ROTTING CHRIST + CARACH ANGREN + SVART CROWN
PUMPEHUSET
29/01-2018
Af Stampe
Foto: Jimmi Brandt Pedersen
Var dette min livs koncert? Det føles sådan nu. Men hvordan sætter man koncerter op mod hinanden? Hvordan rangerer denne koncert op mod at se Machine Head varme op for Slayer i 1995 i KB Hallen? At se selv samme Slayer smadre Copenhell sidste år? Lamb of God på Copenhell? At se Metallica, Megadeth Slayer og Anthrax optræde for første gang sammen under The Big Four betegnelsen i Warszawa? At se Pantera på Far Beyond Vulgar turen i 1994? At have set samtlige af sine idoler live gennem en lang årrække og have oplevet over 1.000 koncerter. Hvordan kategoriserer man disse oplevelser? Det ved jeg ikke og det var ikke noget jeg tænkte over i går da jeg stod med lykketårer i øjnene, i bar overkrop og skreg med på den græske lyrik til Rotting Christs magtdemonstration i Pumpehusets lille sal. Jeg kan ikke snakke græsk og det tvivler jeg på at mange andre af de alt for mange mennesker der var til gårsdagens koncert kan, men der blev alligevel sunget med på stort set samtlige numre. Men begejstringen løber af med mig, lad mig komme tilbage til begyndelsen. Aftenen startede hårdt og brutalt med altid gode Svart Crown fra Frankrig. Allerede der var det en udfordring at finde en god plads, og aftenens mængde af fremmødte metalmænd og kvinder bevidnede kvaliteten af den optrædende pakke. Franskmændene gik på med ønsket om at bevise at de ikke hørte til som opvarmning. Jeg har set dem før. Blandt andet på Loppen og i Amager Bio, men i aften var de virkeligt opsatte. De var så meget ude på scenekanten at både forsanger og guitarist var tæt på at skvatte ned ved flere lejligheder. Det var fuldt frontalt angreb fra starten af koncerten, men alligevel var de set bedre før. Koncerten startede fremragende, men havde et dyk i kvalitet tæt på slutningen, hvorefter franskmændene fik løftet oplevelsen igen og sluttede af på toppen, og publikum virkede svært tilfredse med Svart Crowns optræden. Næste act var hollandske Carach Angren og jeg havde måske på forhånd dømt dem ude. For mig virkede de som en kopi af Cradle of Filth of efter et par numre måtte jeg indse at det ikke var noget for mig. Der var totalt proppet i den lille sal nu, så jeg var nok noget nær den eneste der ikke hyggede mig. Jeg gik i stedet for en tur og kom tilbage i slutningen af sættet hvor folk stadig var helt oppe og ringe, så et eller andet godt har Carach Angren gjort og et par gutter fra venneflokken erklærede at de ville gå nu, da Rotting Christ ikke kunne overgå dette. Det gjorde de efter min mening, men jeg var jo heller ikke fan af hollænderne. Aftenens hovednavn gik på foran en totalt pakket lille sal i Pumpehuset, og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved beslutningen om at lade de tre bands optræde der. Næste gang vil vi gerne have mere plads. Jeg har set Rotting Christ live fire gange før. I 2016 gav de årets koncert i Beta, og denne aften i Pumpehuset gav de så måske mit livs koncert. Og hvordan beskriver man så lige den oplevelse? Jeg er ikke sikker, men det er trods alt mit job, so here we go. De havde den totale kontrol over publikum. Fra første anslag på guitaren til sidste feedback-node havde faded ud, var publikum i grækernes hule hånd. De spillede de fleste af mine favoritnumre, men for et band der er dannet i 1987 er det naturligvis svært at få plads til alle favoritter i sætlisten. De spillede to gamle numre, som var fede nok men som jeg sagtens kunne have valgt mere passende erstatninger for. Et nummer som ”In Nomine Dei Nostri” fra 2016 udspillet Rituals manglede, men ellers fik publikum alt hvad de kunne ønske sig. ”Apage Satana”, ”Elthe Kyrie”, ”In Yumen/Xibalba”, ”Kata Ton Demona Eautoy” og ”666” blev leveret med usvigeligt sikker
hånd og det var ikke kun mig der var i ekstase. Hele publikum virkede tryllebundet af den nærmest magiske optræden af de rutinerede grækere. Efter en kort pause og de i volumen stigende tilråb af ROTTING CHRIST, kom bandet tilbage på scenen og gav et enkelt ekstranummer og sluttede dermed hvad der muligvis var mit livs koncert. Tak.
