NEWS

caniibalcorpse_!

Hammersmadret dødsmetal sørgede for hyggelig aften i Kolding

Comments

Cannibal Corpse + The Black Dahlia Murder + No Return
Godset, Kolding
15.02.2018

Af Kristian P. Mølgaard
Foto: Mariann Libach Burup

Med forsinkelse, grundet ulykke på motorvejen og sneklædt asfalt, ankom vi en kende forsinket til det herlige spillested, Godset i Kolding. Forsinket nok til at vi missede franske No Return, hvilket var en skam, da det ellers var noget jeg gerne ville have set og berettet mere om.

Til gengæld fik vi serveret en flok glade gutter i amerikanske The Black Dahlia Murder, der med sin fede lyd og energiske sceneoptræden hurtigt fik et smil på mit ansigt. Jeg er ret vild med deres stil, som udstråler energi, fede riff sammen med lækre solo’er. Det var et total thight band, jeg havde set frem til – måske mere end hovednavnet. TBDM spiller mere varieret, efter min mening – det er fængende, hårdt og med melodiske soloer.

Bandet var i total hopla og det var tydeligt, at de nød hver en strofe. Forsanger Trevor Stmad, havde næsten konstant armene i vejret og leverede en pragtpræstation med store smil og begejstring, der kun kunne smitte enhver på den kolde, februar-aften. Vi fik fra ”Widowmaker” til ”Warburn” og dermed et godt spænd over deres karriere. Det var et band med total nerve, der rakte langt ud over scenekanten og min første-gangs-oplevelse med deres energi, var bestemt ikke nogen skuffelse.

Derefter var der ellers lagt til en helt anden stil, siden jeg sidst var på Godset, som var til Sanne Salomonsen.

De legendariske Cannibal Corpse var klar til et splitte Kolding by helt ad – og så man rundt om blandt de cirka 500 fremmødte, var alle klar til en omgang death metal fra de gamle mestre.

De entrede scenen i mørke, publikum fik armene i vejret og så var de ellers godt i gang med at destruere hele by-området – pitten var også med på den værste og der var fra første tone fuldt knald på folk. De lagde ud med ”Code of the Slashers” og derefter, uden så meget snak, videre til ”Only One Will Die” og derfra til titelnummeret fra den nye skæring ”Red Before Black”. Jo, det var en hyggelig torsdag aften i det jyske.

George Fisher var total i sit es og headbangede, som om han forsøgte at flå sit hoved af med centrifugeringskraften. På et tidspunkt brød han dog masken, da en pige på forreste række bad om et kindkys. ”I gør det sgu svært for os!”, grinede han. ”Hvordan skal vi kunne være seje og brutale, når I beder om et kindkys?!”.

Det var en voldsom omgang, men pusten tabte Fisher og Co. Nu aldrig – og noget tydede på, at det gjorde publikum heller ikke. Der var kærlighed i luften mellem CC og deres besøgende, da de proklamerede sidste nummer, ”Stripped, Raped and Strangled” som så alligevel gik over i den fede ”Hammer Smashed Face”, som er en af mine personlige favoritter.

Da lyset blev tændt og musikken blev ændret til blød disco (!), gav folk hinanden spontane krammere og high-fivede til hinanden over en fuldendt aften med nogle fede bands.

Cannibal Corpse gjorde vel det de kan og det der forventes de skal gøre. Deres image og ultra-thighte sammenspil fejlede ikke. Lyden var overraskende godt, selvom Fishers sang (!), til tider fik mig til at ønske jeg havde husket ørepropper – det skurede i ørerne. Men det er jo min egen fejl.

Til tider var det simpelthen alligevel svært at høre hvad der foregik – især trommerne druknede ind i mellem og det blev lidt mudret. Men tag ikke fejl, for ”larmen” var kontrolleret og deres breaks sad lige i skabet alligevel. Fandme imponerende.

I aften blev det dog alligevel The Black Dahlia Murder jeg husker bedst. Fed lyd og energi på en helt anderledes måde end de ellers mægtige og imponerende Cannibal Corpse.

Udenfor var sneen omkring Godset ved at smelte – trods frostgrader. De tre bands havde leveret varen og Godset blødte