U.D.O. + EXISTANCE
AMAGER BIO, KØBENHAVN
21.09.2022
**
Tekst: Stephen R.O.C.K.Y. Skriver
Fotos: John-son
**
INGEN TEGN PÅ GAME OVER FOR DET TYSKE METAL RIVEJERN U.D.O.
Det kan godt være at U.D.O.’s seneste album hedder Game Over, men der var ingen tegn på noget ’game over’ for den tyske metalfabrik U.D.O. denne aften i Amager Bio. Udo Dirkschneider er utrolige 70 år gammel og stemmen er i behold som et rustfrit stål rivejern, der er lige så skarpt spillende, som det band U.D.O. har med til at metalizere sine classic heavy metal schlagere gennem mere end 50 år. Men først fik franske Existance scenen til at varme os tidligt fremmødte op med support fra kl. 19.
EXISTANCE
Det var første gang de fire franskmænd i Existance besøgte Danmark, trods det franske heavy metal band har eksisteret siden 2008 og udsendt fire albums med melodisk hårdtslående hurtigt metal. Fra start til slut på deres energiske sæt, var der hele tiden overskud og stor spilleglæde på scenen mellem de fire bandmedlemmer, der gav den max power, som havde Amager Bio været fyldt til bristepunktet. Klokken var kun 19 denne onsdag aften og salen var næppe mere end ¼ fyldt på det tidlige tidspunkt for supportbandet. Det lod de friske franskmænd sig ikke påvirke af, for det var første gang de endelig var i København for at spille. De to lead guitarister Antoine Poiret og Julian Izard (der også er forsanger), spillede nogle fede lead- og twinsoloer mellem hinanden og sammen med en energisk bassist og hårdtslående trommeslager hang det godt sammen i en okay lyd for et supportband. Sangeren Julian kunne i den grad komme højt op i toneleget, når han skreg og fik publikum godt med fra starten, trods der næppe var mange af de fremmødte, der kendte til bandet i forvejen. De spillede et fedt sæt, der hang godt sammen. Jeg vil klart anbefale at lytte til deres seneste album Wolf Attack fra 2021, for det er velspillet power heavy metal.
U.D.O.
Det tyske metalband U.D.O. blev startet, da Udo Dirkschneider forlod mikrofonposten som frontmand i Accept tilbage i 1987. Siden da har Udo udgivet et væld af stærke heavy metal album under eget navn. Mange af de fremmødte denne aften håbede muligvis på, at sætlisten ville være drysset med gamle Accept klassikere, men det er ikke nødvendigt mere, for Udo kan godt selv.
Game Over stod der hen over scenetæppet, for det hedder det nye album, som U.D.O. er draget ud på en længere europatur med, der både besøger København og Fredericia. Men der var absolut ikke tegn på hverken ’game over’ eller nogen ’Farewell’ tour for den 70 årige frontmand, der med tysk militærpræcision stod klar kl. 20.15 forrest på scenen sammen med sit velspillende band af erfarne metalmusikere, han har samarbejdet med i mange år. En særlig gæstebassist fra det helt gamle Accept – Peter Baltes – var hentet ind som erstatning for U.D.O.’s officielle bassist Tilen Hudrap, der undervejs i turen måtte melde sig syg pga. stress. Vi sender god metal karma herfra, og kunne så nyde et glædeligt gensyn med den originale Accept bassist, som Udo har et rigtig godt venskab med.
Udo var i godt humør. Der blev spillet heavy metal med smil på og stemmen var sprød og hæs, så ingen var i tvivl om, hvem der stod i front for U.D.O. Der blev lagt ud med et par sange fra det nyeste album, og selvom de var nye, så følger de U.D.O.’s sikre metalfabrik lyd – massivt, hårdt og melodisk. Lyden var god, tilpas høj, lyset var fedt og bandet spillede hårdt og heavy. Udo, den gamle, venlige og hæse moffe, han gav os det bedste han kunne med sin jernnæver højt hævet i de fingerløse nittelæderhandsker på begge hænder.
Fed stemning i koncerten og publikum var med hele tiden. Særligt, når de lidt ældre metalklassikere fandt vej på sætlisten fra Udo’s store bagkatalog af mere end 25 studiealbums, hvis man regner Accept pladerne med. Sange som ”King of Mean”, ”24/7”, ”Independence Day” og ”The Bogeyman” blev fremført skarpt og stilrent. Sikke nogle guitarsoloer, der hver gang blev spillet med smil og store indlevelse fra både Andrey Smirnov og Dee Dammers. De får altid god plads af Udo, der forsigtigt (han er jo 70 år) daffer bagud til højre på scenen for at give plads til sine guitarister, så de kan spille deres fede melodiske guitarsoloer i front. Ikke at forglemme Udo’s søn på trommer Sven Dirkschneider. Han er godstoget i U.D.O. sammen med bassist Peter Baltes, så metalfabrikken kan køre tungt og sikkert af sted. Sven er tilmed en tryllekunstner med sine trommestikker, når han jongler og kaster stikkerne op i luften inden trommerne rammes præcist i takt til slaget i vores metal hjerter.
U.D.O. er også mester for de tunge og smukke metalballader som ”Rose In The Desert”, ”Blind Eyes”, ”Never Cross My Way” og ikke mindst fællessangen til en af de gamle Acceptklassiker ”Princess of the Dawn”, som hele salen sang med på. Her bliver Udo’s hæse stemme pludselig følsom på den hel rammende måde og i sangteksterne, har han altid et ærlig budskab til folket sunget fra sit ’metal heart’ med håbet for en bedre verden.
”Metal Never Dies” fra det nyeste album slutter sættet af. En typisk U.D.O. schlager der trods den simple tekst går rent ind sammen med band og fans i fællesskab med de sidste slurke af de kolde fadøl. Men U.D.O. var ikke færdig med metalgaverne til sine danske fans, for Udo Dirkschneider giver os altid, det bedste han kan. Det viste han med den smukke metalopus ”I Give as Good as I Get” for så derefter omdanne Amager Bio til en metalfabrik af smeltende stål sange i ”Man and Machine”, “Animal House” og ja, uden omsvøb Accept klassikeren over dem alle “Balls to the Wall”.
Gamle metalsange ruster aldrig for U.D.O.’s arbejdsmænd på stålfabrikken er dedikerede metal musikere og udviser altid stor spilleglæde og et tæt sammenhold på scenen, der rocker helt ud til publikum. Den tyske metalmusiker Udo har ’great balls of fire’. Tillykke med 70 år og kom snart tilbage igen.
U.D.O. band
Udo Dirkschneider (sang)
Andrey Smirnov (guitar)
Dee Dammers (guitar)
Peter Baltes (bas) stand in på turen for Tilen Hudrap
Sven Dirkschneider (trommer)
U.D.O. sætliste
Prophecy
Holy Invaders
Go Back to Hell
Never Cross My Way
24/7
Independence Day
King of Mean
Rose in the Desert
Kids and Guns
Princess of the Dawn (Accept cover)
Blind Eyes
The Bogeyman
Like a Beast
Metal Never Dies
– – – – – – – –
I Give as Good as I Get
Man and Machine
Animal House
Balls to the Wall (Accept cover)
