Af Louise Petersen
Foto: Louise Petersen
Det er, som mange ved, nye tider, og disse nye tider involverer blandt andet, at vi er tvunget til at placere vores små popoer i sædet, når vi går til koncerter. Selvom det kan være noget af en udfordring, er der dog stadigvæk bands, der holder gejsten oppe og får det hele til at fungere. Dette var også tilfældet i fredags, da Afsky havde taget Katla og Offermose med i Pumpehuset.
Offermose var en noget alternativ beslutning at tage med som opvarmning for et metal band som Afsky, ville mange nok mene. Der var ingen guitarer, ingen trommer, ingen noget som helst, kun en mand, to lys og hans mixer/lydpult. Dette resulterede desværre også i, at mange benyttede denne ”opvarmning” til ryge- eller øl-pause. Det skal dog siges, at det måske ikke var det mest oplagte opvarmningsstykke, men jeg tror, det havde fungeret rigtig godt, hvis man var høj. Dette med at blive taget med ud i noget, der lød som en højere enhed ville have fungeret super, hvis man ikke var ædru eller upåvirket af euforiserende stoffer. Ideen var god, og jeg vil altid opfordre større bands til at hjælpe mindre bands med at komme frem i verden, men end hvor godt eller mindre godt dette var, ville jeg nok ikke have brugt det til opvarmning til hverken et metal band eller et metal publikum.
Katla gjorde derimod det de gør allerbedst, de tager os direkte med til helvede for at møde satan, og ham elsker vi jo, så vi kunne ikke være gladere. Da den ikoniske intro til ”Brødrene Løvehjerte” kom på, var man på ingen måde i tvivl om, hvem det var der skulle til at gå på, og at vi alle skulle til at have voldtaget vores øregange, på den gode måde (hvis det skulle have gået nogen næsen forbi, hvorfor jeg nævner ”Brødrene Løvehjerte”, er det selvfølgelig fordi, at Katla er navnet på Dragen i Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”). Den danske trio af Rasmus, David, og Marc lagde Pumpehuset ned! Det var noget, der for alvor satte det med at sidde ned på prøve, man kunne tydeligt mærke trampene i gulvet og se diverse hårlængder flyve frem og tilbage, der var ikke en, der sad stille, og gør man det under Katla, er der noget galt. Katla sendte os alle pænt afsted til doom-helvede med sange såsom ”Satan” og ”Dragonlord”, hvilket er sange, der bare slår hårdt. Katla er tre drenge, der bare får det hele til at fungere! Deres musik og deres væsen, når de spiller, er noget helt særligt, og man kan som publikum føle enhver node og enhver tone gå gennem kroppen. En ting de også gjorde, som jeg personligt godt kan lide, det var, at de i høj grad kommunikerede med os som publikum så man rent faktisk følte at de satte pris på, vi var kommet. Det er med til at inkludere publikum mere, hvilket fungerer rigtig godt. Der er så meget at komme efter i det band, og de er virkelig et af de få danske bands, der er født til at stå på en metalscene, og en stor en af slagsen. Forholder det sig således, at du endnu ikke har set Katla live, så er det bare med at få fingeren ud og komme afsted, da Katla live er noget af det sidste, man vil gå glip af. Katla er et band, men skal holde godt øje med, for de har virkeligt styr på l**tet.
Afsky, som var aftens hovednavn, gjorde heller ikke opgaven om at sidde ned nemmere. Ole Luk, der også er kendt som vokalist/guitarist i Solbrud, og co. fortsatte vores dejlige mareridt og førte os videre ind i helvede. Koncerter handler jo først og fremmest om, at man skal høre noget musik live, men efter at diverse røgmaskiner var gået fuldstændig amok, var det svært at se andet end røg, men dette havde selvfølgelig også sine effekter, når det kommer til at spille den form for black metal der blev budt på. Afsky kørte en hård og tung koncert hele vejen igennem, der var intet tegn på træthed eller behov for pauser, (det skal lige siges, at det samme gjaldt for Katla) men det var noget af en hård koncert. Når man tager til en koncert med Afsky, kan man forvente intet mindre end en tur til det mørkeste af det mørkeste, og man kommer næppe ud fra det sted igen. Afskys musik fanger en i sjælen og leder ellers den dødelige krop til, hvad der føles som det sidste hvilested, hermed har Afsky på mange måder fanget lytterne og lader dem ikke gå igen. Derfor kommer vi tilbage gang efter gang og lader os gentagende gange opsluges af mørket. Afsky klarede det rigtig godt, og de fik sørget for at vores abstinenser omkring livemusik, var stillet for en tid.
Det er på ingen måder nemt i denne tid, hverken for musikere eller for publikum, men på trods af alt synes jeg egentlig, at vi klarer den meget godt! TAK til de bands der holder gang i det hele og giver os metalhoveder, og koncertgængere i det hele taget, noget at lyse denne mørke tid op med.