THE FLOWER KINGS + IAMTHEMORNING + RIKARD SJÖBLOM
Amager Bio
11.12.19
Tekst og foto: Lennart Bach
Iamthemorning imponerede enormt, efter Rikard Sjöblom havde hygget lidt om publikum, men det egentlige progressive brag blev hæmmet af et brækket kraveben.
Rikard Sjöblom
Den svenske sanger og sangskriver kender de fleste fra hans fortid i Beardfish, hans nyere soloplader under navnet Rikard Sjöbloms Gungfly og – selvfølgelig – hans mangeårige samarbejde med Big Big Train. Sidstnævnte et band, der gerne må slå et smut forbi Danmark snart. Men på denne tour med The Flower Kings havde Rikard blot bevæbnet sig med en lånt guitar og en looppedal. Det kom der et ganske intimt møde ud af, hvor Rikard blomstrede med en lille håndfuld af sine sange, alle hentet fra førnævnte bands bagkatalog. Særligt fremstod Beardfishs “The One Inside Part Two – My Companion Through Life” og Big Big Trains “Meadowlands” sammen med Jonas Reingold på bas som helt unikke i de meget nedbarberede udgaver og helt skåret ind til benet.
Iamthemorning
Personligt havde jeg set meget frem til den russiske duos første koncert på dansk jord. Selvom de blev tilføjet touren på et afbud, da hollandske Kayak desværre måtte droppe alle touraktiviteter, da keyboardspiller og frontmand Ton Schetpenzeels helbred ikke tillod andet, så var Iamthemorning et herligt alternativ. Bandet, der til dagligt huserer i London, består af pianist Gleb Kolyadin og sanger og sangskriver Marjana Semkina og havde medbragt en percussionist og cellist til aftenens koncert. Til lyden af bølgeskvulp gik det lille ensemble på scenen og præsenterede en håndfuld sange “about death, dead people and other dead things”, som Marjana præsenterede dem på en let kæk måde. På trods af lidt knas med en guitar, der ikke rigtig ville sige noget, blev sangene fremført med intensitet og indlevelse fra den meget veloplagte Marjana, der med sin skønne stemme fik overbevist salen om, at man nok lige skulle forbi merch-boden efter koncerten og have lidt med hjem til samlingen.
The Flower Kings
Aftenens hovednavn var svært hæmmet af Roine Stolts brækkede kraveben, der lagde noget af en dæmper på de intense og ekvilibristiske udskejelser, der før er set fra hans guitar. Den svenske prog-troldmand sad under hele koncerten på en taburet og kæmpede med at få guitaren til at lyde, som den skal i The Flower Kings karakteristiske og guitarbårne prog-rock. Dette til trods lykkedes det langt hen ad vejen og man må give ham et klap på skulderen – den raske af dem – for at tage kampen op. Men det var tydeligvis en udfordring for ham at gennemføre koncerten.
De to nye medlemmer af The Flower Kings, Zach Kamins og Mirko DeMaio på hhv. keyboard og trommer, gjorde ikke meget væsen af sig. Uden at tilføje meget nyt til hverken nye eller gamle numre fra The Flower Kings imponerende bagkatalog spillede de sig gennem endnu en dag på kontoret. Her savnede man Thomas Bodin og Felix Lehrmanns konstant søgende og legende udtryk. Derimod kan det siges, at Jonas Reingold på bas og Hasse Fröberg var dem, der tog det store slæb. På bassen var Jonas hele tiden ude over scenekanten og spillede som gjaldt det livet. Hasses stemme har altid haft en hæs kant og denne aften var ingen undtagelse. I koncertens første egentlige nummer, “Black Flag”, var hans indlevelse præget af, at resten af bandet lige skulle spilles i gang. Men hen mod koncertens slutning brillerede han i den altid formidable “Stardust We Are” og koncertens ubetingede højdepunkt “Last Minute On Earth” og ”What If God Is Alone?” Numre, der også var de bedste greb i bandets bagkatalog. De nyere numre som “Miracles for America” og “We Were Always Here” tog sammen med “Black Flag”, begge fra dette års Waiting for Miracles, sig langt bedre ud i liveformatet end på plade, hvilket var ganske positivt, for selvom Waiting for Miracles er et udmærket album, så vil det heller ikke være en plade, der vil gå over i historien som et af bandets bedste.
The Flower Kings har altid været Roine Stolts projekt. Bandet har været gennem mange inkarnationer siden den første plade i 1994, The Flower King, der blot var en soloplade fra Roine Stolt. The Flower King blev startskuddet og tog pladens titel videre og blev gjort til egentligt bandnavn. Med Roine Stolt som primus motor og siden et hav af musikere og tours over hele verden, så har The Flower Kings aldrig rigtig slået helt igennem, på trods af at Roine Stolt har været med på den allerførste progressive bølge – som blot 17-årig guitarist i det legendariske svenske band Kaipa.
The Flower Kings har altid haft en standhaftig og dedikeret fanbase, hvilket også kunne ses på det fremmødte publikum denne onsdag aften i Amager Bio, hvor de grånende manker dominerede, ved bandets blot anden koncert i Danmark. Men selvom der var langt mellem snapsene i Amager Bio, var det stadig en fryd at se bandet, særligt Jonas og Hasse, spille sig igennem de imponerende og komplekse kompositioner. Og lad os da håbe, de får mod på at slå vejen forbi igen, dog uden et brækket kraveben.
Sidst bandet spillede i landet var i Hvidovre Medborgerhus sammen med Sound of Contact. En helt igennem forrygende aften, der i dag står i skærende kontrast til koncerten i Amager Bio. The Flower Kings har rigtig meget at byde på og hvis man endnu ikke kender til de progressive bannerførere, så er hermed en opfordring til at dykke ned i mere end 25 års udgivelser af meget forskellig karakter.
