Skorpionerne fra Hannover stak dybt og godt mens de smukke piger fra Horsens måtte slås med lyden.

SCORPIONS+PRETTY MAIDS
ROYAL ARENA
28.11.17

Af Ole Bach
Foto: Johnson

Nu har jeg efterhånden set Pretty Maids en hel gange og alle ved hvor meget jeg elsker dette band, check min højre underarm. Og lidt nedslående at se dem i Royal Arena hvor de sloges bravt mod en ret dårlig lyd lød nærmest som den skulle ud igennem et dobbeltvævet ryatæppe. Der blev lagt ud med ”Mother Of All Lies” og ”Kingmaker” hvor man faktisk ikke kunne høre Hr Hammers guitar overhovedet og brokkede mig høj lyt og hvortil min for mig ukendte sidemand sagde jeg var tonedøv ja god dav, for ca 10 sekunder senere fik Hr Hammer skiftet guitaren ud så helt på gale veje var jeg ikke. Meget frustrerende at være vidne til at en lydmand skulle ødelægge min første koncert i den Kongelige Arena, men håber Pretty Maids tager revanche i Bioen næste uge. Og så efter en lille pause blev lyset dæmpet og alle var klar til en gang heavy rock af ypperste klasse og de aldrende gutter i Scorpions har styr på det, fuld skrue på fra start og det svingede som et velsmurt maskineri. ”Going Out With A Bang” indledte herlighederne den råkolde aften og bandet virkede total oplagte, smilende og oppe på stikkerne hvor især Rudolf Schenker for frem og tilbage som en ung vårhare. De tyske veteraner har også et væld af iørefaldende numre som folk genkendte hvor man kan skråle med på og give sit besyv med. De obligatoriske ballader som ”Always Somewhere”, ”Eye Of The Storm” og ”Send Me An Angel” er absolut ikke min stærke side, men de blev leveret smukt og inderligt med sprøde guitarer fra Jabs og Schenker de må have trukket lidt vand i de flestes øjenkroge og gav en form for fællesskab imellem publikum. For mig var højdepunktet energi bundtet Mikkey Dee som jo har banket og tævet gryderne i Motorhead og derfor blev der leveret en ganske fornuftigt og forrygende udgave af ”Overkill” som derefter gik over i en ret underholdende trommesolo fra Mikkey og et genialt grafisk indslag bagved hvor alle covers fra Scorpions udgivelser blev slået op, altså både noget for øjne og ører. ”We Built This House” fra deres seneste udspil blev leveret så Arenaen rystede i fundamentet og lige på dette nummer så man Klaus Meine virke noget skrøbelig og hvor der manglede saft og kraft i hans stemme. Alt i alt gjorde Scorpions kort proces og leverede noget af et brag hvor de gode melodier og det gode håndværk tilsat spilleglæde og deres måde at få det ud over scenekanten til en oplevelse af bedste kaliber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *