NEWS

Kosmisk syrerock langt fra jordkloden

Comments

EARTHLESS + COMET CONTROL
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
12.4.18

Af Bell Bruun
Foto: Jimmi Brandt Pedersen

På den alternative rockscene er det stadig populært at være inspireret af den syrede lyd fra 70’erne, og en sådan syret oplevelse var der i den grad god chance for at få i Pumpehuset, da to bands gav hvert deres bud på netop denne lyd med lange, vilde og vidtspændende sange.

COMET CONTROL

Før koncertens start havde Metalized’ udsendte kun lyttet en smule til canadiske Comet Control, men dette mindre omfattende bekendtskab havde nu bestemt formået at vække interessen. Aftenens koncerter tog sted i Pumpehusets nederste etage, den lille scene kaldet Bombehuset, hvilket var en klog beslutning, da den store sal slet ikke ville kunne danne en ramme, som kunne frembringe samme intime stemning. Comet Control gik på til tiden, klokken 21 præcis, og bandets medlemmer stod kort badet i det syregrønne lys inden koncerten gik i gang. Bandet kan muligvis godt passe under den paraply, der bliver kaldt syrerock, men til forskel fra aftenens hovednavn, er flere af deres sange ikke helt så 70’er-klingende i lyden, ofte fik man til koncerten en stærkere fornemmelse af 90’erne, fx på det fræsende nummer ”Criminal Mystic”, som fik denne anmelder til at tænke på Sonic Youth tilsat lidt, indrømmet, syrerock, men også vores egne Psyched Up Janis. Forsanger Chad Ross, der har en fortid i bandet Quest for Fire, har ikke den mest markante stemme, man kan opdrive, og første gang jeg lyttede til bandet kunne jeg ikke rigtigt høre om det var en mand eller kvinde, der sang, men det understreger egentlig blot, at vokalen nok ikke er tiltænkt en frontposition i bandets lydbillede, den er i højere grad et instrument, hvis rolle er på lige fod med resten af instrumenterne. Vokalen er tilbagelænet og lidt stenet i sit udtryk og svæver nærmest over resten af musikken, og det fungerer rigtig godt. Comet Control har eksisteret siden 2013 og har indtil videre to albums bag sig. Det var ikke mange ord, der blev ytret til publikum, og nogen præsentation af sangene var der slet ikke, så når man ikke er bekendt med bandet på et dybtgående plan, kan det være lidt svært at nævne hele setlisten, men vi fik i hvert fald, ud over førnævnte ”Criminal Mystic”, en fed udgave af ”Dig Out your Head” fra Center of the Maze fra 2016 og jeg mener også at kunne skelne den flotte, tunge ”Blast Magic” ud fra sangene, et nummer, der i øvrigt, fraregnet vokalen, minder en smule om lyden hos Uncle Acid and the Deadbeats på deres mere stenede, langsomme numre. Comet Control var velspillende og virkelig tight og lyden i salen var også af høj kvalitet koncerten i gennem. Særdeles positiv opvarmningsoplevelse.

EARTHLESS

Inden aftenens hovednavn gik på scenen skulle vi, heldigvis kun et kvarters tid, belemres med ganske irriterende musik over højtalerne. Sidste nummer indeholdt trommer, som mindede om Safri Duo, og det var ikke nødvendigt at genoplive lige dét musikminde. Sært hvordan der til koncerter mellem bands til tider bliver spillet

musik, der er meget langt fra den genre, man er kommet for at høre. Hvad mon pointen er? Nuvel, det var der ikke tid til at fundere længe over før de tre amerikanere fra Earthless trådte på scenen. Frontmand Isaiah Mitchell startede koncerten med at takke de fremmødte i publikum. Han virkede sympatisk og oprigtig, og ligner på ingen måde et såkaldt syrehoved eller en stonertype, hvilket han heller ikke er, ifølge det interview, min kollega Simon Hesselager har skrevet i den nyeste udgave af Metalized. Earthless er især kendt for at have begået nogle meget lange numre, flere af dem på et kvarter og derover, og de lagde da også ud med et af disse i form af den fede ”Uluru Rock”, som starter i det langsomme og hypnotiske for så i sidste tredjedel, sådan cirka, at sætte tempoet mere og mere op, og til slut at gå helt ned i tempo igen. Fra start kunne man fornemme, at Earthless er et band, der er professionelt til fingerspidserne; de har et utroligt godt sammenspil og selvom der er plads til at improvisere på guitaren, så er der ingen slinger i valsen, de leverer høj, høj kvalitet live. Bandet har netop udgivet albummet Black Heaven, det fjerde siden de startede i 2005, og vi fik da også en del numre herfra, blandt andet det fængende titelnummer, og det fede, rifftunge ”Gifted by the Wind”. På tidligere albums har Earthless i høj grad begået sange, der var rent instrumentale, men det er der ændret ved på det nye album, ligesom at stilen også er noget anderledes end på de ældre udgivelser. På det nye album er sangene i højere grad ovre i den klassiske rock, og i pressemeddelelsen til det nye album er bandet da også blevet sammenlignet med Cream, men helt sådan lyder de nu ikke. Koncerten bar mest præg af denne nyere stil, men der var også et par afstikkere til det ældre materiale, og det gamle og nye var en vellykket blanding. Efter en time gik bandet af scenen, men publikum, der var yderst begejstrede hele koncerten i gennem, nåede dårligt nok at råbe på ekstra nummer i mere end et halv minut, før Earthless vendte tilbage og spillede den fænomenale ”Cherry Red” fra albummet Rhythms From A Cosmic Sky, og til slut stod den på en overbevisende udgave af Led Zeppelins ”Communication Breakdown”, der lige havde fået det personlige, kosmiske Earthless-præg. At se Earthless live er en stor oplevelse, der imponerer og stimulerer sanserne, selvom der nu godt kunne have været et mere vildt lysshow. Det er dejligt at overvære et band, der kan spille syret uden selv at virke som nogle, der har taget lidt for meget LSD. Tak for den kosmiske rejse, Earthless.