ARCH ENEMY + WINTERSUN + TRIBULATION
KB, MALMØ
31.01.18
Af Dahlstrøm
Foto: Grant M Purdy
Tribulation
Det svenske band overraskede mig umådeligt positivt på Graspop, så jeg havde glædet mig til at se om de kunne gentage deres fantastiske performance. Det var en sløv start på koncerten, måske havde Jinjer ikke varmet ordentlig op, eller også var publikum bare ikke klar til Tribulation, for det er noget helt særligt, når de indtager en scene. Det der foregår på scenen er flyvsk og uhåndgribeligt og den lyd som bandet kommer med er svær at gribe fat i. Sceneshowet var desværre centreret om en underholdningsmæssig kedelig forsanger, som ikke underholder med andet end hans i øvrigt fantastiske stemme. Ved siden af ham foregår det essentielle ved Tribulation, nemlig guitarist Jonathan Hulten. Han skal trække publikums opmærksomhed, for han kan med sin guitar og sine bevægelser indfange essensen. Nu var det desværre sådan, at Hr. Hulten gemte sig væk på et mørkt sted. Og der stod han, essensen og forståelsen, lidt tilbagetrukket fra os andre og det gjorde koncerten til en unødvendig lidt nærværende koncert.
Jeg savnede hans elverdans henover scenen, og hans overordentlig store tilstedeværelse, som jeg oplevede på Graspop. Koncerten var bestemt ikke dårlig, men heller ikke en top koncert. Det var en rutinepræget og sikker indsats, som blev kørt hjem uden stor glæde eller entusiasme. Desværre sluttede koncerten, da der endelig var begyndt at komme gang i både band og publikum, men det er jo betingelsen, når man skal presse fire bands ind på én aften. Næstsidste nummer ”Strange Gateway Beckon” og slutnummeret ”The Lament” var således både en slags start, men så sandelig også en konkret slutning på en koncert, der nemt kunne have været tre-fire numre længere, for så havde vi fået en rigtig fed koncert, i stedet fik vi en fin oplevelse.
Setlist
Lady Death
Melancholia
The Motherhood of God
Suspiria de profundis
Nightbound
Strange Gateways Beckon
The Lament
Wintersun
Nej, hvor havde jeg glædet mig til Wintersun. Denne aften var de mit hovednavn. Deres seneste album The Forest Seasons er simpelthen fremragende, og jeg havde sådan håbet, at de ville spille det fra start til slut. Det gjorde de bestemt ikke og jeg må indrømme at denne koncert desværre står som en større skuffelse.
De startede med den sang jeg havde håbet, ”Awaken From The Dark Slumber” (Spring) som også er første sang på albummet. Så langt så godt, men her slutter det gode så også, for det 15 minutter lange nummer blev ødelagt af en overdøvende og elendigt lydende synth. Jeg var, igennem det meste af nummeret, på jagt efter lyden af den, på albummet, dominerende guitar, men måtte lytte forgæves. Herfra fulgte nogle af bandets gamle folk-metal sange, som langt fra imponerede. Jeg må nok erkende, at jeg var låst fast på Forest Seasons, så jeg blev meget skuffet da de fravigede min ønskeplan. Det gode ved koncerten var, at de i modsætning til Tribulation, havde godt fat i publikum og forsanger Jari Mäenpää kunne med sin gestikuleren styre begivenhederne. Han skal, udover hans crowdcontrol, storroses for hans energi og stemme. For mig var det bare ikke nok, da skuffelsen over den dominerende synth overgik glæden ved vokalen. Lidt over halvvejs inde i koncerten forsvandt den dominerende synth og ”Loneliness” (Winter), blev spillet tungt, langsomt og intenst, og endelig kunne man høre kvaliteterne fra de musikere der stod på scenen. Wintersun spillede derefter ”Battle Against Time” og sluttede af med ”Time”, som med dens smukke guitarsoloer, sluttede en skuffende koncert af på en god måde. Jeg skal ikke udelukke at det bare var mig der var skuffet, for da koncerten sluttede var det til et enormt brøl fra publikum. Det kan derfor være, at jeg missede pointen ved det hele, eller glæden ved synthen. Samtidig undres jeg over at man ikke tager en keyboard spiller med på tour, når man nu engang er tung på synth. Det virker kunstigt at der var så meget optaget keyboard.
Setlist
Awaken from the dark slumber (spring)
Winter madness
Sons of winter and stars
Loneliness (winter)
Battle against time
Time
Arch Enemy
Mit hovednavn var Wintersun, men jeg tog da gerne min Arch Enemy mødom, når nu jeg var der. Under normale omstændigheder er Arch Enemy i den hårde ende, når det gælder min musik smag, så jeg var sgu lidt spændt på om det var noget for mig. Bandet varmede os op med en båndet version af Motorheads ”Ace Of Spades” og de gik på scenen til deres egen ”Set Flame To The Night”. Da de satte i gang med ”The World is Yours” så de sig ikke tilbage. Det er meget fascinerende at en ung og rimelig spinkel kvinde kan growle så dybt og kraftfuldt som Alissa White-Gluz. Jeg kan ikke komme i tanke om mange der kan growle som hun kan. Hendes scene optræden, hendes power og hendes kvalitet var sublim og hun blæste mig og resten af det udsolgte KB bagud.
Som om det ikke er imponerende nok, at have en af verdens bedste growlere, så fandt jeg ud af at Arch Enemy også må have en af de allerbedste guitar duoer. Michael Amott og Jeff Loomis var intet mindre end overvældende dygtige og de orkestrerede fint resten af bandet med deres lækre riffs og fremfor alt sublime soloer. Der var, i modsætning til opvarmningsbandene, en rød tråd igennem koncerten og da koncerten sluttede føltes det som en helstøbt oplevelse. Da jeg ikke kan prale af at være hverken Arch Enemy ekspert eller fan, kunne jeg ikke genkende alle de gamle sange. I stedet holdt jeg fokus på de nye sange fra Will To Power. De spillede tre sange, ”The Eagle Flies Alone”, ”The Race” og ”The World Is Yours”, fra albummet og de var alle fantastiske. ”The Race” var for mig højdepunktet på koncerten, dels fordi jeg var velkendt med nummeret men sgu også fordi det blev spillet helt suverænt live. Arch Enemy er et powerhouse i metal og min ven, der er stor fan, fortalte at det på ham virkede som en standard Arch Enemy koncert. Wow, hvis det er en almindelighed at blæse os så meget bagud, hvordan vil det så være når de for alvor er på og giver den fuld skrue. Efter denne fremragende koncert blev min musiksmag rykket i den hårdere retning. Jeg skal helt sikkert lytte mere til Arch Enemy i den nærmeste fremtid.
Setlist
The World Is Yours
Ravenous
The Race
War Eternal
My Apocalypse
You Will Know My Name
Bloodstained Cross
Dead Eyes See No Future
The Eagle Flies Alone
As the Pages Burn
Intermezzo Liberté
Dead Bury Their Dead
We Will Rise
Avalanche
Snow Bound
Nemesis