Koncertanmeldelse: METAL CHURCH + ARMORED SAINT@ PUMPEHUSET, 30.06 2026
Tekst: Ole Alvor
Foto: John-son
METAL CHURCH FIK PUMPEHUSETS MURE TIL AT RYSTE – PÅ DEN FEDE MÅDE
To bands af den gamle metalliske skole havde sat hinanden i stævne denne varme aften i Pumpehuset – Armored Saint og Metal Church.
Armored Saint, som ikke havde spillet i Danmark før, lagde ud med ”Close To The Bone” fra deres nye album Emotion Factory Reset. Lyden var noget spids og tynd, og sangeren Joe Bush kunne man til tider slet ikke høre, så det var dæleme ikke en særlig god begyndelse. Og som koncerten skred frem, må jeg indrømme, at jeg ikke blev særlig imponeret, fordi bandet spillede uden en form for sammenhæng, og til tider blev det til en gang rod.
På ”March Of The Saint” blev der dog rettet lidt op på det, men jeg havde det sådan, at hvis jeg lukkede mine øjne, kunne det være hvilket som helst band, som stod på scenen og spillede. Der var ikke noget aftryk, som viste, at her stod Armored Saint og trykkede den af. Man skulle helt hen til sidste nummer, ”Reign Of Fire”, hvor de stålhårde riffs stod massivt i lydbilledet, men det kom alt for sent.
Efter nogle hurtige justeringer på scenen gik Metal Church på med en ganske massiv og rigtig god lyd, som slog hårdt på de tykke mure i Pumpehuset. Der blev lagt ud med ”Tons Of Bricks” – og jo, Metal Church vidste godt, hvordan de mange tons mursten skulle håndteres, så det var godt håndværk. Herefter kom ”Start The Fire” og ”Fake Healer”, og Metal Church spillede utroligt sikkert trods den rimeligt nye opstilling, men alle er de jo også erfarne herrer ud i den tunge tråd. Især rytmesektionen bestående af Ken Mary på trommer og bassisten David Ellefson viste, hvor skabet skulle stå, og det stod særdeles solidt.
Et nyt nummer, ”F.A.T.O.”, blæste nærmest folk ned på bagvæggen, så der blev virkelig vist tænder fra metal-kirkens mandskab, og sangeren Brian Allen bed godt fra sig. Han havde en fed kontakt med publikum, og når han råbte ”København”, var der fuld respons fra salen.
Men det var dælme noget bekymrende at se Kirk Vanderhoof stå at støtte sig til mikrofonstativet og til dels sidde ned på grund af rygproblemer, men til trods for det, bed han godt fra sig på guitaren sammen med Rick Van Zandt, og de havde nogle forrygende dueller – godt gået de herrer. 
