TEENAGE BOTTLEROCKET
ONSDAG D. 30. NOVEMBER 2016
BETA
Af Nolder
Det føltes som i går, at jeg senest så Teenage Bottlerocket på Beta, men der er sgu gået halvandet år siden gutterne senest satte fod på dansk jord i selskab med Masked Intruder, så det var ikke et sekund for tidligt at vende tilbage og skabe det velkendte og frydefulde punkrock kaos.
Siden sidst er der jo desværre sket det ulykkelige, at TBR’s originale trommeslager Brandon Carlisle er afgået ved døden, så det var med en blanding af forventning og tristesse, at jeg så bandet entre den lille scene i Beta til tonerne af en af mine all-time faves ”Skate Or Die”. Det blev dog heldigvis hurtigt klart, at den nye janigar Darren Chewka var tight og tændt, og at bandet var i topform på dette det første gig på den nye Euro-tour. Det gik som altid over stok og sten med en god blanding af nyt og gammelt, hvoraf jeg især nød numre som ”Nothing Else Matters”, ”Stupid Games”, ”Blood Bath at Burger King”, ”Bottlerocket”, ”Bigger Than Kiss”, ”Headbanger”, ”Mutilate Me”, ”They Call Me Steve” og ”I Found the One”. Og så var det ekstra underholdende, da forsanger Ray Carlisle proklamerede, at han var blevet 38 år, men da stadig kunne gå amok i mindre doser for derefter at opfordre alle til at fyre den max af i de godt 40 sekunder, som vindernummeret ”Freak Out!” varer. Til gengæld kunne jeg godt have undværet den lidt ligegyldige sang ”Rebound”, som kun blev spillet, fordi Volbeat har lavet cover af den på deres nye skive. Det viste sig da også, at ”Rebound” var den sang, som skabte mindst gang i den foran scenen, hvilket lod til at undre bandet, som jo netop havde taget sangen med, fordi de var i Volbeats hjemland. Under alle omstændigheder hører dette dog til i småtingsafdelingen i et sæt, som absolut var godkendt, og som gerne måtte have varet mere end den lille time, som det blev til.
Teenage Bottlerocket var opvarmere for hovednavnet The Bones denne aften, men det var tydeligt at se, at det burde have været omvendt, for vi var flere, der vendte snuden hjemad, da flaskeraketten havde vist, hvor skabet skulle stå. Det gamle svenske punk’n’roll band har aldrig sagt mig noget, men gjorde det efter sigende ok uden at være prangende.