Koncertanmeldelse: GÖTEBORG BRINNER @ BANANA PIER-FRIHAMNEN, 22.08.2026
Tekst: John-son og Anne Nielsen
Foto : John-son
IN FLAMES KAN OGSÅ ARRANGERE FESTIVALER
Endags-festivalen Göteborg Brinner, som metal-mastodonterne i In Flames er kuratorer for, holdt højt niveau. Dele af festivalpladsen var dog ikke gearet til det store fremmøde.
Sommerferie jo jo, men så spiller denne festival sgu lige, når vi er i byen, og vups, så var alt på plads, og vi var på endnu en festival med flere bands fra byen; blandt andet In Flames, som står for festivalen, der havde et stærkt line-up: In Flames, Avatar, Dark Tranquillity, Raised Fist, Napalm Death, Gaerea, Mur og Thrown. Vi nåede fire fra lineuppet og blev godt underholdt.
Cirka 15.000 metalhoveder var der ifølge vores oplysninger, så der var pænt pakket ved Hisingsbron i helt nye og cool omgivelser. Meeen… uha hvor var der lange køer til drikkelse og mad. Især madboderne var langt i undertal til så mange mennesker.
Underligt nu de har gjort det her før, ligesom Metal Town-festivalen foregik her på pladsen for en del år siden. Desuden var der en tåbelig træng og smal adgang over mod stage 2, som var en hal. En ren flaskehals oveni de voldsom lange køer.
Over til musikken… Dark Tranquillity ramte os lige i fjæset med masser af spilleglæde og nu med Pepe fra Hatesphere, som fast guitarist, og han passede perfekt ind i holdopstillingen. Her var tyngde, melodi, mørke og håb. Vi fik ægte Göteborg-metal som Dark Tranquility satte på verdenskortet sammen med In Flames og At The Gates i begyndelsen af 1990’erne. Det swingede som ind i helvede.
Iindpisker og sanger Mikael Stanne, der tidligere har gjort sig i In Flames, er bare en fed frontmand, der stråler af spilleglæde. Vi fik også en glimrende lyd trods blæsevejret, men solen stod lige ind i fjæset på bandet, så vi fik ikke megen glæde af Dark Tranquilitys scenelys. Flere af numrene fra det seneste mesterværk, Endtimes Signals, blev leveret overbevisende, og så var genial hyldest til At the Gates, hvis frontmand, Tomas Lindberg, der døde sidste år. Bandet spillede her ”Blinded by Fear” med Anders Fridén fra In Flames som forsanger i en rå og smuk version. Han fortalte senere, at de havde aftalt at spille sammen og brænde Göteborg ned. Desværre nåede døden at indhente Lindberg inden da.
BARNEYS GAKKEDE GANGARTER
Det skulle blive vildere endnu for efter en hård tur gennem flaskehalsen til Stage 2-hallen, nåede vi ned for at høre Birminghams med larmende orkester, Napalm Death, rykke folket rundt. Bandet er stadig uden manden med den vilde frisure, Shane Embury, på bas, der for nærværende ikke kan holde til turnélivet.
Barney var dog stadig frådende vild i front, og han luftede sine skarpe og underholdende holdninger mellem numrene. Hold kæft han brænder igennem med sine “dansetrin”, som kun han kan udføre. Det er som at se Mr.Bean eller John Cleese udføre deres gakkede spjæt og bevægelser, som tangerer epileptiske anfald. Vi fik grindcore til benet, og det var hård kost, så vi holdt kun til halvdelen af koncerten.
Samme sted skulle Thrown spille senere, og her kom vi ikke gennem flaskehalsen, som længe var spærret, fordi hallen var fyldt med metalhoveder. Det er ikke smart, at alle kan være på festivalpladsen, men ikke alle kan nå ind til Stage 2-hallen. Den scene skulle måske bare have været ved siden af hovedscene. Så i stedet stillede vi os i kø for at forsøge at få lidt mad. Vi fil 30-40 min i kø, så velbekomme.
Avatar yes!! Klokken 19 var pladsen helt fyldt op til dette forståeligt hypede band. Fed scene-opsætning med bandets logo og meget andet sjovt halløj. Bandet lagde ud med “Captain Goat” fra det seneste mesterværk, Don`t Go In The Forest, og det med gags, gøgl og make-up. Showet overskyggede dog på ingen mpde de fede sange, og Avatar skabte en fed stemning her på hjemmebanen. Virkelig et velspillende band – wow.
Vi fik også en fed lyd trods en periodisk blæst, og Avatar spillede ikke færre end fem numre fra Don`t Go In The Forest. Også ældre sange som “Bloody Angel” og “Smells Like a Freakshow” blev brændt af på overbevisende vis. Skønt med et band, der både er nytænkende og kan skrive sange. Smadder melodisk og metallisk på én gang.
Og så har de har selvironi. Her var konstant glimt i øjnene inde bag eyelinere og kostumer, ligesom Johannes Eckerström er en guddommelig frontmand med en fed vokal. ”Unikke” er ordet, der beskriver Avatars optræden, og det er svært at være i dag, hvor alt er prøvet, hørt og forsøgt før. En times show fik vi, og koncerten blev meget passende afsluttet med “Hail The Apocalypse”. Dette band bliver kun større og større – eller som man siger i Sverige: Grymt bra!
IN FLAMES- lukkede deres egen festival med manerer – samt røg, lys, ild og torden, som indikerede, at Göteborg faktisk ,brinner’.
“Colony” blev – som den første musikalske bombe – smidt i hovedet på de godt 14.000-15000 taknemmelige metalheads. Lys, røg, ild, bomber og andet visuelt spillede perfekt sammen med musikken. Melodød fra Göteborg kan sgu stadig noget, og nøj det er en fryd at opleve på hjemmebanen. Ja selv min Gin & Tonic smagte endnu bedre denne sensommeraften.
Bandets tidligere sanger, Mikal Stanne, der tidligere på dagen imponerede med Dark Tranquility, gæsteoptrådte på “Behind Space” – hvilket var stærkt! Endnu en gæst hoppede ind, da In Flames spillede “Artifacts Of The Black Rain”, og det var ingen ringere end Matt Heafy fra Trivium, der sang effektfuld og med pondus.
Og der var nærmest tårer i øjnene da de sydsvenske veteraner leverede “Only For The Weak” og “I Am Above” . Hvilken vellyd og hvilken power, da bandet flød sammen og i den grad lød som en enhed. Björn Gelotte og Chris Broderick lynede sejt sammen på guitarerne, og der var tårer i øjnene, da forsanger Anders Fridén meget emotionelt talte om en anden lokal helt, Tomas Lindberg fra In Flames, om, at de sammen skulle ’brinne Göteborg’ på festivalen i Frihamnen ved broen. Og til allersidst hyldede In Flames Tomas ”Tompa” Lindberg med sangen “the Flames Of The End”. Vi snøftede både over tabet af ”Tompa”, men også over, at endags-festivalen var slut.
For samlet set var det en skøn måde at blive underholdt på i ens sommerferie – midt iblandt de mange andre sommeroplevelser