Voldsomme elektriske guitar udladninger og de legendariske noble herrer fra Purple leverede varen på en kold aften i betonbunkeren.

DEEP PURPLE +ELECTRIC GUITARS
VALBYHALLEN
13.10.17
af Ole Alvor
Foto: Caddy

Electric Guitars leverede bare en på opleveren som support til Purple, og indrømmet har aldrig set bandet live før nu. Og efter den opvisning de leverede er jeg helt sikkert på næste gang de dukker op er jeg der som et søm, og det som jeg frygtede mest var lyden. Men det blev hurtigt gjort til skamme i denne massive bygning en tung, svulstig og kompakt lyd krøb ud i hallen da Electric Guitars gav den fuld skrue og nogle må have observeret min kæbe der røg helt ned i gulvbrædderne. Det her var total alvor og se dem trylle på spaderne og ja hele bandet spille usvigeligt sikkert og meget oplagte. Jeg ikke er op dateret med deres udgivelser, men kunne da nikke genkendende til ”Headless Chickin” som i fraværet af Jacob Binzer havde man fået Michael Bastholm sanger i Artillery som stand in og gjorde helt forrygende godt. Her fra er stemplet godkendt trykket helt i bund.
Og så gik de aldrende herrer Gillan, Paice, Airey, Glover og Morse på og der blev lagt ud med ”Time For Bedlam” i dette afdansningsbal med Purple, og ja der blev ikke danset af med hverken jive eller quickstep nok lidt mere ovre i slowfox. Fik dog sat lidt mere fart på da ”Fireball” blev leveret i en gevaldig omgang rock og rul med fuld skrue. Og det der igen slog mig var den konge lyd man havde formået at fungere helt optimalt og bandet virkede da også oplagte og Ian Gillan synger stadig på et rimeligt niveau trods de mange år på bagen, men havde dog en del time out ind imellem numrene. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage til KB Hallen i 1972 hvor jeg netop oplevede Purple og hvor de allerede der var de gode håndværkere og spillede som det gjaldt livet og så nu hvor de hviler i sig selv og bare trykker den af. Man kan altid håbe på numre som man vil give den hele armen for at skulle blive spillet og forløsningen, højdepunktet eller klimakset om man vil var da ”Knocking At Your Back Door” blev fremført uha uha det var alvor. Diverse soloer blev også lagt ind og blev for en gangs skyld ikke dræbende og ulidelige som de nu engang kan være. Hvis man skal nævne nogle bump på vejen var det lige ”Space Truckin” som blev udført i en lidt sjusket udgave, men hvad når ellers alt det andet var godkendt så skidt pyt. Det hele sluttede med en fantastisk vel udført ”Black Night” og ja så var det ud i den sorte aften med en god oplevelse i bagagen og en værdig afslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *