NEWS

From Bach to rock

Comments

Jordan Rudess: From Bach to rock.
Tobakken, Esbjerg
10.04.2018

Af Kristian P. Mølgaard

Det er en noget anderledes koncert der her anmeldes, end hvad der ellers er på disse sider. Ikke desto mindre synes jeg det er berettiget, da det trods alt er keyboarder fra Dream Theater, Jordan Rudess det drejer sig om.

I min verden er klassisk og rock/metal i samme båd: det kræver musikalitet og evner at lytte og spille. Alt andet er plasticfyldstof, i form af elendige radiohits, der alligevel er glemt efter få dage.

Derfor er denne koncert så vigtigt – for ungdommen, for børn, for alle.

Jeg drog den lange vej til Esbjerg for at tage en snak med geniet bag tangenterne og se hvad dette show egentlig gik ud på. Esbjerg var jo for 20-25 år siden et sandt Mekka for musikken – og jeg har selv spillet på det fede sted, der dengang bare hed Aktivitetshuset, med mit hedengangne band. På den store scene har navne som Napalm Death og King Diamond spillet op til dans, men denne aften skulle blive ganske anderledes. På den lille scene, smukt med rødt bagtæppe og et stort flygel, var der lagt op til en rigtig nørde-aften, hvor man kunne opleve Jordan Rudess på nært hold. Og det siger man ikke nej til.

Der var ca. 50 fremmødte, og det var derfor en helt anderledes opvisning, ifølge Rudess og hans kone, der var med på touren. Vi fik en hyggelig snak med dem efter showet, hvor de var lidt rystede over, at Esbjerg var blevet booket, når det nu var oplagt at promoterne havde booket dem til København. Jeg ville også mene, at DR Koncerthuset havde været oplagt. Men på den anden side, som Rudess sagde, så var sådan en lille intim sal og publikum også hyggeligt og han betragtede det som en øve-aften.

Rudess lagde smukt ud med en fortælling om hvordan han startede som som elev på musikskole, efter hans mor var blevet ringet op af hans musiklærer i skolen, der kunne se et talent i ham. Så fulgte historien om hele hans ungdom, opdagelsen af rock og især prog, indtil hans tid i Dream Theater. Det hele var pakket flot og lækkert ind med hans utrolige evner på klaver.

Rudess er en dygtig fortæller og kunne uden problemer fange salen. Mens han fortalte anekdoter og historien skred frem, legede hans fingre næsten konstant hen over tangenterne, hvilket så så let ud, men var uden tvivl meget krævende. Vi fik serveret en lang sonate af Bach, som han lærte på musikskolen, da han gik på Julliard School i New York – der var total stilhed i salen mens han fremførte den. Og senere i fortællingen fik vi serveret et David Bowie-nummer, hvor han også sang til, da han havde spillet sammen med Bowie på et tidspunkt.

Hele hans livshistorie med underlægning af hans utrolige spil – og med hele numre ind i mellem. Det var ret utroligt og meget spændende, hvad enten man var Dream Theater-fan eller ej.

Det var fascinerende, hvordan han som lille spillede klassisk, men følte en trang til at få noget prog og rock ind over – og se ham demonstrere hvad han mente. Det var fascinerende at se ham spille klaver. Det var fascinerende at høre hans historier om hvordan han kom med i Liquid Tension Experiment, hvordan han i første omgang afslog at komme med i Dream Theater, for så år efter at få tilbuddet igen og sige ja, efter at have tænkt sig om i ca. ½ sekund.

Afslutningsvis fik han folk op at stå, da han spillede den teknisk krævende ”Dance Of Eternity”, som næsten fik flygelet til at gå op i røg. Den mand har simpelthen de hurtigste pianofingre jeg nogensinde har set – og er en kæmpe inspiration.

Dette show burde vises til alle skoleelever i landet – det er nemlig en opvisning i hvad der er rigtigt musik. Sundt for den kommende generation at lære.

Der er udsolgt mange steder i Europa – det var der ikke denne tirsdag aften i Esbjerg. Men det er lige meget, for der kom folk fra København og der var en sød 8-årig pige med sine forældre (komplet med læderjakke og det hele) og vi fik alle en fantastisk aften med et musikalsk geni, der formidlede historier og musik, så man kun kunne blive glad. Også selvom turen fra Esbjerg til Aabenraa på motorvej ikke er særlig inspirerende. Det var denne aften til gengæld.

Tak, Jordan og Danielle Rudess!!!