og det er først ved det tredje nummer, Night To Silence, at dette kommer på plads. Forsanger J.T. Cavey taler til publikum imellem sangene og opfordrer til moshpits osv. Det er dog guitarist og sanger Jesse Cash som pådrager sig mest af opmærksomheden, da han leverer den ene fremragende guitarsolo efter den anden. Cash er en vaskeægte guitarvirtuos, og i ham har ERRA noget som flere andre metalcore bands savner.
Udover sine evner på den seksstrengede leverer han i aften også den bedste vokalpræstation af de to sangere. Hans vokal og guitar ligger dog lidt for langt fremme i lydbilledet, især på de stille sange hvor han er i fokus med sin vokal. Der er dømt fællessang til Vanish Canvas og ikke mindst under Skyline hvor publikum eksploderer i glædesrus. Snowblood afslutter koncerten, som var præget af numre primært fra 2020s selvbetitlede album. Et klasse-nummer hvor trommeslageren gør godt brug af sine stortrommer – især i den næsten ikoniske afslutning hvor stortrommer og guitar er i sync.
I aften sidder denne del dog ikke helt i skabet. Efter knap 55 minutter med ERRA vil publikum gerne have mere, men ak det er slut. Og her kommer det negative jeg kan sige om aftenens koncert. Hvorfor skal man vente knap 3,5 timer for kun at se 55 minutter med aftenens hovednavn? Og er det nødvendigt med tre support bands? Ja, økonomi er uden tvivl en af grundene til dette, for det er dyrt at turnere, ikke mindst i disse tider. Men for et band som ikke har spillet på disse breddegrader i 10 år kunne man godt ønske mere. Dette skal dog ikke ødelægge helhedsindtrykket af en vellykket koncert med en masse god metalcore.
Setlist ERRA:
Gungrave
House of Glass
Night to Silence
Eye of God
Breach
Vanish Canvas
Scorpion Hymn
Hybrid Earth
Skyline
Divisionary
Ekstra numre:
Pull From the Ghost
Snowblood