Koncertanmeldelse: H.E.R.O @ Pumpehuset, København – 05.03.2026
DET EMMEDE AF LYS I EN MØRK TID
Tekst: Thomsen
Foto: John-son
I en verden, der er ved at gå af lave og bliver mere og mere mørk, har man brug for helte. Helte, som giver dig lys for enden af tunnellen og en tro på fremtiden. Tro på, at der trods alt er nogen, som vil dig det godt og giver dig håb om, at det hele bliver bedre i morgen.
Det ville H.E.R.O. torsdag aften, da de indtog den lille sal i Pumpehuset foran et par hundrede publikummer.
“På scenen er H.E.R.O. alt det, rock skal være: Intens energi, store hooks, tårnhøj musikalitet og en lyd, der rammer både hjerte og mellemgulv.”
Sådan lød teaseren forud for aftenens løjer i hjertet af København. 
Man har hørt og læst det før. Blevet skuffet, fordi man er blevet lovet for meget af det gode. Gået hjem og kravlet til køjs med uforrettet sag. Efter omkring 75 minutters effektiv spilletid var dommen ikke til diskussion.
Her var ingen udenomssnak eller falske forhåbninger. Ingen valgflæsk eller gamle floskler, der stod for skud. De holdt, hvad de lovede!
H.E.R.O. var de sande helte.
Lyden var ikke bare krystalklar. Den var eminent og bragede ud af højttalerne med meget høj kvalitet. Ikke mindst tung og samtidig legende let.
Der var hjerte i sangene. Mellemgulvet blev rystet godt og grundigt. På den gode måde vel at mærke.
Bag gryderne sad Anders Kirkegaard og bankede løs som en anden Mario Duplantier fra Gojira. 
Bassen var i kyndige hænder på Johan Wohlert, som ikke bare var et fyldigt baggrundtæppe. Du kunne mærke, hvordan strengene blev kærligt og nænsomt behandlet, så det nærmest fremstod som et overflødighedshorn, der smagte og lød gourmetagtigt.
Guitaren og vokalen var i kyndige hænder hos Christoffer Stjerne, som spændte så vidt, at ligemænd kun, kunne være misundelige.
Hvis vokalen endelig kom en kende for sent, blev den samlet op på mere end naturlig vis. Som en fodboldtekniker (Maradona, red.), der så ud til at være blevet tacklet og have tabt bolden, for næste øjeblik at samle den runde læderkugle op og drible videre som det mest naturlige i verden – med en efterladt og frustreret modstander sendt på afveje. 
Det var en treenighed, der gik hånd i hånd, hvor alle kom til deres ret. Du kunne for en sjælden gangs skyld høre det hele. Klart og tydeligt.
Spilleglæden lyste ud af dem på hver deres måde. Der var en fælles mission. Smilet, glæden, varmen og lyset for enden tunnellen var målet.
Numrene spændte bredt og gjorde nedslag i alle fire albums, som trioen har på samvittigheden. 
Numre som “Ghost Of You”, “Never Be The Same”, “Fall Apart Together” og “Cynical” – bare for at nævne nogle – fremstod særligt stærke og blomstrede mere end noget andet.
Hvis du var en anelse surmulet lidt i 22, var smilet bestemt kommet til syne, da klokken havde passeret 23. Armene hang ikke slattent langs kroppen som en anden Gummi Tarzan. De hang over hovedet i ren og skær jubel. 
Natten var ung. Torsdag føltes som fredag eller lørdag. Der var ingen bekymringer for morgendagens udfordringer inden weekenden kaldte.
Tilbage stod man bare med et undrende spørgsmål og manglede svar: Hvorfor virker det til, at H.E.R.O. er et af de mest undervurdere bands, som er dannet her i Kongeriget Danmark? 
Jeg fatter det stadig ikke her otte-ni år efter, jeg første gang stiftede bekendtskab med fortagenet. Måske fordi, jeg aldrig har haft evnerne til at gætte gåder. For det er mig en gåde af de store.
Musikalsk er de fuldt på højde med nogle af de ypperste rockbands, vi har på disse breddegrader. De er perlen, der forsat lever i skjul på havet bund.
Jeg har kun en lille opfordring: Copenhell – kom nu ind i kampen! Gør jer selv en tjeneste. Book denne trio og giv folket en omgang rock der har “intens energi, store hooks, tårnhøj musikalitet og en lyd der rammer både hjerte og mellemgulv.” Folket skal nok blive båret på hænder og sejle ind over barrieren. 
Sætliste:
The Beginning (intro)
Razorsharp
Ghost Of You
Gravity
Lead the Blind
Never Be The Same
I hope This Changes
This Means War
The middel (intro til F.A.T)
Fall Apart Together
Bad Blood
Chemicals
Halo
Fall n Fade / Superpowers – Christoffer solo
Cynical
Monster
Ekstra:
Desire
Oxygen
