NEWS

Fædrelandsstolthed

Comments

BERSÆRK + GRUSOM
FORBRÆNDINGEN, ALBERTSLUND
19.10.18
Arrangører: Forbrændingen og heavymetal.dk
Af Bell Bruun

Der var lagt op til en yderst lovende aften, da Forbrændingen og vores kollegaer på heavymetal.dk inviterede til et album-arrangement i Albertslund, hvor to af landets mest interessante bands spillede deres nyeste udgivelser i fuld længde.

GRUSOM

Der er endnu ikke gået to måneder siden Grusom fra Svendborg udgav deres andet album med titlen II, eller som forsanger Nicolaj Jul udtrykte det: ” Vores nye album hedder Grusom to, for så opfindsomme er vi!”, men selvom det derved er et forholdsvis nyt album, var folk mødt talstærkt op på Forbrændingen i Albertslund fredag aften. Aftenen var ikke blot to koncerter med tilfældige sange fra bagkataloget, for Grusom skulle, efterfulgt af Bersærk, spille deres nye album i dets fulde længde i, viste det sig, kronologisk rækkefølge. Grusom startede et kvarters tid senere end planlagt, hvilket muligvis skyldtes, at en større del af publikum skulle indfinde sig efter en længere kø til den udsolgte album-aften. Denne forsinkelse påvirkede dog ikke den gode stemning blandt de fremmødte eller på scenen, hvor et utroligt veloplagt band gik på og lagde ud med den dejlige, syrerockede ”Beyond This Land”. De hammondorgelklingende toner lagde sig som et skønt musikalsk patchwork 70’er-tæppe over den proppede sal, og publikum foran scenen levede sig godt ind i sangene fra start. Det var første gang, denne anmelder oplevede Grusom live, fraregnet halvandet nummer i slutningen af deres koncert på Copenhell i 2016, og derfor var det lidt af en overraskelse hvor energisk en frontmand Grusom har i Nicolaj Jul, for manden er jo den fødte performer, og det er ikke en overdrivelse: Når han ikke løb på stedet, så hoppede han op på monitoren eller slangede sig på gulvet og en enkelt gang stagedivede han sågar, til publikums store begejstring. ”Det har jeg ikke gjort siden jeg var teenager!”, udbrød Jul, og takkede for at han blev grebet. Grusoms andet album har mange fede numre og det var en stor oplevelse at høre samtlige af dem live. Det lod til, at der var en del hard core fans i publikum, for der var mange, der kunne alle teksterne til sangene, fx da bandet spillede den fremragende ”Skeletons”, som var et af aftenens bedste numre. I øvrigt skal Forbrændingen roses for den skarpe lyd, der var til Grusoms koncert, hvilket dog ikke helt var tilfældet til den efterfølgende koncert, men mere om det lidt senere. På Grusoms debutalbum var alle teksterne på engelsk, men på det nye album er der dukket en enkelt sang op på bandets modersmål, og det skiller sig derfor lidt ud fra resten af sangene, på en god måde, forstås. Live var ”Vågn Op”, som sangene er blevet døbt, også en lidt anderledes oplevelse end resten af albummets skæringer, og det skyldtes ikke kun det faktum, at der bliver sunget på et andet sprog, men også, at det var, som om at Nicolaj Jul levede sig endnu mere ind i dette nummer og nærmest krængede sin sjæl ud kravlende hen ad scenegulvet. Om dette skyldes modersmålets indvirkning kan man jo kun gisne om, men mon ikke, det spiller bare en smule ind? Nicolaj Juls stemme er, ifølge denne skribent, i øvrigt en af de flotteste og mest interessante der er på den danske rockscene i disse år, og derfor var det skønt at få bekræftet, at han heldigvis synger mindst lige så godt live som på indspilningerne. Grusom havde koncerten i gennem en stærk tilstedeværelse på scenen, og da de efter albummets syv numre, spillede to numre fra debuten, havde de i dén grad hele gulvet i deres hule hånd. ”Tænk, at et band fra Fyn og et band fra Jylland kan samle så mange på Sjælland!” sagde Nicolaj Jul i glad forbløffelse, men selvfølgelig kan de da det, når man kan give så eminenet en liveoplevelse, som Grusom formåede den aften. ”Cause I’m evil, lord I am. I am evil, I hold the world in my hand, ” sang Nicolaj Jul i den afsluttende ”Evil” imens hans honningsnaps blev sendt rundt blandt publikums fællessang. Og pludselig havde han ikke længere kun Albertslund, men hele Verden, i sin hule hånd.

BERSÆRK

Aarhusianske Bersærk udgav deres andet album Jernbyrd i foråret, og skulle ligeledes spille hele albummet denne aften på Forbrændingen. Også denne gang foregik det i kronologisk rækkefølge, hvorfor de lagde ud med den gåsehudsfremkaldende ”Kronen på Værket” hvor Casper Popps ikoniske storladne stemme stod flot frem næsten helt alene, kun i selskab med en diskret bas. Både ”Kampånd” og ”Skyggeland” er hårde og kraftfulde numre hvad angår musik så vel som tekst og de sparkede hele salen i gang igen efter pausen mellem de to bands. Ja, tak! Lyden var dog ikke helt skarp, hvad vokalen angik, på de første par numre, det lød lidt uklart og mudret, og det er ærgerligt, når vokalen skal stå i forgrunden, men der blev dog rettet op på dette efter lidt tid.
Siden jeg første gang oplevede Bersærk for snart to et halvt år siden, har jeg beundret hvor sprogligt interessante, rammende og mindeværdige tekster, bandets guitarist Lars Evers skriver, og selvom disse allerede var på et højt niveau på bandets formidable forgænger Mulm, er pennen blevet endnu skarpere på Jernbyrd. Derudover er der også sket noget på det musikalske plan, sangene spænder over flere grene i genreudtrykket, der er mere dybde og tyngde i lyden og Casper Popps vanvittigt fede stemme når nye spektrer, fx på den smukke og indebrændte ”Intet glemt, før alt er brændt”. For satan, den mand kan synge! Dette tænker jeg hver gang, jeg oplever dem live, men på Forbrændingen nåede hans vokal nye højder; han mestrer det helt mørke og enkle og det virkeligt voldsomme og overvældende, og man blev blæst omkuld af omkvædet af førnævnte nummer. Bandets nyeste medlem, bassisten Jens Moss Thorsen, bidrager i øvrigt med en lækker klang i sin backingvokal og er en kærkommen tilføjelse til bandets udtryk. Publikum var tryllebundet af Bersærk koncerten i gennem og da vi nåede til ”Fimbuls Børn” blev der skrålet gevaldigt i gennem på den ørehængende linje ”Så kæmp for alt hvad du har kært!”, stemningen kunne næppe have været bedre. Det er en sand fornøjelse at opleve hvordan Bersærk blot er blevet bedre og bedre siden den spæde start og der er også en vis modenhed at spore hos bandet, i særdeleshed i musikken, men også i deres optræden: Casper Popp virkede mere koncentreret og seriøs end i tidligere tiders koncerter, men kunne dog stadig komme med et par sjove bemærkninger, alt andet ville heller ikke ligne ham. Det klæder dog bandet at fremstå lidt mere seriøse, for det har deres sange fortjent. ”Niddingesang” blev fremført på bedst mulige vis, og dens opbygning er et godt eksempel på den lidt større variation, der er kommet i bandets stil. Med ”År nul” fik vi en lidt mere brutal side af bandet, og så var der kun to numre mere at diske op med fra det mere end vellykkede album, som sluttede med den imponerende smukke, men også tunge, ”Solens Folk”. Naturligvis skulle der da også komme et par ekstranumre i form af ”gamle” kendinge fra Mulm, bl.a. den uforglemmelige ”De glemte” og så et Kim Larsen-covernummer i form af ”Langebro”, en version, der var fremført med stor respekt for, og kærlighed til, originalen, men som Bersærk også formåede at gøre til deres egen ved lige at gå lidt ned i tempo, gøre udtrykket lidt tungere og så ellers bare lade Casper Popps stemme bryde alle lydmure på fuldstændig fantastisk vis. En passende afslutning på endnu en fremragende koncert med et af landets bedste livebands.

Efter en aften i selskab med to så forskellige, men på hver deres måde så forbandet talentfulde, spændende og tydeligt passionerede danske bands, gik man fra Forbrændingen ikke kun opildnet af to koncerter, der begge var over niveau af hvad de fleste bands her til lands formår, pludselig blev man også ramt af noget, der nok kun kan beskrives som musikalsk fædrelandsstolthed.