Koncertanmeldelse: SYLOSIS + REVOCATION + DISTANT + LIFE CYCLES @ PUMPEHUSET, KØBENHAVN – 19.01.2026
Tekst og foto: Kasper Sanderhoff Larsen
Koncertåret 2026 begyndte med et brag da Architects væltede K.B. hallen blot tre dage før, Sylosis indtog Pumpehuset i København. Det var derfor spændende om forsanger og eneste originale medlem, Josh Middleton, og resten af Sylosis kunne fortsætte stimen og levere en kongekoncert, nu Middletons tidligere band, Architects, leverede varen big time.
Middleton forlod netop Architects i 2023 på grund af kreative uenigheder men heldigvis uden det store drama. Interessant var det at sammenligne de to bands, da de begge aldrig har været større end nu. Sylosis spillede deres større koncert i Danmark på Copenhell i 2025 på festivalens næststørste scene og er nu i gang med deres første headliner-turné. Sylosis kan derfor godt virke som en “late bloomer” da de først 25 år inde i deres karriere spiller deres første headliner-turné. Bandet har dog konstant udgivet stærke udgivelser, og har kun holdt pauser på grund af Middletons medlemskab af Architects.
Blå mandag?
Pumpehusets største scene bar betydeligt præg af januarkulden fra de københavnske gader. Dette på trods af at publikum var blevet varmet godt op med hardcore fra Life Cycles, deathcore fra Distant og teknisk dødsmetal fra Revocation. Men nu var det tid til, at Sylosis skulle skrue op for varmen og til tonerne af den gamle Kiss-klassiker ”I was Made For Living You” åbnede de koncerten med ”Erased” fra deres kommende album, The New Flesh. Selvom deres turné hedder “The New Flesh Tour” så udkommer albummet først den 20. februar i år. Lidt pudsigt, at bandet er på en turné for at promovere et album, hvor de kun kan spille få numre fra. Uagtet dette, så lyder de numre, som er udgivet indtil videre, lovende. Ikke mindst ”Erased”, som var en god åbning på koncerten.
Hvor varmen var skuet ned, så havde lydmanden skruet godt op for Ali Richardsons lilletromme. Så meget, at den totalt dominerende lydbilledet. Bevares, Richardson er en fremragende trommeslager og en af de bedste inden for genren, men vi vil også gerne høre resten af hans bandmedlemmer. Efter et par numre blev trommelyden rettet til, og den groovede ”Worship Decay” sad lige i skabet. Inden Josh Middelton introducerede ”Poison for the Lost” spurgte han publikum, hvor mange der oplevede bandet til sommerens Copenhell, og en del der rakte hånden op. Det virker også som om denne koncert gav bandet deres gennebrud i Danmark. Middelton betegner sommerens koncert som en af deres bedste oplevelser den sommer.
Middelton fortalte også tidligt, at aftens koncert ville bestå af helt nye numre, nogle gamle samt og nogle deep cuts. Hvis der var nogen blandt publiku,m som var i tvivl om, hvorvidt bandet kunne gentage sommerens gode præstation, så gjorde Sylosis med ”Poison for the Lost” dette til skamme. Nummeret smadrede fuldstændigt Pumpehuset og publikum, som indtil da var lidt stillestående, kvitterede med mosh- og cirkelpits.
“Kan I holde på en hemmlighed?” spurgte Middelton: “Hvis vi spiller et helt nyt nummer, som endnu ikke er udgivet, vil I så ikke lade være med at poste det?” Selvom han godt ved, at det nok er en umulighed i disse tider med sociale medier, så prøvede han alligevel, og der virkede også som om, publikum holdt deres telefoner i lommen. ”All Glory, No Valour” hedder nummeret, og betegnes som det mest “heavy” på The New Flesh, og efter at have hørt det er jeg ikke i tvivl om, at han har ret. Et nummer som jeg glæder mig til at høre igen den 20. februar, når albummet udkommer.
”Servitude” fra albummet Dormant Heart var aftens højdepunkt. Et album, som netop har holdt ti års fødselsdag og står lige så stærkt, som da det udkom. Vi fik dog kun dette ene nummer fra albummet.
Hvor det fleste metalbands nedstemmer deres guitarer, så spiller Sylosis i e-standard. Dette gør, at man kan høre alle detaljer i guitarspillet, og stiller store tekniske krav til musikernes kunnen. Aftens koncert viste med alt tydelighed, at de fire musikere i Sylosis er mange bands teknisk overlegne.
Middelton har udtalt, at de har valgt at tune deres guitarer på denne måde, da det tvinger ham til at skrive bedre riffs. Servitude er et godt eksempel på dette, for når breakdownet spilles, kan ingen stå stille.
Til Teras fra bandets debutalbum, Conclusions of an Age, krævede Middelton en circlepit, som skulle fylde hele salen. Det fik han dog ikke – men mindre kan også gøre det. Nummeret fik publikum i gang igen, og på trods af god energi foran scenen så virkede publikum på det tidspunkt lidt døde i det. Om det var bandets skyld, om det var fordi det var en blue monday, altså den dag, som betegnes som årets mest deprimerende dag, eller om det var noget andet, er svært at sige. Faktum er dog, at da bandet begyndte på The New Flesh, så var halvdelen af publikum gået. Lidt trist og ikke fair over for Sylosis som leverede en god koncert igen – ikke lige så god på Copenhell, men det også svært at konkurrerer med sommer, sol og festivalstemning.
Setlist
Erased
I Sever
Worship Decay
Heavy Is The Crown
Poison for the Lost
All Glory, No Valour
Where the Sky Ends
Eclipsed
Servitude
Reflections Through Fire
Teras
Pariahs
Deadwood
The New Flesh