Koncertanmeldelse: POWERWOLF + HAMMERFALL + WIND ROSE @ K.B. HALLEN, FREDERIKSBERG – 19.02.2026

Tekst: Stephen Rocky Skriver
Foto: Wind Rose & HammerFall – John-son
Foto Powerwolf: Vollvincent & Vincent de Fallois

Fotoinfo: Management for Powerwolf tillod ikke eksterne fotografer under PW koncerten, så alle magasiner måtte kun tage fotos af Wind Rose og HammerFall.

Under den blodrøde måne, hvor legender rejser sig og skygger danser, har en mægtig horde samlet sig. Bundet af ulvens kald venter vi på, at ritualet skal begynde. I aften under de hellige K.B. hallers hvælvinger skal de hellige hymner fra de fordømte slippes løs. Mørkets porte er blevet åbnet, og nattens bæster rejser sig igen. Velkommen til ’Wake Up The Wicked’ med mægtige Powerwolf, der bringer os sammen. Vi er et blod, du og jeg!

Men inden mørket åbnede portene til den hellige heavy metal-messe med de tyske varulve, var der inviteret to andre power metal-bastioner til at sætte ’ild’ i den tæt på udsolgte K.B. hal med italienske Wind Rose og svenske HammerFall. Vores superfotograf, John-son, var på plads i fotogravens dyb og havde fået strenge ordrer på, at det kun var de to første bands, der måtte ’skydes’ med kameraet. Powerwolf havde deres egne to tur-fotografer med, så ingen andre måtte tage fotos. Lidt ærgerlig udvikling, da vi ellers gerne vil have vores egne lækre personlige skud fra begivenheden til jer læsere.

Fotos fra Powerwolf er således tildelt af deres fotografer.

WIND ROSE – DVÆRGENE SLÅR TILWind Rose spiller en festlig kombination af power- og folk metal, med masser af orkestrering og fælles vokalharmonier, som man kan “lå-lålå-lålle’ og synge ’ho-ho-hooo’ med på. Wind Rose tager folket med ind i Tolkiens univers af dværge, og derfor kalder de selv deres power/folk metal for ’dværgemetal’, trods det, de selv er kæmper i blå rollespilskostumer og mest af alt ligner noget fra The Flintstones. Wind Rose var et af hovednavnene på sidste års Epic Fest i Roskilde, så der var helt sikkert mange Epic Fest-fans, særligt yngre og nyere power metal fans, mødt op denne aften for at gense deres festlige ’dværg’-kæmper. Det sås allerede i den tæt fyldte sal, hvor oppustelige hakker og økser blev løftet i takt til Wind Rosernes hurtige sang “Dance of the Axes”, hvor Francesco Cavalieris kraftfulde vokal og evne samlede alle i salen til trampende fællessang og -dans. Lyden var god, lyset flot, og de spillede, som var de selv hovednavnet – med fuld energi og spilleglæde, trods det, at klokken kun var omkring 18.30 på en torsdag aften.Det er som at deltage i et rollespil, hvor alle kan være med. Det hele kulminerede i de sidste sange af deres korte, halvtimes sæt, med den festlige ”Diggy Diggy Hole”, der er afspillet mere end 71 millioner gange på YouTube siden 2019! Den er også medrivende, og man kan ikke stå stille til den. Alle må troligt følge takten til de op-og-nedgående, højthævede hakker og økser, som var man blevet til en af de syv små dværge i et Disney-eventyr. Punktummet blev sat med et sidste vindblæsende, danse trampe-hit i “Rock and Stone” med teksten ’We are digging all the day, and we are partying all the night, together we stand, divided we fall’. Stemningen var som et afterskiparty i Østrig. Wind Rose formår at balancere tunghed og melodisk folkemetal-finesse, og efterlod et glad indtryk af en festlig kickstarter … og så var det direkte i baren og Wind Rose merch-boden for nogle. Jeg gik derimod op foran scenen for at være klar til HammerFall.
Wind Rose sætliste:
1. Dance of the Axes
2. The Great Feast Underground
3. Mine Mine Mine!
4. Trollslayer
5. Diggy Diggy Hole
6. Rock and Stone

HAMMERFALL – METALLENS KORSRIDDERE I 30 ÅR Jeg var kommet for at se og høre HammerFall og Powerwolf, som spiller mere rendyrket power metal. Svenske HammerFall har jeg set et utal af gange, og utroligt nok kan de i år fejre mere end 30 år i power metal-tjenesten. De var dengang i midt 90’erne korsfarer for reinkarnationen af den traditionsrige heavy metal, da grunge-rocken – undskyld bandeordet ’grunge’ – huserede på alverdens radiostationer. Nuvel, ikke mere rockhistorisk flashback og nørderi fra jeres gamle heavy metal skribent, Rocky. Vi var klar til showstart med HF. Igen, ’right-on-time’, klokken 19:25, som koncertarrangørerne havde briefet os anmeldere om forinden.
HammerFall kan man godt kalde legender i tidstypisk heavy metal, og forsanger Joacim Cans fik fra begyndelsen alle med i fællesråb til sangen ”Avenge The Fallen”. Scenen var ’støbt’ i ægte HammerFall stil som en scenebred borgmur med trapper på begge sider op til trommeslageren, der sad majestætisk tre meter oppe på muren i midten. Heavy metal klichéer – jo, men det holder vi metalfans af. Stemningen var festligt blandt de mange fremmødte fans. De tre kvinder, jeg stod ved siden af, dansede og skreg festligt med på alle sange fra HammerFalls store bagkatalog.
Melodierne er stærke, iørefaldende og fyldt med luftguitar-powerriffs til folket. HammerFall er ren metal håndværk! Showet byder som altid på twinguitarduel i synkron positur mellem Oscar og Pontus, hvis de ikke lige står højt hævet på hver deres side af borgmuren med trommeslageren i midten. Mere klassisk 80’er old-school heavy metal opstilling findes næppe – og tak for det.
Vi følte os på de forreste rækker, hvirvlet med ind bag borgmuren sammen med de gamle korsridderhelte og sang troligt med på ”Hail to the King”, “Hammer High” og “Last Man Standing”. Det fælles heavy metal-broderskab fik en rejsning, da “Let the Hammer Fall” røg ud over scenekanten. Så var det tid til hænder i luften, ’horns-up’ og skråle med.
Koncerten kulminerede til signaturhittet “Hearts on Fire”, der fik K.B. Hallens mange metalhjerter til at brænde i et bankende fællesskab til et forstærket dansk/svensk broderskab. Vi lader udgangsbønnen være ordene fra sangen ”Hammer High”: ‘Hammer high, this is a freedom cry! Hammer high, no one should ask me why! It’s my life – tell me I will defy! Hammer high until I die!’. Tak, HammerFall, for at holde hammeren højt i over 30 år.
Hammerfall sætliste:
1. Avenge the Fallen
2. Heeding the Call
3. Any Means Necessary
4. Hammer of Dawn
5. Renegade
6. Hammer High
7. Last Man Standing
8. Let the Hammer Fall
9. The End Justifies
10. (We Make) Sweden Rock
11. Hail to the King
12. Hearts on Fire

POWERWOLF – METAL ER RELIGION!

Så blev det varulvenes tur til at ombygge K.B. hallen fra sportshal til hellig metalmesse. Forinden koncerten vidste vi fra pladeselskabet, at der ikke måtte bruges pyroteknik, sagt på dansk ‘ild og flammer, som en i helvede’, der ellers er en stor del af Powerwolf-sceneri. En anden væsentlig ændring, der skete få dage før tyskerne tog afsted mod Danmark, var en besked fra leadguitaristen, Matthew Greywolf, der af private årsager måtte hoppe fra, inden turen. Som stand-in havde de fanget deres gode ven og guitarist, Dom R. Crey, der er med på europaturen i stedet. Med disse to ændringer i setuppet var det med en smule skepsis, at jeg stod klar til at se endnu et forhåbentligt festligt, medrivende Powerwolf-show.
Kunne de gribe horden af tusindvis varulvefans, der var mødt op i K.B. Hallen denne iskolde februar aften, med førnævnte store ændringer? Vi spoler lige hurtigt tiden to timer frem og evaluerer kort og præcist – ja, det kunne Powerwolf, for de besatte og frelste os alle i den stopfyldte hal på Frederiksberg.

Bag det røde scenetæppe blev der gjort klar til den hellige heavy metalmesse, ‘Wake Up The Wicked tour’. Forventningerne var store blandt de mange tusinde fremmødte. Præcis på slaget 21:00 faldt tæppet, og sceneriet til de næste to timers intense show åbnede sig. Forsanger Attila Dorn stod majestætisk på et fem meter højt, hævet podie, som var han en statue fra fordums storhedstider. Uanset flammer eller ej, så ved vi heavy metalfans, at det hele handler om det fællesskab, vi sammen skaber i nuet mellem bandet på scenen og publikum på gulvet. Alle har vi et fælles ansvar for, at det vil ske – og det skete allerede efter første riffs i røgsignaler fra varulvenes mægtige sceneopbygning.
Vi blev hurtigt draget ind i kløerne af Powerwolf, der sparkede festen i gang med fuld knald på “Bless ’em with the Blade”. Det satte straks betongulvet i bevægelse! Med ekstra storskærme, masser af kulisser, videoskærme og sceneri, dertil en kæmpe 3D-scenebred LED-bagskærm, hvor ‘levende’ grafik af den mægtige power-varulv i forskellige scenarier, på skift sang for sang, forstærkede budskabet og satte stemningen højt.

Og så kom sangene som salmer i kirken: “Armata Strigoi”, ”Sinners of the Seven Seas”, ”Amen & Attack”. Vi skreg os hæse. Stand-in liveguitaristen, Dom R. Crey, viste sig hurtigt at være en perfekt varulv i Powerwolf-familien. Tænker, han må være blevet bidt til blods af Matthew forinden, for han spillede mega-fedt og kunne efterfølgende godt døbes med navnet: Doom R. Creywolf. Han spillede supergodt, og sammen med Charles Greywolf holdt de sangene i stramt greb til masser af guitarshreds og galopperende riffs i en velovervejet koreografi, hvor de både skifter sceneside eller løber op på sceneplateauet mellem orgelspiller Falk og trommeslager Roel. Deutsche Pünktlichkeit.
Lyden var fænomenal, og festen var kun lige i gang. Orgelmaestro og troldmand, Falk Maria Schlegel, hoppede rundt og hypede publikum til nye højder og fælles råb. Bandet har en evne til at spille sig mere end ud over scenen og ind i alle fans’ blødende metalhjerter. Vi blev en del af varulvekoblet. Før “Army of the Night” bekræftede Attila på helt rent dansk udtale: ’Metal ER religion’. Salen hujede højt og råbte taktfast: ’Pow-er-wolf… Pow-er-wolf’.
Så blev der budt op til dans med Attila og Falk Maria, der lavede skæve dansetrin på scenen i et stort grineflip. For det hele skal ikke tages så alvorligt, næh, snarere lad os have en heavy metal-fest. “Dancing With the Dead” var ekstra cool, for to kvinder i skeletuniform kom ind til æggende dansetrin til den glade rytme fra dødsdanssangen. Herligt twist.

Den onde historie om varulven Peter Stumpp fra 1589 gav gåsehud, for den er både tung og spændende. Ulvehylene ville ingen ende tage, og det fortsatte med en sætliste, der fyrede op med underholdende sange: ”Demons Are a Girl’s Best Friend”, ”Fire & Forgive”, her savnede vi ild og flammer overalt. Gag og løjer i genopstandelsen fra de døde med ”Resurrection By Erection” og selvfølgelig sluttelig vores bidrag til den blodfyldte gral: ”We Drink Your Blood”. Tre herlige ekstranumre med slutteligt fællesråb – ’hey-hey-hey’ og ’Hu…Ha’ – til sangen “Werewolves of Armenia”.
Hold da helt op for en sætliste med tæt på 20 sange, spillet og fremført for fuld knald. Man kunne frygte, det kunne give træthed undervejs, men Powerwolf er spillevende i de tæt på to timers intense rockshow. Det fremføres med 110 procent indlevelse, akkuratesse og præcision, uden at miste grebet om fællesskabet og friheden til at lege med publikum undervejs. Beviset lå også i den stopfyldte sal, der blev til sidste strofe rungende ud under de buede hvælvinger i hallen. Publikum blev aldrig trætte, men fyldt med grin, glæde, fællessang og underholdning. Flere kreative fans var klædt ud som nonner og Powerwolf-ulve. Powerwolf samlede os i fællesskab, fra ung til ældre, fra mænd til kvinder, fra dig til mig.
MANGE TAK, KØBENHAVN!’ stod der mejslet ind på 3D-storskæmen bagved. Vi siger også mange tak for at kunne glemme alverdens kaos og krig for en stund, og blive frelst og velsignet af Powerwolf. Ingen tvivl om, de tyske varulve følte sig mere end velkomne i Danmark og lovede at komme tilbage igen.

Ja, tak og næste gang, skal det være Royal Arena eller Forums betonmekka, for vi vil have flammer, ild og mere ’Wake Up The Vanvid’. Jeg har efterfølgende set livefotos og videoklip fra Powerwolf-shows i Norge og Sverige. Der er ild og dobbelt op på hele Powerwolfs show-vanvid. Trods en mægtig metalmesse i Danmark savnede jeg Falk Maria Schlegels kæmpe orgel med orgelpiber, der spyr meterhøje flammer. Vi savnede optrinnet med Falk Maria, der bliver ”brændt” på bålet i skræksangen ”1589”. Vi savnede Matthew Greywolf, men Doom Creywolf, gjorde det mesterligt godt, så tak for det. Det blev en mægtig aften i ulvenes selskab.

Således velsignet af Powerwolfs favntag i nattens mørke, svævede Johnson og Rocky ud af K.B. Hallens hvælvinger til udgangsbønnen: ’Sanctus lupus dominum, halleluja’, hvilket betyder: Den ærværdige mester ulv, halleluja.

Powerwolf sætliste:
1. Bless ’em With the Blade
2. Armata Strigoi
3. Sinners of the Seven Seas
4. Amen & Attack
5. Army of the Night
6. Dancing With the Dead
7. Incense & Iron
8. 1589
9. Demons Are a Girl’s Best Friend
10. Kreuzfeuer
11. Fire & Forgive
12. Resurrection By Erection
13. Where the Wild Wolves Have Gone
14. Heretic Hunters
15. Joan of Arc
16. We Drink Your Blood
—————————————-
17. Sanctified by Dynamite
18. Blood for Blood (Faoladh)
19. Werewolves of Armenia