Koncertanmeldelse: OFFSPRING + SIMPLE PLAN @ Royal Arena 11.10.2025
SKATERPUNK FRA ØVERSTE HYLDE – KRYDRET MED LIGEGYLDIGE FOREDRAG
SELV OM MEDLEMMERNE ER OMKRING DE 60 ÅR, KAN THE OFFSPRING STADIG SPILLE OP TIL EN GANG HEFTIG PUNKROCK. SETLISTEN BØR DOG JUSTERES, OG SÅ SKAL NOODLES OG DEXTER HOLLAND HOLDE LIDT IGEN MED FOREDRAGENE MELLEM NUMNRE.
Af: John-son
Så kom skate-punk-roc’n’rollerne fra The Offspring tilbage til Danmark efter deres totale fest på Copenhell i 2024.
Salen var godt fyldt, og selv om øvre afsnit var lukket, så stod der omkring 10.000 mennesker klar, hvilket må siges at være godt gået. Leadguitaristen, Noodles, mente i forbindelse med et af sine ”talkshows” under koncerten, at vi var en million og 300.000, men måske man tæller anderledes i USA.
The Offsprings nye og meget vellykket værk, Supercharger, skulle luftes , men ak – vi fik kun to numre fra skiven: ”Make it Allright” og ”Lookin out for #1”. De lød potente og passede godt ind i setlisten. Gad bare rigtig gerne have hørt den skæve og ret heavy “Come to Brazil”.
Og nu vi er ved det negative, så udover, at der manglede flere af de nyere sange, så var det værste al den snak, som kun var sjov for bandet selv. Alt for langt i spyttet, var de. Kunne de da ikke bare have spillet nogle af de fede nye sange i stedet- øv!
The Offspring fik sat meget gang i den men punkterede selv stemningen, for det, der var godt, var egentlig fremragende. Taget røg nærmest af under især “Pretty fly (for a white guy)”, “The kids aren’t alright” og “Why don’t you get a job” . Total fest og fællesskrål.
Også den fed hyldest til Ozzy fungerede. Først lidt “Electric Funeral” og “Paranoid” af Black Sabbath efterfulgt af en veritabel Ozzy-klassiker : “Crazy Train”, som lød forbavsende fedt og med glimrende vokal fra Dexter. Her lå vokalen højt og rimelig klart, men ellers faldt Dexters vokal lidt ud eller var for lav i mixet. Showet var flot til tider, og sjovt var det med et luftskib svævende over hovedet på publikum før og under showet som indpisker med budskab. Ligeså var det med storskærmen, hvor publikum blev opfordret til at komme op med armene og lignende.
Overraskende var også det fede cover af Ramones “I wanna be sedated”, der bare swingede som ind i h……
Det trak dog meget ned med deres unoder med ligegyldig ævl, som den tåbelige lille afbrydelse i ne mesterlige “Pretty Fly” eller var det ”The kids are”? Her var de igen ved helt at ødelægge deres momentum.
Ja skatepunk-rock’n’rollere bliver også ældre og ikke så fandenivoldske og oprørske måske, men medrivende som altid, var de. Og virkelig velspillende og catchy – i hvert fald når de holder kæft og rykker igennem, som de jo vitterlig kan.
Med sig havde de Simple Plan, der er noget meget ufarligt, teenage-lal, som var en slap udgave af den amerikanske pop-punkede rock’n’roll, som millioner af bands spiller uden særpræg, sorry.
Simple Plan spiller såmænd godt nok. Men de er for flinke og afrundet for alt, hvad der hedder kanter og farligt indhold. Mange var også kommet for dem – det var tydeligt – og det virkede som rigtig god opvarmning. Flere af mine yngre fotograf-kolleger var i himlen, men ikke den gamle Ramones-fan her.
