INDISCIPLINARIAN FEST
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
18.05.2019
Af TankePine
Foto: TankePine
Til dem der ikke kender Indisciplinarian. er det et dansk pladeselskab, som har eksisteret siden 2013. Jacob Krogholt står bag pladeselskabet med stærkt lovende udgivelser fra Alkymist, Morild, Nyt Liv, Orm, Solbrud, Rising m.fl.
Siden sidste år har Byhaven og Pumpehuset åbnet døre til Indisciplinarians fest. I år var der igen lagt op til fejring af undergrundsmusikken. Det danske “maniodepressive” vejr holdte max trods dystre prognoser. Øl, hegn og glade metaljunkier af forskellige slags fyldte både koncerterne udenfor og indenfor.
Sebastian Wolff startede festen på bedste singer-songwriter-stil, mens øl og hegn gæster sad til højre for scenen og nød hinandens selskab.
EYES, der overtog scenen efter aftenens første indslag var dét band jeg havde glædet mig allermest til at se. Jeg blev blæst bagover, da jeg overværede deres gedigne kaos-core i Århus til “The New Shit”. Frontmanden Victors konfronterende performance mindede mig om et formidabel band The Chariot. Byhaven blev ikke snydt for hverken EYES intense musik eller in-your-face konfrontation.
Inden vi rykker indenfor får vi en svenskerdød serveret af bandet Bastard Grave. Jeg kendte dem ikke så godt og må sige – det gjorde ikke det store indtryk, trods gode passager med dyb growl og tung bas.
Nyt Liv, der er aktuel med et nyt album satte gang i festen indenfor. Publikum blev for alvor rystet godt igennem, da frontmanden Michael hoppede fra scenen til gulvet. Indisciplinarian Festen kulminerede for alvor, da pladeselskabets venner og kollegaer dansede sammen med Michael. Deres glæde fyldte hele rummet og gav indtryk af en sand fest!
Sons of Cain overtog scenen med langsomme og dystopiske toner. Ålborgenserne skriver på deres sociale medier, at de er tilbage efter 23 år og er aktuelle med en vinyl. Om det var langsom musik gjorde mig overhoved ikke noget. Men at bruge tid på at stemme instrumenter mellem numrerne, var knap så “festligt” at se på.
Endnu et band, som jeg har glædet mig til at se var Alkymist. Intet nyt er godt nyt – for de leverer varen! En eksistentiel katharsis, der vækker følelser. Visuelt var det dog en smule for meget scenelys, hvilket gjorde at mystikken forsvandt lidt for mig. Ikke mindst var festglade musik ikke-fans en sand irritation, da deres behov for at snakke med hinanden virkede respektløst. Nuvel, det var en festaften, som måske ville få gavn af at være sammensat efter hensigten.
Efter en lang dag med musik tynder det ud med publikum til aftenens sidste band. Morild har ikke helt heldet med sig, når det kommer til at skabe den blackede atmosfære for potentielt nye fans. Min oplevelse af Morild på Den Blå Planet var så episk, at netop denne koncertoplevelse var svær at overgå.
Indisciplinarian Fest har rigtig gode grunde til at feste. Det skyldes en række udgivelser, som har fået en del gode omtaler og høstet anerkendelse blandt publikum. Metalized takker for festen og glæder sig til næste år.
