ZEAL & ARDOR + NYOS
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
24.11.2018
Tekst og foto: Marcus Mørkedal
Jeg har en tilståelse. Jeg har aldrig nogensinde været til koncert i Pumpehuset. Eller rettere sagt, det havde jeg ikke før i torsdags, hvor Zeal & Ardor lagde vejen forbi hovedstaden på deres europæiske del af deres Stranger Fruit 2018 tourné. De spillede for første gang i Danmark på Copenhell 2018 i sommers, og på det tidspunkt havde jeg næsten intet kendskab til bandet. De fangede mig med deres ret korte festivalsoptræden, så det betød naturligvis, at de skulle opleves igen. Denne gang med fuld setliste, så de kunne få muligheden for at vise deres fulde potentiale som et liveband. Efter deres to albums, Devil is Fine og Stranger Fruit har fået lov til at køre et par gange de sidste par måneder, så var det endelig tid.
Med sig havde de NYOS, der havde som tjans at varme publikum op.
NYOS
NYOS er en instrumental noise rock duo bestående af engelske guitarist Tom Brooke og finske trommeslager Tuomas Kainulainen, der har spillet sammen siden sommeren 2014. Mit kendskab til bandet rakte ikke længere end de tre numre jeg fik hørt med dem før jeg drog afsted mod koncerten, så det var både spænding men også skepsis i spil. Instrumentale bands har jo den udfordring at kunne fange en lytter uden vokal, og i NYOS tilfælde, også uden bas. Selve sceneopsætningen var også en smule atypisk. Forstærkerne var rykket næsten helt frem til scenekanten, og der var lige akkurat plads til de to gutter, der skulle varme publikum op de næste 45 minutter. Tromesættet var drejet sidelæns ind mod midten, så de to kunne stå overfor hinanden og spille, istedet for overfor publikum som ellers er normen. Da de gik i gang med at spille, forstod jeg pludselig, hvorfor de var så oplagte som opvarmning. Det kan godt være, at der hverken var bas eller vokal, men det manglede faktisk slet ikke. Tom Brooke stod overfor noget af et pedalbræt, så effekter var der nok af, hvilket gjorde guitarspillet ret interessant. De to spillede desuden rigtig godt sammen, og udnyttede det de havde at gøre godt med til det fuldeste. Det må også være på sin plads, at nævne lyden i Pumpehuset, som der er meget blandede meninger om. Den generelle konsensus er dog, at jo længere fremme du står, jo bedre er lyden, og der må jeg give folket ret. I hvert fald når det kommer til lyden oppe foran, for selvom der kun er to instrumenter at hole styr på, så komplimenterede trommespillet og guitarspillet hinanden perfekt. Jeg var skeptisk i starten, men i sidste ende må jeg indrømme, at NYOS passer rigtig godt som opvarmning til Zeal & Ardor. Hverken af de to er dit sædvanlige liveband, og desuden mestrer de begge to kunsten i at kunne jonglere med flere genrer ad gangen. De takkede af, og hurtigt og effektivt blev deres beskedne sceneshow pakket ned, så der kunne gøres plads til hovednavnet.
ZEAL & ARDOR
Hvis du ikke kender Zeal & Ardor, så lad mig give dig en kort introduktion. Dette schweizisk-amerikanske avant-garde metalband har spillet sammen siden frontman Manuel Gagneux grundlagde projektet i 2013, alt sammen på grund af en joke på chatforummet 4chan. En forspørgsel til Gagneux om at lave en sang hvor han blander ”negermusik” og blackmetal sammen blev til Zeal & Ardor, og de har indtil nu udgivet de to albums, Devil Is Fine (2016) og Stranger Fruit (2018), som begge er blevet mødt med meget positive anmeldelser. Det betyder selvfølgelig at der skal tourneres og nu var det tid til at besøge Danmark for anden gang i år.
Klokken 22 sharp lød det instrumentale åbningsnummer ”Sacreligium I” på højtalerne. Lyden fader ud efter et par minutter, bandet går på, og riffet til ”In Ashes” starter. Allerede få sekunder inde i nummeret må man indse, at det har været en fornuftig idé af Pumpehuset at få booket dem, og bandet spilder ikke ét sekund af deres spilletid. De brager derudaf med numre som ”Servants”, ”Come on Down” og ”Row Row”, og der er både headbanging og medsang fra et yderst engageret publikum. Det imponerer mig stadigvæk, hvor sømløst de kan blande gospel sang sammen med de onde skrig og riffs der kendetegner black metallen, men også mange andre elementer af metal. Det er dét, der gør Zeal & Ardor så interessante. De er uden tvivl være en af de mest unikke projekter der har poppet op det sidste årti, og det faktum at de faktisk kan spille, gør det bare endnu federe. Som setlisten skrider frem spiller de homerun efter homerun, og det ville være svært at komme med en mere perfekt setliste til aftenen. Personligt manglede jeg ikke ét eneste nummer, hvilket kom som en overraskelse. Der var både de lidt hårdere numre som ”Come on Down” og ”Don’t You Dare”, men også numre som ”Baphomet” og ”Built on Ashes”, som er umulige ikke at synge med på. Lyden var desuden stadigvæk helt i top, og alle seks i bandet kan høres klart og tydeligt uden at overdøve hinanden, og så er der ikke meget mere at spørge efter.
Hvis jeg skal sammenligne med deres optræden på Copenhell, hvilket jeg selvfølgelig skal, så vil jeg sige, at de på blot fem måneder er vokset en del. De er blevet betydeligt mere energiske, og har virkeligt formådet at få et tættere greb på publikum. Der var ingen på de første par rækker, der ikke var 100% med hele vejen igennem, og det smittede af på bandet, der så helt overvældede ud efter de havde spillet de sidste tre ekstranumre, ”We Can’t Be Found”, ”Devil Is Fine” og ”Baphomet” som de også udførte med tonsvis af energi.
Den sørgelige sandhed er, at der nok kommer til at gå mere end fem måneder før vi får et gensyn med dem denne gang, men jeg håber da at de svinger tourbussen forbi igen en dag, for det skal de bare.
NYOS
Tom Brooke – guitar
Tuomas Kainulainen – trommer
Zeal & Ardor
Manuel Gagneux – vokal og guitar
Tiziano Volante – guitar
Mia Rafaela Dieu – bas
Marco von Allmen – trommer
Denis Wagner – backing vokal
Marc Obrist – backing vokal
SETLISTE
1. Sacrilegium I (fra band)
2. In Ashes
3. Servants
4. Come on Down
5. Blood in the River
6. Row Row
7. You Ain’t Coming Back
8. We Never Fall
9. Fire of Motions
10. Ship on Fire
11. Waste
12. Hold Your Head Low
13. Coagula
14. Cut Me
15. Gravedigger’s Chant
16. Children’s Summon
17. Built on Ashes
18. Don’t You Dare
Ekstranumre:
19. We Can’t Be Found
20. Devil Is Fine
21. Baphomet